Topaktuel aften om et diktatur under pres i det arabiske forår
Med udgangspunkt den nyligt udkomne bog om Syrien ”Frygt og fryd i Damaskus – Mennesker, politik og religion” vil Bjørn Meidell ved hjælp af billeder og oplæsning sætte fokus på dissidenterne, regimet, minoriteterne og almindelige syrere. I bogen optræder i øvrigt nøglepersoner som Bashar Assads talskvinde, stormuftien og den græsk-ortodokse patriark. En af oppositionens og bogens nøglefigurer er netop blevet arresteret.
Pressen skrev bl.a:
"Den meget aktuelle bog, ’Frygt og fryd i Damaskus’, er et positivt produkt af de muligheder, Aqqad-huset [Det Danske Institut] har givet: en rejse ind i det dobbelte Syrien, det skønne og det rå. (...) Bjørn Meidell, bogens forfatter, har været på syv rejser til Syrien i årene 2004-2010. Uimponeret, men uden mindste bedreviden, klogt og en anelse naivt kaster han sig ud i det syriske samfund, som han oplever i badstuer og barbersaloner med et charmerende nærvær grænsende til det amatøragtige – men på en udefinerlig, god måde." - Bjørn Bredal i Politiken
Entré: 50 kr.