Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 12/07/11

Guide: Få tips til sommerferien i København

  • Foto: Bax Lindhardt Foto: Ikke oplystFoto: Bax Lindhardt
Hvad gør du når vennerne er rejst ud af byen, og kedsomheden er begyndt at melde sig... Fortvivl ikke – vi har masser af forslag til, hvad du kan lave.

Hvis du vil slænge dig i solen

Ved Dronning Louises Bro kan du på varme dage slænge dig på Kaffesalonens madrasser – på stedets store ’træbro’ nede i søen – og nyde at være ved (eller rettere på vandet), selvom du befinder dig midt inde i byen. Tag en tyk bog eller en god ven med og bestil en kølig drink i den udendørs bar.

Hvad: Kaffesalonen
Hvor: Peplinge Dossering 6 2200 København N.

Den nyåbnede kaffe- og juicebar Olivers på Frederiksberg Allé er både et hit, når solen skinner (der er skygge under træerne langs alléen), og hvis det er køligt (den store, udendørs bålovn spreder god varme). Smæk stængerne op på en af de bløde sofaer, læn hovedet tilbage på en pude og bestil en lækker juice eller måske endda en af stedets gode is.

Hvad: Olivers
Hvor: Frederiksberg Allé 69, 1820 Frederiksberg C

_________________________________________________________

Hvis ungerne keder sig

Tag en tur til Amager Strand, som under temaet ’Stranden i bevægelse’ tilbyder forældre og børn flere forskellige gratis aktiviteter i de første uger af sommerferien. F.eks. kan I være med til at lave teater, danse eller dyrke kampsport, og det hele er gratis at deltage i. I kan også bare gå en tur langs stranden – eller tage en dukkert i det kolde vand, hvis vejret er til det.

Hvad: Stranden i bevægelse
Hvor: Amager Strandpark
Hvornår: Indtil 17. juli

I hjørnet af Botanisk Have ligger Maskinhallen, hvor hvalinteresserede børn og deres voksne hele sommeren igennem kan se nærmere på skeletter fra hvaler – bl.a. kan man opleve det kæmpestore skelet fra finhvalen, som sidste sommer svømmede på grund i Vejle Fjord.



Hvad
: Kæmpeskeletter fylder Botanisk Have
Hvor: Botanisk Have Øster Farimagsgade 2 B 1353 København K.
Hvornår: Indtil 23. oktober

_________________________________________________________

Hvis det regner

Leg turist i din egen by og besøg Christian den fjerdes smukke eventyrslot Rosenborg, som ligger midt i Kongens Have. Husk at bevæge dig ned i kælderen, hvor Skatkammeret gemmer på landets kronjuveler. Når du har set hele slottet, er regnen sikkert stilnet af, så du kan indtage frokosten (det kunne evt. være en sandwich fra Lottes Sandwichbar på Kronprinsessegade 10) på et picnictæppe i Kongens Have.

Hvad: Rosenborg Slot
Hvor: Øster Voldgade 4 1350 København K


Tag Kystbanen til Louisiana i Humlebæk og se den spændende udstilling ’LIVING Arkitekturens Grænser III-IV’. Udstillingen, som kører hele sommeren, danner kapitel tre og fire i museets serie om Arkitekturens Grænser, som bl.a. handler om arkitektur og mennesket i en tid præget af nye strukturer, nye medier og nye måder at kommunikere og tænke på. Drik bagefter en kop kaffe og spis et stykke kage i museets hyggelige café med udsigt over vandet og og Louisianas smukke have.

Hvad: Louisiana
Hvor: Gl. Strandvej 13 3050 Humlebæk

_________________________________________________________

Hvis du vil have eventyr

Er du til eventyr og action i kombination med vand, så er Copenhagen Cable Park på Amager sikkert noget for dig. Via wires, udspændt mellem pæle i vandet bliver man trukket af sted på wakeboard eller vandski med 30 km/t. Sikkerhedsudstyr som hjelm og veste kan lejes på stedet. En times adgang koster 100 kr. på hverdage og 150 kr. i weekender. Hver søndag er der timer for børn og begyndere.

Hvad
: Copenhagen Cable Park
Hvor: Kraftværksvej 20 2300 København S


En tur gennem skoven på en mountainbike kombinerer frisk luft og motion med et godt adrenalinkick. Find din gamle mountainbike frem fra kælderrummet eller lej én hos en af byens cykeludlejninger. Du skal lidt uden for byen for at finde terrænet til det – kør f.eks. til Hareskoven eller Rudeskov, hvor der er mange gode mountainbike-ruter.

Hvad: Hareskoven
Hvor: Cirka 26 km nordvest for København

Hvad: Rudeskov
Hvor: Cirka ti km nord for København


Læs også
: Guide: Se byen fra en skæv vinkel

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Løbesightseeing med Running Copenhagen

Hvis du vil løbe og samtidig opleve København's historie og seværdigheder sammen med en lokal guide, så tag på løbesightseeing med Running Copenhagen. Det er aktivt, sundt og vi garanterer at du lærer noget nyt om vores fantastiske hovedstad.

Vi har et bredt udvalg af ture afhængig af om du vil forbi den lille havfrue eller hellere vil gennem Christiania eller Jægersborggade.

Du kan læse mere om Running Copenhagen og vores ture på: www.running-copenhagen.dk

Vi glæder os til at løbe med dig gennem Københavns gader

 

Københavns savanne og gratis kajakudlåning m.m..

Kun 15 min. i metro fra Kgs. Nytorv ligger den prisvindende bygning 8tallet, og hermed også Café 8tallet.

Nyd den fantastiske udsigt igennem de store panoramavinduer eller stilheden, søen ved ens fødder og den københavnske savanne med dådyr, rådyr, køer, får og et rigt fugleliv fra den store terrasse når solen skinner.

Uanset vejret, får du en afslappende og anderledes positiv oplevelse når du besøger Café 8tallet.

Kom væk fra det travle og turistpræget København i sommerferien, og nyd en del af København som mange er uvidende om.

Vi har kajakker til udlåns, en parkourbane, rulleskøjtebane, basketballbane og meget meget mere blot få meter fra Caféens hoveddør.

Se meget mere på www.cafe8tallet.dk

Vi ser frem til at se dig.

 

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media