Føj til favoritter Del Send
Byliv | 12/09/17

Guide: 10 efterårsting du ikke må gå glip af i København

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Camilla L. Stahlschmidt Foto: Camilla L. Stahlschmidt
  • Foto: Yoko Ono, War Is Over and Imagine Peace billboards in Times Square, 2008. ©Yoko Ono Foto: Yoko Ono, War Is Over and Imagine Peace billboards in Times Square, 2008. ©Yoko Ono
Hvad skal man opleve i København dette efterår? AOK lister 10 favoritter.

1. Kulturnatten

Foto: Thomas Lekfeldt

 

På en af årets mest livlige aftener i byen kan du komme med bag kulisserne og til særarrangementer på museer, slotte, TV-stationer, ministerier og meget mere. Der er hundredvis af arrangementer at kaste sig over, og der er noget for hele familien. Det store program kan ses her.

Køb kulturpas til aftenen her.

Hvad: Kulturnatten
Hvor: Over hele byen
Hvornår: Fredag 13. oktober 2017

 

2. Copenhagen Winter Games

Arkivfoto. Et gigantisk ski- og snowboard-hop som dette bliver bygget på i B&W-hallerne, når Copenhagen Winter Games løber af stablen. Foto: Jonathan Nackstrand

 

En af de helt store begivenheder i byen dette efterår bliver ski- og snowboardkonkurrencen Copenhagen Winter Games. En 50 meter høj rampe bliver bygget inde i B&W-hallerne, og 800 tons sne laves til lejligheden. Det bringer verdens bedste snowboardere og skiløbere til København, og du kan glæde dig til hæsblæsende tricks på stribe.

Læs mere om Copenhagen Winter Games her.

Hvad: Copenhagen Winter Games
Hvor: B&W-hallerne, Refshaleøen
Hvornår: 3. og 4. november 2017

 

3. CPH:PIX

Foto: PR

 

Smut ind i biografmørket og gem dig for regn og kulde, når Danmarks største spillefilmfestival igen indtager København og byder på 14 dage med fede, flotte og fascinerende film.

Se hele programmet fra 12. september her.

Hvad: CPH:PIX
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 28. september til 11. oktober 2017

 

4. Gåtur i Dyrehaven

Foto: Camilla L. Stahlschmidt

 

Der er få ting, der er pænere end Dyrehaven klædt i efterårsfarver. Det er nu, du skal tage traveskoene på og gå en lang tur i den store have nord for København. Hvis du er heldig, kan du høre de store kronhjorte brøle. Det er nemlig nu, de er i brunst og skal forsvare deres harem.

Læs mere om Dyrehaven her.

Hvad: Dyrehaven
Hvor: Klampenborg (indgang bl.a. ved Klampenborg Station)
Hvornår: Åben hver dag året rundt

 

5. Brun sovs

Foto: Rasmus Kramer Schou

 

Vi går den brune tid i møde. Og hvad passer egentlig bedre til dalende gule blade, duftende brun skovbund og hård blæst fra vest end brun sovs? Grisen serverer en bøfsandwich med brun sovs, der får alle andre brune sovse til at skamme sig. Perfekt at sidde herinde og guffe sig glad en gråvejrsdag, hvor regnen slår på ruden.

Hvad: Grisen
Hvor: Fredensgade 5, København N
Hvornår: Alle dage fra 16.30 til 21.00

 

6. The Rolling Stones i Parken

Foto: JACK GUEZ

 

Efteråret bliver meget sjovere med fed musik. Den 3. oktober kan du danse om kap med Jagger og de andre rødder, når et af verdens største rockbands gæster København.

Køb billet her.

Hvad: The Rolling Stones
Hvor: Parken, Øster Alle 50, København Ø
Hvornår: 3. oktober 2017

 

7. Gul vin og comté

Pasteur, Trianglen 7. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

 

Efterårsvejr kræver forkælelse. Og her kommer Vin Jaune ind i billede som den måske mest kendte vin fra Jura. Denne "gule" vin minder meget om sherry med sine blide nøddenoter og er et match made in heaven, hvis man nyder den med langtidslagret comté-ost fra samme område. Hos Pasteur Vinbar på Trianglen har de taget denne genre til et helt nyt niveau, og det er uden tvivl et af de bedste steder at sidde og nyde efterårets komme.

Hvad: Pasteur Vinbar
Hvor: Trianglen 7, København Ø
Hvornår: Alle dage kl. 13-22

 

8. Yoko Ono i Kunsthal Charlottenborg

Foto: Yoko Ono, War Is Over and Imagine Peace billboards in Times Square, 2008. ©Yoko Ono

 

I oktober åbner en helt særlig udstilling skabt specielt til Kunsthal Charlottenborg. »Yoko Ono Transmission« byder på alt fra avantgardekunst til værker fra massemedier, og man kan udforske Yoko Onos kunstværker fra hele fem årtier.

Læs mere om udstillingen her.

Hvad: Yoko Ono Transmission
Hvor: Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 2, København K
Hvornår: 13. oktober 2017 til 14. januar 2018

 

9. Halloween i Tivoli

Foto: Bax Lindhardt

 

Igen i år er der uhyggelig hygge i den gamle have, når Tivoli disker op med tusindvis af græskar, heksebryg og skræmmende væsener.

Hvad: Halloween i Tivoli
Hvor: Tivoli, Vesterbrogade 3, København V
Hvornår: 13. oktober til 5. november 2017

 

10. Bogforum

Foto: Simon Læssøe

 

Gå i hi med gode bøger, og hør massevis af forfattere fortælle om årets udgivelser, når læsehestenes fest indtager Bella Center.

Læs mere om Bogforum her.

Hvad: Bogforum
Hvor: Bella Center, Center Boulevard 5, København S
Hvornår: 10.-12. november 2017