Føj til favoritter Del Send
Byliv | 31/07/15

Guide: Sensommerhygge for singler i august

  • Foto: Iris
Den sidste sommermåned bliver forhåbentlig bedre vejrmæssigt end de to foregående, men om ikke andet er der, som denne guide viser, udsigt til en hel del lun latter og måske en fin lille sensommerflirt for byens singler.

Guiden er lavet i samarbejde med livsstilsmagasinet for singler, SingleSpot.dk.

Rulleskøjtetur med Dating.dk
Fredag den 21. august kl. 19.30 kan du tage med Dating.dk til rulleskøjteløb gennem København fra Solbjerg Plads. Ruten er afspærret, og det forventes, at der i alt kommer ca. 500 rulleskøjteløbere.

Du skal være forholdsvis erfaren på rulleskøjter, og du kan låne sikkerhedsudstyr i startområdet, hvor du også kan få dine ting opbevaret, mens du ruller sammen med de andre singler.

Læs mere om rulleskøjteløb for singler her.

Grillparty for singler
Lørdag den 8. august kl. 17 afholder Cook With A Local i samarbejde med Allehånde Café et grillparty for singler. Allehånde Café er en socialøkonomisk og grøn cafe på en husbåd på Amager Strand,

Cook With A Local er et site lavet af københavnere, hvor du kan finde madkurser rundt om i verden, og denne aften kan du derfor også lære at grille, ligesom der er DJ og kolde drinks i baren hele natten.

Læs mere om arrangementet her.

Sensommerfredagsbar for singler
Tag med singlenetværket Events4Singler.dk til single-fredagsbar i Tivoli fredag den 14. august kl. 17. Der er plads til 250 singler på den overdækkede terrasse i havens Biergarten.

Denne aften spiller Kato til Fredagsrock i Tivoli, og vil du ind og nyde musikken på plænen, er der også mulighed for det.

Læs mere om fredagsbar for singler her.

Bowling for modne singler
Tag med det nye singlenetværk SingleLife.dk til bowling hos Big Bowl i Valby torsdag den 20. august kl. 17.30.

Der er lagt op til to timer med bowling og derefter spisning og hygge på en café i nærheden. SingleLife.dk er et netværk for modne singler, hvor du både kan finde arrangementer for singler, søge rejsevenner og date.

Læs mere om bowling for singler her.

AOK Tjenester