Føj til favoritter Del Send
Byliv | 20/06/18

Guide: Her kan du se VM-kampen Danmark-Australien

  • Danmarks Christian Eriksen. Foto: Henning Bagger

    Danmarks Christian Eriksen.

    Foto: Henning Bagger
  • Tv2 præsenterer VM-kampen Danmark-Peru på storskærm i Telia Parken. København, lørdag den 16. juni 2018. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau 2018) Foto: Martin SylvestTv2 præsenterer VM-kampen Danmark-Peru på storskærm i Telia Parken. København, lørdag den 16. juni 2018. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau 2018) Foto: Martin Sylvest
  12  
Når landskampen sparkes i gang i morgen, er der ingen grund til at se den hjemme fra sofaen. Kampen kan opleves på storskærm flere steder i København.

Fodbold i den gamle have

Også i år viser Tivol alle VM kampe på storskærm. Det er TV 2 og Tivoli, der inviterer til VM-fest, når Danmark i sin anden gruppekamp skal spille mod Australien.

De først 10.000 fodboldglade gæster får fri entre til Tivoli for at se kampen, der vises på en 30 kvadratmeter stor skærm på Plænen. Derudover rykker TV 2 sit VM-studie ind i Tivoli og sender live både før kampen, i pausen og efter kampen.

Morten Ankerdal er vært, og han har eksperterne Troels Bech, Niclas Jensen og Nicolai Boilesen samt den tidligere danske topdommer Kenn Hansen med i VM-studiet i Tivoli. Selve kampen kommenteres af TV 2s Thomas Kristensen og Thomas Sørensen, der er tidligere professionel fodboldspiller i Australien.

Læs mere her.

Hvor: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V
Hvornår: 21. Juni kl. 14

Fodbold på teatret

Bremen Teater er også kommet i VM-humør og viser alle tre af Danmarks gruppekampe. Torsdag foregår det i Salen, hvor man sammen med masser af andre fodboldentusiaster kan se kampene, udbryde i jubelråb - hvis det går, som det skal - og købe kolde fadøl og flæskestegssandwich. Arrangementet er gratis, men man skal melde sig til på mail (vmaustralien@brementeater.dk), hvis man vil sikre sig en plads.

Læs mere her.

Hvor: Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, København V
Hvornår: 21. Juni kl. 14. Dørene åbner halvanden time før kampstart.

Fodbold på museet

Det bliver næppe mere nationalt end en landskamp i fodbold, så det i det lys virker det ganske oplagt, at Nationalmuseet byder indenfor og viser torsdagens kamp på storskærm. Ikke nok med det vil hele bygningen være klædt i rødt og hvidt.

Inden landskampen skydes i gang, er der desuden mulighed for at blive klogere på landsholdets modstandere, når antropolog og seniorforsker Bente Wolff med afsæt i Australiens kulturhistorie fortæller om det hold, landsholdet står overfor.

Læs mere her.

Hvor: Nationalmuseet, Palægården med indgang fra Frederiksholms Kanal 12
Hvornår: Torsdag 21. juni fra kl. 13

Fodbold i sportshallen

Hvis du befinder dig tæt på Valby, er der mulighed for lidt af et fodboldbrøl i selskab andre fodboldfans i Hafnia-Hallen i Valby Idrætspark. Den store, nyrenoverede hal, hvor storskærmen er sat op, viser også alle øvrige VM kampe ganske gratis.

Læs mere her.

Hvor: Hafnia-Hallen, Julius Andersensvej 6, København SV
Hvornår: 21. juni kl. 14