Føj til favoritter Del Send
Byliv | 12/10/17

Guide til Kulturnatten: 5 sjove med film og medier

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
Mød komikeren Geo og tv-kendissen Thomas Skov, eller se den nye manga-udgave af Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter. Der er masser af oplevelser på Kulturnatten i de mange mediehuset og biografer.

Foto: Ikke oplyst

Kulturnat med de kendte

På Egmont er der underholdning for både store og små. Her kan man møde filminstruktøren Bille August og manuskriptforfatteren Anders August. Micki Cheng fra »Bagedysten« kigger også forbi, samt stand-upperen Geo og tv-kendis Thomas Skov. De små kan glæde sig til at give Rasmus Klump en krammer, høre Pixitrolden synge kendte børnesange og få en Pixibog med hjem.

Hvad: Egmont på Kulturnatten
Hvor: Egmont Huset, Vognmagergade 11, Kbh K
Hvornår: Kl. 18-22

Ronja Røverdatter i en japansk udgave. Foto: PR

Manga-tegnefilm og gys

På Cinemateket er der sjov for hele familien. Her kan de små bl.a. se tegnefilmen »Ronja Røverdatter«, den kendte Astrid Lindgren-fortælling, lavet om til manga-tegnefilm. Eller de kan se filmen »Rita og Krokodille« og lave deres hel egen krokodille-ven, samt skabe en unik Buster-festivalplakat. Sidst er der selvfølgelig også masser for de voksne, når der inviteres til gyserfilm-quiz i biografmørket.

Hvad: Buster og Cph Pix i Cinemateket
Hvor: Gothersgade 55, Kbh K
Hvornår: Kl. 18-23

Foto: Ikke oplyst

Bliv journalist for en aften

Igen i år inviterer Berlingskes børneavis Kids’ News indenfor til Kulturnatten. Her kan man møde hele redaktionen og lære at lave interviews, se sig selv på skærmen og skrive en anmeldelse. Der vil også være masser af sjove øvelser, prøvelser, quizzer og konkurrencer. Arrangementet henvender sig især til børn i alderen 6-13 år.

Hvad: Besøg børneavisen Kids’ News
Hvor: Pilestræde 34, 1112 Kbh K
Hvornår: Kl. 18-22

TV2. Foto: PR

Besøg tv-studiet

På Kulturnatten kan man også besøge TV2 News. Her kommer man med ind i studiet, hvor der bliver fortalt om, hvordan man laver og producerer nyheder. På rundvisningen vil man også møde flere af de kendte TV2-værter og høre dem fortælle om arbejdet på en af Danmarks største nyhedskanaler.

Hvad: Besøg TV2 News
Hvor: Teglholm Allé 16, Kbh SV
Hvornår: Kl. 18-22

Valby Kino, Foto: PR

Fotosafari

En af Københavns mest hyggelige biografer fejrer også Kulturnatten. Her kan man gå på fotosafari i alle biografens gemmer. Jagten går ud på at finde billeder rundt omkring i biografen. Hvis man finder alle fotos, kan man være med i konkurrencen om biografbilletter til en af efterårets og vinterens mange spændende film.

Hvad: Fotosfarie i Valby Kino
Hvor: Gammel Jernbanegade 36, Valby
Hvornår: Kl. 18-23

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

AOK Tjenester