
Har man bevæget sig rundt i nærheden af Rådhuspladsen indenfor de sidste par dage, har man næppe kunnet undgå at lægge mærke til et højt, hvidt pariserhjul, der pludselig er dukket op mellem hustagene.
Pariserhjulet er direkte importeret fra Place de la Concorde i Paris og er placeret på Axeltorv, hvor det skal stå i de tre næste måneder - mindst.
Pariserhjulet er 50 meter højt og har 36 gondoler med plads til otte mand i hver. En rundtur i pariserhjulet tager 13 minutter, og man kan stige på hver dag fra kl. 12 til 24 fra fredag 24. juli.
VIP-gondol med glasbund
Skal det være ekstra luksuriøst, kan man booke VIP-gondolen, hvor der ikke bare er læderbetrukne sæder men også glasbund, så man rigtigt kan nyde udsigten fra toppen.
Pariserhjulet er det første af sin slags i Skandinavien. Der findes tilsvarende hjul i Belfast, Bruxelles, Manchester, Brisbane, Windsor, Singapore, Perth, Antwerpen, Koala Lumpur og Dubai.
Læs også: Pariserhjul dømt usikkert