Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 23/03/12

Guide: Aktiviteter i påsken

  • Foto: Jan Schuler, Scanpix Foto: Jan Schuler, Scanpix
Påsken byder på alt fra champagnebrunch til æggejagt. AOK guider dig til spændende oplevelser.

Tidspunkt:

Lørdag 31. mar. 2012, kl 10:00
Se alle datoer

Christiansborg Slot

Prins Jørgens Gård 1
1218 København K

Påske i ruinerne

I dag er Københavns Slot i en helt anden forfatning end i 1600-tallet. Påsketraditionerne har ændret sig mindre. I påskeferien kan gæsterne i slottets ruiner høre om Christian 4.s gættebreve og Leonora Christinas påskeæg. Foto: Brian Bergmann

Mangler du inspiration til påskeæg og gækkebreve? Der er hjælp at hente i ruinerne under Christiansborg Slot. Allerede i 1600-tallet mindede de kongelig påsketraditioner om dem, almindelige danskere kender i dag. I påsken åbnes ruindørerne under Christiansborg Slot til børneomvisninger. Børnene kan høre royale påskehistorier og drage på æggejagt i ruinernes gange.

Under Christiansborg ligger ruinerne af det gamle Københavns Slot. Det var dér, i det gamle slot, Christian 4. sad og skrev sine »bindebreve«. Den, der modtog bindebrevene skulle løse en knude eller gætte en gåde. Hvis det ikke lykkedes, skulle hun eller han invitere til gilde. På den måde lignede bindebrevene vore dages gækkebreve. Få årtier senere sad Christian 4.s datter Leonora Christina fængslet i slottets Blåtårn. I 1667 gav hun Danmarks måske første påskeæg til en medfange.

Hvad: Ruiner
Hvor: Under Christiansborg Slot
Hvornår: Tirsdag-søndag kl. 10-17

Manfreds og Vin

Jægersborggade 40
2200 København N

Brunch på Manfreds og vin

Manfreds fotograferet i maj 2010. Foto: Peter Clausen

Manfreds og vin udvider åbningstiden i påsken. Normalt må sultne københavnere nøjes med lørdag og søndag, men i påsken serverer Relæs lillebror i Jægersborggade også sin brunch torsdag og fredag.

Hvad: Brunch
Hvor: Manfreds og vin
Hvornår: Lørdag, søndag og helligdage kl. 10-14

Stærekassen

Tordenskjoldsgade 5
1017 København K

Billig ballet

Foto: PR

6. og 7. april er der ballet til spotpris. 10 af verdens bedste, unge koreografer dyster i konkurrencen Copenhagen International Choreography Competition. Det sker på Stærekassen. Koreograferne medbringer deres egne dansere, de kommer fra hele verden, og de er udvalgt som de bedste af 130 ansøgere.

Billetterne koster 150 for voksne og 100 for unge. De kan købes på www.billetten.dk

Hvad: Billig ballet
Hvor: Stærekassen
Hvornår: 6. og 7. april

Saftig påske i Hørsholm

Foto: Michael Bothager

Om vinteren går birketræerne i dvale, men om foråret skal saften tilbage i trækronerne. Her er det om at slå til og tappe løs af den søde træsaft, der blandt andet har været i glassene på Noma. Mellem 5. og 8. april viser Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm, hvordan man gør. Den friske saft kan bruges til alt fra sirup til øl.

Hvad: Birkesaft
Hvor: Jagt- og Skovbrugsmuseet
Hvornår: 5. til 8. april

Restaurant Saison

Strandvejen 203
2900 Hellerup

Påskefrokost på Saison

Foto: PR

Erwin Lauterbachs Saison er kendt for sit fokus på sæsonbestemte råvarer og retter, så i påsken er der selvfølgelig lam og påskeæg på menuen. Restauranten har sammensat en særlig påskefrokost, og som en ekstra service bliver den både serveret til frokost og aften. Påskefrokosten koster 395 kroner for fire retter plus appetizer. Den bliver serveret 2., 3. og 4. april.

Se mere på www.saison.dk

Hvad: Påskefroksot
Hvor: Saison
Hvornår: 2., 3. og 4. april

Krogerup Avlsgaard

Krogerupvej 3
3050 Humlebæk

Økologisk påskemarked ved Humlebæk

Foto: Jonas Vandall Ørtvig

Skal du arrangere din egen påskefrokost, er Aarstidernes påskemarked på Krogerup Avlsgaard nær Humlebæk et godt bud på indkøbsstedet. Traditionen tro sælger Aarstiderne nemlig de første forårsgrøntsager på markedet. Samtidig præsenteres den første øl fra Krogerups nye bryggeri, mens gårdens køkken serverer påskefrokost. Ungerne kan tage på æggejagt og besøge halmborgen. Det hele finder sted 1. april mellem klokken 10 og 15.

Hvad: Aarstidernes påskemarked
Hvor: Krogerup Avlsgaard
Hvornår: 1. april kl. 10-15

Custom House

Havnegade 44
1058 København K

Påske med vandudsigt

Foto: Erik Refner

Custom House markerer også påsken. Husets champagnebrunch får et påske-twist med æggeretter, sild, lam og påskebryg. Påskeharen har gemt æg, så børnene kan gå på jagt, og der er selvfølgelig både påskefrokost og flere påskemenuer på aftenkortene. Endelig er den nye terrasse åben, så påskegæsterne kan nyde beliggenheden ved vandet. Læs mere om priser, tidspunkter og menuer på www.customhouse.dk

Hvad: Champagnebrunch
Hvor: Custom House
Hvornår: Skærtorsdag til og med 2. påskedag kl. 10-14

Experimentarium i Hellerup

Tuborg Havnevej 7
2900 Hellerup

Et hav af oplevelser

Caroline Gad Gunbak laver sæbebobler på Experimentarium. Søndag 21. oktober 2007. Foto: Tine Gad

23. marts åbnede Experimentarium den 850 kvadratmeter store udstilling »VAND – et hav af oplevelser«. Udstillinger blev til i samarbejde med TrygFonden, og målet er at lære danskerne om badesikkerhed – mens de har det sjovt. Derfor kan man blandt andet prøve den store surfbølge og mærke, hvordan det føles at få revet benene væk under sig i et de berygtede hestehuller.

Hvad: »VAND – et hav af oplevelser«
Hvor: Experimentarium
Hvornår: Man 9.30-17, tirs 9.30-21, ons-fre 9.30-17, lør-søn og helligdage 11-17

Esrum Kloster & Møllegård

Klostergade 11 -12
3230 Græsted

I klosteret med pilgrimmene

Foto: Ikke oplyst

Palmesøndag åbner Esrum Kloster og Møllegård hele to fotoudstillinger om pilgrimsrejser. »Pilgrimage« præsenterer billeder fra det hæderkronede magasin National Geographic. Udstillingen handler om Østens åndelige mangfoldighed og viser blandt andet billeder af rituelle badegæster i Ganges og thailandske munkes fordybelse på klostret Aranyaprathet. Den anden fotoudstilling fokuserer på den ældgamle pilgrimstradition på Camino de Santiago i Spanien. Bag fotoserien står den prisbelønnede danske fotograf Tine Harden.

Hvad: Fotoudstillinger om pilgrimsrejser
Hvor: Esrum Kloster og Møllegård
Hvornår:  Åbent tirs-søn kl. 11-17 fra 1. april til 21. oktober

Tidspunkt:

Søndag 20. nov. 2011, kl 10:00
Se alle datoer

Den Hirschsprungske Samling

Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Sidste chance for rost Krøyer-udstilling

PS Krøyers kraftfulde billede af italienske markarbejdere. Foto: Ikke oplyst

Sidste chance for at se den  roste Krøyerudstilling er 10. april. Berlingske gav 5 stjerner og kaldte udstillingen "fornem". Der er udvidet åbningstid på museet i påskeferien fra 2. april til 10. april: alle dage 10-20 og onsdag 10-21.

________________________________________________________


Læs også:
Guide med gang i: Det kan du lave i påskeferien

 

Det mener brugerne..

Troldetur.

Troldetur i Østre anlæg hele påsken... Den styrer.
Masser om almuentroen, for børn som kan lide "rigtige" eventyr og fortællinger.

www.Troldetur.dk

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media