Bag Grilleriet står Webers egne grillmestre, der lever for at grille og ånder for at dele ud af deres viden. Og med passioneret entusiasme tager de jer med på en inspirerende rejse igennem grillens univers, hvor I kommer forbi alt fra oksemørbrad til omeletter, fra flæskesteg til flødeboller og fra kylling til kransekage.
Mad med sjæl
Når I træder indenfor i Grilleriet på Amerikakaj, hvorfra man i 1950’erne udvandrede til USA for at søge lykken, træder I ind i en bygning med sjæl – og det oplever I med det samme. Den gamle atriumgård er blevet istandsat til et topmoderne multihus, men I mærker stadig et strejf af bygningens mangeårige historie, når I bevæger jer rundt blandt kampestenshvælvinger, hvidkalkede stenmure og smukke gargoyles. Og med direkte udgang til Amerikakajs blå bølger er der garanti for, at den maritime atmosfære er i top. Stemningen er autentisk, rustik og tætpakket – perfekt til de mest mindeværdige events nogensinde.
På symbolsk vis er Grilleriets store køkken placeret i midten af atriumgården, for grillen er centrum i vores univers. De seks store arbejdsborde og den gigantiske emhætte med 16 store grill under sig giver mulighed for, at op til 80 personer ad gangen kan grille en fantastisk festmiddag indendørs.
Trænger I til at stille skarpt på fællesskabet og samarbejdet? Det er der masser af muligheder for på Grilleriets teambuildingkurser, hvor I får grillkunsten ind under huden, mindeværdige oplevelser med kollegerne og masser af sejre med hjem i bagagen.
Til teambuildingen guider Webers egne grillmestre jer i grillmodeller og grillmetoder samt om de utallige muligheder, I har med Webergrillen. Bagefter bliver I sluppet løs ved grillene i små hold og skal tilberede et lækkert måltid. Det måltid, som I senere skal indtage i Grilleriets elegante rammer.
Hvad I ønsker skal I få
Hvorvidt man vil konkurrere om de bedste retter, den flotteste anretning eller blot vil hygge sig i køkkenet – det er op til en selv. Hvert teambuilding kursus er unikt, da det skabes i samarbejde med deltagerne. For i grillens univers er alt muligt.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.
