Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 20/01/12

Guide: Fem steder for den kreative familie

  • Foto: Kristian Brasen Foto: Ikke oplystFoto: Kristian Brasen
Porcelænsmaling, perleværksted, kagepyntning eller filmworkshop. Vi viser vej til fem gode steder, hvor hele familien kan slippe kreativiteten løs.

Creative Space

Gammel Kongevej 154
1850 Frederiksberg C

Creative Space

Foto: Ikke oplyst

Hos Creative Space på Gl. Kongevej kan I male på lertøj. Der er over 120 forskellige slags lertøj og mange forskellige farver at vælge mellem, så der er med garanti noget for enhver smag. Mal hele familiens personlige tekopper eller fødselsdagsgaven til bedstemor.

Creative Space lægger også lokaler til private arrangementer og events. Var det noget med en alternativ børnefødselsdag?

Specialkøbmanden

Emdrupvej 26H
2100 København Ø

Specialkøbmanden

Specialkøbmanden Foto: Jacob Langvad Nilsson
Er I til glasur, fondant og sukkerpynt, så skal I melde jer til en af Specialkøbmandens kagekurser for børn og voksne, men skynd jer, for de bliver hurtigt udsolgt. På kurset kan I pynte cupcakes og cookies efter alle kunstens regler – eller lære, hvordan man laver en flot festkage.

I kan også nøjes med at shoppe ingredienser i en af Specialkøbmandens filialer eller i webshoppen og så kaste sig ud i projektet på egen hånd.

Film-X

Gothersgade 55
1123 København K

Film-x

FILM - X er Det Danske Filminstituts computerbaserede interaktive filmstudie for børn, unge og deres nysgerrige voksne. I studie 3 arbejder man med baggrundprojektion. Sønnerne Mark og Jonas styrer bilen., mens mor Brit Ovesen sidder på bagsædet. I biljagten skal man forsøge at slippe væk fra en forfølger. Hovedrekvisitten er en rigtig Morris Mascot. Foto: Jan Jørgensen
Der er mange måder at være kreativ på, og de behøver ikke involvere pensler og store armbevægelser. Hvad med at lave jeres helt egen film? FILM-X er Filmhusets interaktive filmstudie, som i weekenden har åbent for familier.

Her kan I sammen lege med de filmiske virkemidler, og med hjælp fra de kvalificerede guider er der god mulighed for at få en ægte (familie)klassiker med hjem på DVD.

Beads'n'drops.

Skoubogade 6, 2 sal
1158 København K

Beads’N Drops

Foto: Ikke oplyst
Vil I lave jeres egne smykker, er Beads’N Drops det perfekte sted. Her finder du perler og smykkelir i alle afskygninger. I kan enten deltage i et af de faste smykkekurser eller få skræddersyet et til netop jeres ønsker.

Kurserne foregår i butikken i Studiestræde, som i øvrigt også er et besøg værd, hvis I bare vil proviantere til hjemmeværkstedet. Hvis du er medlem af Børn i byen klubben, får du 10% rabat hos Beads’N Drops.

Panduro Hobby

Nørre Farimagsgade 74
1364 København K

DIY derhjemme

Foto: Bjarke Ørsted Foto: Ikke oplyst
Hvis der skal sysles med kreative projekter derhjemme, er et besøg i Panduro Hobby et must. Her finder du alt, hvad hjertet begærer af perler, tegnegrej, syting, stempler, æsker, glas- og porcelænsmaling. You name it, they’ve got it! Personalet er selv kreative sjæle, så du kan få kompetent vejledning, hvis du er novice og hverken hedder Clevin eller Brox til efternavn.

Panduro Hobby ligger bl.a. i Field’s, Frederiksberg Centret og Nørre Farimagsgade. Kommer du ikke der forbi, kan du shoppe amok i webshoppen.

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester