Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 08/06/16

Guide: De 10 på Værnedamsvej

  • I det gode vejr rykkes udendørs - også på Værnedamsvej. Foto: Scanpix Foto: Ikke oplystI det gode vejr rykkes udendørs - også på Værnedamsvej. Foto: Scanpix
  • Foto: Gita Femhøj Foto: Ikke oplystFoto: Gita Femhøj
  12  
Mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade ligger Værnedamsvej. En gade fyldt med stemning, fine delikatessebutikker, kaffebarer og lækre butikker. AOK guider til 10 gode på gaden.

Dora

Værnedamsvej 6
1619 København V

Dora

Foto: Scanpix

Man kan ikke undgå at blive fristet af lækre designervarer til hjemmet, når man træder ind hos Dora på Værnedamsvej. Kender man ikke den lille perle, kan man kun blive glad ved første besøg.

Her finder man alt fra rustikke borde og stole, til de lækreste nipsting, man ikke kan undvære. Alt er nøje udvalgt, og man får en særlig fornemmelse af, at indehaverne selv er vilde med hver enkel genstand.

Foruden møbler finder man plakater, lamper, puder og glas. Der er ikke fokus på bestemte designere, men varer fra mange forskellige, og her er også masser af lækre vintagefund at gøre sig.

Priserne spænder vidt, så er du til forkælelse, kan du gøre ekstravagante køb. Er du på udkig efter en gave, eller en lidt billigere opgradering til hjemmet, kan her også findes fede sager til under 100 kr.

Hvad: Dora
Hvor: Værnedamsvej 6

Falernum

Værnedamsvej 16
1619 København V

Falernum

Foto: Malte Kristiansen

Kenn Husted er Københavns vinkonge. Han er manden, der opfandt de studenter-bohemeagtige vinværtshuse Bibendum og Panzón i henholdsvis Nansensgade og på Rosenvængets Allé, og siden 2008 har han også stået bag Falernum på Værnedamsvej overfor Café Viggo. Vinbaren er ikke bare vinbar, men også frokostbar med pølse, ost og diverse kødserveringer ved langbordene.

Om aftenen går der middelhavskøkken i den, så man kan snacke løs til de gyldne dråber i glasset – som personalet selvfølgelig gerne guider godt rundt i. Her er mange vine på glas af egen import fra små, ukendte producenter og indretningsstilen er shabby chic-skramlet, som loppefundsjægeren Husted godt kan lide den.

Ligesom Panzón og Bibendum er hjertet i Falernum den store bar, hvor man både kan hænge ud og spise og falde i snak og møde sin kommende mand/kone, hvilket vist nok er sket et par gange eller fem herinde. Et par langborde, som er en anden Husted-favorit, og en væg af en vinreol, er her også blevet plads til.

Hvad: Falernum
Hvor: Værnedamsvej 1

Aesop

Værnedamsvej 7
2000 Frederiksberg

Aesop

Foto: Gita Femhøj

Det australske skønhedsmærke Aesop har netop åbnet sin første signaturbutik i Danmark. Indtil nu har man kun kunnet købe de lækre produkter i Holly Golightly på Møntergade, men 29. april åbnede Aesop på Frederiksberg, og dermed kom København i skønheds-liga med storbyer som London, Berlin, New York og Los Angles, hvor brandets øvrige butikker er placeret.

Butikken er enkel indrettet med nordisk design i messing og træ. Facaden har den karakteristiske grønne farve, som går igen i alle Aesop butikker, og det apoteker-lignende look er ikke til at tage fejl af – her er der tale om en stilren biks, hvor de plantebaserede og laboratoriefremstillede produkter rigtig kommer til deres ret.

Siden Aesop blev grundlagt i 1987 af australieren Dennis Paphitis, har idéen bag brandet været at skabe rene skønhedsprodukter, der lige som i dag er baseret på ingredienser fra planter. Brandet lover ikke mirakler, men det må kunne et og andet med den omtale, det får i det meste af verden og er bestemt mere end velkommen på Værnedamsvej.

Hvad: Aesop
Hvor: Værnedamsvej 7

Rist Kaffebar

Værnedamsvej 4B
1619 København V

Rist Kaffebar

Foto: Nynne Hein Møller

Man kan ikke påstå, at Værnedamsvej er en særlig stor vej. Til gengæld kan man uden problemer påstå, at man kan finde stort set alt mellem himmel og jord på gaden, bl.a. Rist Kaffebar, der åbnede i marts 2014. Der er ikke meget plads omkring de kun to borde med et par enkelte tilhørende stole, til gengæld kan man få lækker kaffe fra Coffee Collective. Og når solen skinner, bliver der endnu mere plads, da caféen åbner op ud til fortovet, hvor man kan sidde og iagttage menneskemylderet på den altid travle gade.

I sommerhalvåret kan man også nyde en islatte lavet på Hansen is, og hvis en lidt større sult melder sig, kan man købe lette mellemmåltider som boller og små madder, mens man læser i de internationale magasiner eller dagens avis.

Det er Anne-Line Nielsen og Frederik Domino, der står bag Rist. Ønsket med kaffebaren var at skabe en afslappet atmosfære i mylderet på Værnedamsvej, hvilket de har gjort med kaffebaren, der emmer af tilbagelænethed og afslappet stemning.

Hvad: Rist Kaffebar
Hvad: Værnedamsvej 4B

Granola

Værnedamsvej 5
1819 Frederiksberg C

Granola

Foto: Kaspar Mørk
Det går aldrig af mode at gøre sig umage. Det er den gennemdesignede café Granola et godt eksempel på. Midt på Værnedamsvej ligger et stykke af 1930'erne. Det retrolækre design er gennemført helt ned til mindste detalje med terrazzogulv, flaskegrønne træpaneler og gamle metallamper. Sågar håndtørreren på toilettet er fundet i fortidens gemmer, for at gøre udtrykket helt perfekt. Indehaver Leif Thingtved har om nogle en kærlighed til det håndværk, der ligger i at designe en overbevisende "kulisse". Han har nemlig tidligere arbejdet som filmrekvisitør og scenograf, og sammen med makkeren Jacob Kampp har han skabt et univers som er så overbevisende, at det næsten bliver helt eksotisk at gå på café i en svunden tid. Granola er først og fremmest kendt for sin morgenmad og brunch, der fra kl. 7 om morgenen byder på et væld af små klassiske og ukomplicerede retter som havregrød, æggemuffin og ostemadder, med mindre du da hellere vil have en forkomponeret morgentallerken. Hvad: Granola Hvor: Værnedamsvej 5

Shop

Værnedamsvej 3A
2000 Frederiksberg

Shop

Foto: Gita Femhøj

På Værnedamsvej 3a finder man modebutikken, der hedder noget så simpelt som Shop. En lille hyggelig butik, der kun forhandler egne brands – de tre mærker Froks, Molberg og Second Arrival, som de tre ejere Maja Haahr, Isabella Molberg Pedersen og Melissa Molberg Pedersen står bag. Et søskendepar og en god veninde, der i 2009 blev enige om at åbne deres egen butik, hvor de tre beklædningsdesigneres brands rigtig kunne komme til deres ret. Ud over tøj og sko sælges der smykker fra bl.a. Pernille Corydon og Pretty Ugly, tasker fra Royal Republiq, solbriller og lamper, marmorplader og keramik fra H. Skjalm P. Alle mærker, der fint passer ind i pigernes æstetiske univers, som er en kombination af rå kant, minimalisme og feminine materialer.

Butikken er hyggelig og man får lyst til at gå på opdagelse i tøjet, det store udvalg af smykker og fint sammensatte opsætninger. Her føler man sig velkommen og man fornemmer straks, at pigerne bag disken brænder for det, de laver og for at hjælpe kunderne – dog uden at det bliver for meget. Prisniveauet spænder fra lavt til middel, og der er gode muligheder for at finde en fin gave til veninden eller en selv.

Hvad: Shop
Hvor: Værnedamsvej 3a

Cafe Viggo

Værnedamsvej 15
1819 Frederiksberg C

Cafe Viggo

Foto: MOGENS LADEGAARD

Hvis man er i humør til lidt franskstemning bør man besøge Café Viggo, der både er restaurant, bar og café i et.

Her kan man få velkendte franske rette serveret af fransktalende tjenere på ternede duge.

Om formiddagen fra klokken 10 til 16.30 kan man bl.a. få brunch, en let salater eller pastaretter.

Og hvis man smutter forbi om aftenen står menuen på det franske landkøkken med klassiske retter som bl.a. foie gras med sautern gelé, moules mariniere eller confiteret kanin.

Man kan selvfølgelig heller ikke gå på en fransk restaurant uden, at vinkortet byder på diverse franske vine i alle prisklasser.

I weekenden er der lidt mere løs stemning efter kl. 22, hvor der er dans og DJ indtil kl. 02.

Hvad: Cafe Viggo
Hvor: Værnedamsvej 15

Juuls Vin og Spiritus

Værnedamsvej 15
1819 Frederiksberg C

Juuls Vin og Spiritus

Foto: Allan Lundgren

Hvis man er på jagt efter en helt speciel flaske og spørger i niche-butikkerne er svaret tit det samme: 'Desværre, den har vi ikke, men har du prøvet Juuls?"

I Frederiksberg-enden af Værnedamsvej ligger Juul's vinhandel og kalder sig Danmarksmester i whisky.

Små 350 forskellige whisky er de oppe på, og de hævder således at have overhalet Højbro Vin. Der er under alle omstændigheder masser af spændende whisky, bl.a. gamle sjældenheder fra Springbank og Gordon & Macphail, og Juul er blevet et yndet mål for de mange whiskyklubber.

Der er også spændende Cognacer med det lille Grande Champagnehus Pierre Ferrand i spidsen. Deres Cognac haves fra 10 til 70 år gammel.

Den flotte butik har på vinsiden specialiseret sig i fransk vin, med en spændende Rhône-vin på programmet. Fra distriktet Ventoux får Juul's Vidal-Fleury, som de sælger i årgang 2002 for ca. 60 kr. En spændende og meget specialiseret vinhandel.

Hvad: Juuls Vin og Spiritus
Hvor: Værnedamsvej 15

Playtype

Værnedamsvej 6
1700 København V

Playtype

Foto: Gita Femhøj

I den lille enkle butik Playtype Concept, der ligger på hippe Værnedamsvej i København, finder du forskellige sager med fine typografier som bl.a. postkort plakater, krus med bogstaver, T-shirts, vinylsleeves og med mere.

Oprindeligt var tanken bag butikken, da den åbnede i 2010 som en pop up shop, at den blot skulle ligge i gaden et år, men efter enorm succes, valgte man at lade butikken blive, hvilket har vist sig at være en stor succes, da den er flittig besøgt og ofte nævnes i diverse rejseguides over København.

Men butikken er da også noget ganske særlig - den er nemlig en af de eneste i verden, der udelukkende har dedikeret sig til typografier.

Udover deres egne værker samarbejde Playtype også løbende med forskellige partnere. De mange fine sager kan både købes i den fysiske butik på Værnedamsvej eller online på playtype.com

Hvad: Playtype Concept Store
Hvor: Værnedamsvej 6

Le Gourmand

Værnedamsvej 3 A
1819 Frederiksberg C

Le Gourmand

Foto: Gita Femhøj

Sennep fra Meaux, syltetøj fra Alsace, havsalt fra Bretagne og kager fra Rocamadour... Midt på Værnedamsvejs parisiske shoppingstrøg fyldt med specialbutikker ligger Le Gourmand.

Indehaveren bag den frankofile luksuskøbmand, Carsten Thisted, åbnede butikken i 2005 og har fyldt den med håndplukkede delikatesser og specialiteter fra hele Frankrig, indkøbt på markeder eller hos de lokale producenter. Her er øl fra franske mikrobryggerier, fjerkræ, foie gras og trøfler, confiterede perlehønelår og farserede vagtler - og selvfølgelig vin.

Du kan også købe færdigretter fra det franske landkøkken til at tage med hjem og varme op. Fliserne på butikkens vægge er i øvrigt fra Metroen i Paris.

Hvad: Le Gourmand
Hvor: Værnedamsvej 3A

 

Det mener brugerne..

 

undangan pernikahan

http://bit.ly/1P41Awa https://goo.gl/L1t3uj undangan pernikahan elegan dan murah undangan pernikahan simple >< undangan pernikahan simple undangan pernikahan elegan dan murah

 

http://www.fabrikasikonstruksi.com/

Daftar Harga Besi Pipa Baja Schedule 80 Dari Distributor Pabrik Daftar Harga Besi Unp Baja Profil Kanal Distributor Pabrik Daftar Harga Besi Pipa Baja Schedule 80 Dari Distributor Pabrik n_n http://goo.gl/AfxmL4 http://bit.ly/2c5pYC8 Daftar Harga Besi Pipa Baja Schedule 80 Dari Distributor Pabrik

 

http://www.fabrikasikonstruksi.com/

 

Dora

Ja, fint nok, bortset fra at Dora ikke har ligget i Kød & Co's lokaler i flere år, men nu ligger hvor Matas lå for år tilbage. Det burde vel egentlig ikke komme bag på journalisen?

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register