Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 09/01/17

G&T i stride strømme: Kom med til Københavns første gin-festival

  • 120 forskellige slags af dem her... Foto: Ikke oplyst

    120 forskellige slags af dem her...

120 forskellige gin står og venter på dig til den første ginfestival i København.

Gin er sprunget fuldkommen i luften.

Hvor man tidligere “bare” bestilte en gin-tonic, bliver de mange gin-flasker i 2017 nu nidkært vendt og drejet, nørderiet tiltager og ord som botanicals, håndlavet gin og “one-shot method” bliver slynget ud rundt omkring i landet.

Læs også: Københavnsk burger kåret som en af verdens 27 bedste

Gin er generelt noget af det mest hippe. Så den skal selvføglgelig have sin egen festival.

Sig goddag til Copenhagen Gin Fest.

”Interessen for kvalitet, smag og historie præger lige nu spiritusmarkedet, og vi oplever stor interesse for anderledes kvalitetsprodukter - både på cocktailbarer og hos private forbrugere,” siger Jacob Rosengren, der er arrangør af Copenhagen Gin Fest.

Læs også: Michelin-kok åbner romantisk restaurant med alt godt fra Mellemøsten

Festivalen bliver afholdt fredag d. 17 og lørdag d. 18 februar 2017 i Lokomotivværkstedet på Otto Busses Vej 5A - mellem Vestre Kirkegård og Kødbyen.

Her er mere end 120 forskellige gins og tonics fra over 30 forskellige udstillere, og man kan komme med for 220 kr. Med i billetprisen er der et glas til brug ved smagningerne og til dine G&T, og der er forskellige sessioner, man kan deltage i.

”Et stigende antal danske forbrugere er kræsne og sætter pris på produkter med en helt unik historie – også når det gælder spiritus. Der er et stort publikum til kvalitetsgin i dag,” fortæller Jacob Rosengren og fortsætter:

”Tag bare et kig på det brede udvalg af gin-brands i cocktailbarer, vinhandlere eller hos velassorterede dagligvareforretninger i det meste af landet.”

Læs også: Køen til Dining Week er åben - 3 retter til 215 kr.

Interessen for den nye festival har faktisk været så stor, at de har været nødt til at flytte ind i den store hal i Lokomotivværkstedet. Og noget tyder på, det bliver en fest, der er live jazz i “dagtimerne”, og til aftensmagningerne er der DJ på.

Hvad: Copenhagen Gin Fest
Hvor: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København
Hvornår: 17 og 18 februar 2017
Hvor meget: 220 kr.
Hvordan: Køb billet her

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester