Føj til favoritter Del Send
Byliv | 20/08/14

Guide: De 5 på Louisiana Literature

  • Her er vi på litteraturfestivalen i 2013. Foto: Erik RefnerHer er vi på litteraturfestivalen i 2013. Foto: Erik Refner
  • Margaret Atwood. Foto: Reuters Foto: Ikke oplystMargaret Atwood. Foto: Reuters
  • Joyce Carol Oates. Foto: AFP Foto: Ikke oplystJoyce Carol Oates. Foto: AFP
  • Daniel Kehlmann. Foto: Ikke oplystDaniel Kehlmann.
  • Lea Marie Løppenthin. Foto: David Stjernholm Foto: Ikke oplyst

    Lea Marie Løppenthin. Foto: David Stjernholm

  • Jacob Skyggebjerg. Foto: Michael Bothager  Foto: Ikke oplyst

    Jacob Skyggebjerg. Foto: Michael Bothager

  • Signe Gjessing. Foto: Robin Skjoldborg Foto: Ikke oplystSigne Gjessing. Foto: Robin Skjoldborg
  • Herta Müller. Foto: Reuters Foto: Ikke oplystHerta Müller. Foto: Reuters
Berlingskes litteraturredaktør, Søren Kassebeer, guider til ting, du skal holde øje med, hvis du skal til litteraturfestival i Humlebæk.

Årets litteraturfestival på Lousiana i Humlebæk er tilbage for fjerde år i træk. Festivalen præsenterer hvert år store navne, både fra den danske og internationale forfatterscene - og i år er bestemt ikke en undtagelse. Berlingskes litteraturredaktør, Søren Kassebeer, guider her til hans fem favoritter under årets festival. Festivalen finder sted 21. til 24. august.

Margaret Atwood

Canadiske Margaret Atwood er typen, der både kan skrive fremragende og sælge rigtig mange bøger. På dansk er hun aktuel med romanen »MaddAddam«, tredje bind i en dystopisk trilogi. Gennembruddet fik hun tilbage i 1985 med den science fiction-agtige »The Handmaid’s Tale«, der dannede grundlag for den danske komponist Poul Ruders' opera af samme navn. Kvinders ligestilling og miljøets ve og vel er nogle af de ting, hun brænder for. En stærkt skrivende og stærkt engageret forfatter. En stjerne.

Margaret Atwood interviewes af Synne Rifbjerg torsdag 21.8 kl. 16.30. Hun og Sjón taler med Synne Rifbjerg som moderator lørdag 23.8. kl. 12.00.

Joyce Carol Oates

En af de forfattere, der rutinemæssigt nævnes som favorit til nobelprisen i litteratur, er Joyce Carol Oates. Den amerikanske forfatter, der siden 1978 har undervist i litteratur på det fornemme Princeton University i New Jersey, har skrevet i mange genrer: Essays, erindringer, romaner, noveller, poesi, drama og for såvel børn som voksne. Forleden udkom hendes roman fra sidste år, »De forbandede«, i en dansk oversættelse, som Berlingskes anmelder tildelte seks stjerner. Et forfatterskab og en forfatter af usædvanlig vægtklasse.

Joyce Carol Oates interviewes af Kim Skotte fredag 22.8 kl. 20.00 og af Lena Andersson lørdag 23.8 kl. 14.00.

Daniel Kehlmann

Med »Opmålingen af verden« fra 2005 skrev den tyske forfatter Daniel Kehlmann en roman, der hverken var en krimi eller en spændingsroman, men »bare« en roman om to store tyske videnskabsmænd fra forrige århundrede og deres gøren og laden og tanker. Men så suveræn var den, så original i sin tyngde og lethed, at salgstallet skulle tælles i millioner. Senest har Daniel Kehlmann udgivet romanen »F«, der understreger hans position som et af tysksproget litteraturs fineste nutidige navne.

Daniel Kehlmann interviewes fredag 22.8 kl. 20.00 af Marc-Christoph Wagner, med oplæsning af Mads Wille. Lørdag 23.8 kl. 16.00 taler han med den ungarske forfatter Péter Esterházy, her er Marc-Christoph Wagner moderator.

Lea Marie Løppenthin, Jacob Skyggebjerg og Signe Gjessing

Ny litteratur, skrevet af unge forfattere, der ikke tidligere har udgivet noget, kan – når det går bedst – være en udsøgt fornøjelse. Det er nemlig tit her, hos debutanterne, at noget helt nyt sker, at det konventionelle erstattes af det overraskende, og det gælder også og i høj grad Lea Marie Løppenthin, Jacob Skyggebjerg og Signe Gjessing, der med henholdsvis en digtsamling, en roman og en digtsamling har markeret sig som blandt de bedste af de nyeste.

Lea Marie Løppenthin, Jacob Skyggebjerg og Signe Gjessing interviewes af Mikael Bertelsen fredag 22.8 kl. 20.30.

Herta Müller

Der er meget på spil hos den tyske, rumænskfødte forfatter Herta Müller, der i 2009 modtog nobelprisen i litteratur. Der er selve forfatterskabets styrke, sprogets kraft. Der er det særlige, der sker, når en forfatter er vokset med to sprog, tysk og rumænsk. Der er - ikke mindst - kunsten og tankens frihed sat op mod diktaturets og magtens sprog. Herta Müllers forfatterskab er et af de stærkeste nutidige vidnesbyrd om, hvad overgreb gør mod mennesker, og hvad løgnen gør ved sandheden. Et forfatterskab, hvor liv og værk hænger smertefuldt meget sammen.

Herta Müller interviewes af Niels Barfoed søndag 24.8 kl. 15.30.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester