Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 14/02/13

Her er din weekend i København

  • scanpix Foto: MIKE SEGARscanpix Foto: MIKE SEGAR
Hvad end du er til tunge beats i Pumpehuset, kvalitetsøl på et tilfældigt møntvaskeri på Vesterbro eller flyvende akrobater omringet af knive og ild. København har det hele.

Findes der en bedre måde at starte weekenden på end gratis kvalitets kaffe og et halvt kilo friskkværnet ølandsmel til at tage med hjem. Fredag hele fredagen fejrer Claus Meyer sit nyåbnede bageri på Østerbro med vådt og tørt til ganen. Nybagt brød, hindbærsnitter, kagemand og meget andet.

Når kaffen er gledet ned og ølandsmelet fundet sin plads i køkkenskabet, kan du passende peppe dit indre kulturdepot op og slå et smut forbi udstillingen Goodbones på Københavns Rådhus. Her tager unge kunstnere fra landets kreative uddannelser temperaturen på, den moderne unge kunst i dag.

Og fra kaffe og kultur til bytte bytte Købmand. Fylder dine kærestes højtalere for meget, og står du og mangler et nyt sølvstel til en middag i festligt lag. Så kan du med fordel spendere et par timer, når der lørdag afholdes byttemarked på biblioteket på Rentemestervej i Nordvest. Startskuddet lyder kl. 10.00.

Er du mere til badutspring og vilde mooves i luften, er det helt oplagt at bruge en del af weekenden i Forum, hvor du kan opleve Cirque du Soleils vilde tempo-show. Forestillingen Alegría kombinerer dristige luftakrobater i frit fald 12 meter over scenen og performere med flyvende knive omringet af ild med synkroniseret koreografiske krumspring på trampolin.

Højt at flyve, dybt at falde. Men denne gang på en lidt anden, mere jordnær måde. Bellevue Teatret slår i denne weekend op for koreografen Steen Koerners dansende fortolkning af den musikalske kærligheds-klassiker, Carmen. Hovedpersonen danses af Anne Sofie Espersen, mens Lars Ranthe præsenterer det mandlige modstykke, Don José. De hurtige kan stadig nå at få billetter, men skynd jer!

Det foregår i et helt andet tempo, når den britiske DJ Andy C ryster Pumpehuset med sine hurtige beats. Sidst, Andy C spillede i København, blev publikum så begejstrede, at de flåede tøjet af og smed det op på scenen. Nu er han tilbage. Og han glæder sig. Om det bliver lige så vildt på lørdag, er op til publikum.

Der er færre tunge beats, men mere house og Nørrebro Bryghusøl til 20 kr. og drinks for 15 kr, når arrangørerne bag SKUM-fest rykker ind i et møntvaskeri på Flensborggade 61 på Vesterbro. Konceptet er ganske enkelt. Fest, god musik og prisvenlig bar. Og så er entre naturligvis gratis.

Planlægger man at skubbe søndagstømmermændene til side og i stedet tilbringe helligdagen med familien, kan - voksne som børn - prøve kræfter med de udfordrende børneastronaut-prøver og den svære Astro-Challange på Planetariet sidste vinter-udstillingsdag. Alle børneastronauter får diplomer med hjem, og dem der består prøven får også mulighed for at flyve en tur i Martin og Ketils helt nye rumraket.

Tidspunkt:

Fredag 15. feb. 2013, kl 07:00
Se alle datoer

Meyers Bageri

Classensgade 33
2100 København Ø

Gratis kaffe og mel i Claus Meyers nye Østerbrobutik

Foto: PR

Fredag 15. februar åbner Claus Meyers bageri i Classensgade nr. 33.

Tidspunkt:

Mandag 11. feb. 2013, kl 08:00
Se alle datoer

Københavns Rådhus

Københavns Rådhus 1
1550 København V

Gode knogler på Rådhuset

Foto: PR

Sammenslutningen ‘Goodbones’ vil slå et slag for den unge uetablerede kunst. Oplev det seneste initiativ, når Københavns Rådhus lægger dekadente rammer om 28 grønne kunstneres i alt 66 rebelske værker.

Tidspunkt:

Lørdag 16. feb. 2013, kl 10:00
Se alle datoer

Biblioteket Rentemestervej

Rentemestervej 76
2400 København NV

Så er der byttemarked i nordvestkvarteret

Miljøstyrelsen har tidligere holdt byttemarked på Vesterbro som led i kampagnen "Brug mere, spild mindre". Foto: LISELOTTE SABROE

Denne weekend kan du dyrke en af tidens største tendenser i det københavnske nordvestkvarter: Byttemarkeder. Her kan du smide tøj, møbler og køkkengrej i den store byttepulje og i stedet tage noget nyt med hjem.

Oplev Cirque du Soleil i Forum

Scanpix Foto: MIKE SEGAR

Cirque du Soleil har optrådt med storslåede forestillinger for mere end 100 millioner tilskuere i mere end 300 byer i over 40 lande på seks kontinenter. Nu er turen kommet til København.

Tidspunkt:

Fredag 15. feb. 2013, kl 20:00
Se alle datoer

Bellevue Teatret

Strandvejen 451
2930 Klampenborg

Bremen

Nyropsgade 39-41
1602 København V

»Carmen« på Bellevue Teatret

Anne Sofie Espersen skal give liv til sexbomben Carmen Foto: Isak Hoffmeyer

»Carmen« - er det ikke en opera?

Andy C spiller i Pumpehuset

Foto: PR

Sidst, Andy C spillede i København, blev publikum så begejstrede, at de flåede tøjet af og smed det op på scenen. Nu er han tilbage. Og han glæder sig.

SKUM #6 klar på Vesterbro

PR, AOK Foto: Ikke oplyst

Konceptet er tro mod traditionen, når møntvaskeriet på Flensborggade 61 lægger vægge til en ny omgang SKUM-fest. Nummer seks i rækken.

Bliv børneastronaut på Planetariet

scanpix Foto: HO

Når Planetariet åbner for vinterferiebesøg, bliver det med mulighed for astronautprøver, gratis rundvisninger og fortællinger om vinterstjernehimlen.

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media