...
Vi københavnere er nogle heldige kartofler. Vi bor nemlig i en by, som er fyldt med liv og muligheder. Hvis du endnu ikke har planlagt, hvilket tegn weekenden skal stå i, så fortvivl ej.
Hvis du er typen, som elsker et godt grin, er det værd at vide, at Zulu Comedy Festival begynder på fredag, blandt andet med nogle af landets bedste komikere. Mød blandt andre Specialklassen, Mikael Wulff, Lasse Rimmer, Carsten Eskelund, Michael Schøt, Kevin Hart, Nick Sun, Carsten Bang og Brian Mørk. Hvis du er helt vild med comedy ville det helt sikkert være fantastisk oplevelse at komme til kulmineringen på festivalen, Zulu Comedy Galla i Operahuset. Du har mulighed for at vinde billetter til showet her på AOK.
Weekenden byder også på muligheden for at gøre et sandt smykkekup til JewlsCph. Der er potentiale for at gå helt amok i smykker, for der 80 procent rabat - du skal bare huske at tilmelde dig arrangementet først. Hvis du ikke skal til JewlsCph, er der heldigvis også mange andre lagersalg i byen.
Du har også mulighed for at kridte festskoene og tage til en af weekendens bedste fester. AOKs nattelivsredaktør har samlet en guide, som blandt andet tager dig med i Kødbyen og til tyrolerfest.
Hvis du er så heldig at have barnligt selskab i weekenden, kan du sætte stråhatten på skrå og tage på høstmarked. Mød for eksempel tv-kogekonen Camilla Plum eller gå på opdagelse i høstmarkedets mange boder, som blandt andet sælger af årets høst, friskpresset juice og lækkert kød. Hvis du er mere til kunst, byder weekenden også på kunstfestival for børn og unge, som ønsker at få gæsterne til at udfordre deres egne kunstneriske evner.
Friday Late Night byder på enestående film i Cinemateket. Sidste år opførte de britiske big beat konger, Chemical Brothers, deres koncert og totaloplevelse. Hele koncerten blev optaget på film og er nu klar til lærredet.
Rigtig god weekend til alle københavnere.
Det mener brugerne..