Føj til favoritter Del Send
Byliv | 16/03/17

Guider skal forhindre kaos, når kirsebærtræer springer ud

  • Arkivfoto: Københavns Kommune søger guider til at holde orden på Bispebjerg Kirkegård, når kirsebærtræerne blomstrer. Foto: Sophia Juliane Lydolph

    Arkivfoto: Københavns Kommune søger guider til at holde orden på Bispebjerg Kirkegård, når kirsebærtræerne blomstrer.

    Foto: Sophia Juliane Lydolph
Københavns Kommune søger guider til at holde orden på Bispebjerg Kirkegård, når kirsebærtræerne blomstrer.

Hvis der er noget, der indikerer forår, så er det træer og blomster, der springer ud.

Det betyder også, at mere end 100.000 mennesker inden længe vil strømme til Bispebjerg Kirkegaard i København for at se den smukke lyserøde allé, når de japanske kirsebærtræer står i fuld flor.

Men i år vil Københavns Kommune ansætte »guider« i det tidsrum, kirkegården er åben for at undgå kaos, skriver TV2 Lorry.

»Vi vælger at tro på, at folk ikke opfører sig uhensigtsmæssigt af ond vilje, men der vil altid opstå lidt udfordringer, når så mange mennesker er samlet på så få kvadratmeter«, siger Anders Melamies, Centerchef ved Byens Drift, Københavns Kommune, til TV2 Lorry.

Se også: Guide: 10 forårsting du ikke må gå glip af i København

Anders Melamies understreger, at guiderne ikke skal være vagter, men blot hjælpe og guide folk på en venlig måde, så de ikke vader hen over gravene eller forstyrrer en begravelse.

»Kirsebæralléen blomstrer jo både dag og nat, men vi er jo kun på arbejde inden for normal arbejdstid. Vi håber, at vi med frivilliges hjælp kan sørge for, at der altid er nogen til at hjælpe«, forklarer centerchefen.

I sommerhalvåret mellem april og september har kirkegården åben mellem klokken 7 og 22.

I Japan er det en årlig tradition at tage på udflugt, når kirsebærtræerne blomstrer.

Se også: Top 10: Derfor blev København endnu federe i 2016

Den tradition er også kommet til Danmark, når der årligt holdes Sakura Festival ved Kastellet.

Sakura betyder kirsebærtræ på japansk, og festivalen holdes langs de 200 japanske træer ved Langelinie Park.

AOK Tjenester