...
På et tag på Nørrebro ligger en have. I ti år stod tagterrassen med den fantastiske udsigt over assistenskirkegården tom, men i dag går lokale Nørrebro-beboere rundt i en grøn oase, spiser blåbær og plukker salat.
Christian Damgaard, en af folkene bag projektet, er oprindeligt håndværker, men har altid interesseret sig for, hvordan man dyrker sin egen mad uden at efterlade spor i jorden. Han bor på Nørrebro og stillede sig selv spørgsmålet, om man virkelig var nødt til at tage ud af byen for at finde et sted at praktisere sit eget økologiske havebrug.
Udnyt byens rum
Det resulterede i ideen om at udnytte byens rum og skabe en urban have i København. Inspireret af eksempler fra Berlin og Stockholm gik Christian Damgaard og hans samarbejdspartnere i gang med at skrive et projekt til lokaludvalget til en grøn pulje. Det blev til haven på toppen af Blågårdsskolen, som siden 2010 har udviklet sig til en rig køkkenhave til beboerne i området. I dag dækker haven omkring 70 kvm bede, fire bistader og et stort udvalg af grøntsags- og frugtsorter. Femten til tredive mennesker besøger haven, når der åbent ca. en gang om ugen.
De frivillige betyder alt
Projektet har været en stor succes. Det skyldes ikke mindst de frivillige, som ifølge Christian Damgaard spiller en helt afgørende rolle. Det gælder både udgifter til jord og materialer, og navnlig i forbindelse med de mange praktiske gøremål. Uden de mange frivillige hænder til at opretholde haven, gøde og vande den, ville den lige så stille forsvinde.
Heldigvis lever projektet i bedste velgående og der er stadig nye visioner, som for eksempel at involvere flere skoler.
Forbliver tro mod projektet
Haven på Nørrebro har sat en trend, der breder sig, og nye byhaver skyder op flere steder.
“Men det er er stadig en gåde, hvordan man opretholder og kører foreningen videre. Det er et deltidsarbejde at køre haven, netværke, holde den åben osv. Derfor ligger det stadig på græsrodsniveau,” forklarer Christian Damgaard.
Han mener dog, at en fortsat succes kræver, at projektet forbliver tro mod det oprindelige koncept. Det må ikke blive et uoverskueligt sted, men skal fortsat være en have, hvor lokale kommer og dyrker deres mad og samtidig lærer hinanden at kende.
“Jo tættere du har det på din køkkendør jo bedre”, forklarer han.
Derfor mener Christian Damgaard også, at flere haver burde skyde op omkring i byen, hvor børn og voksne kan eksperimentere med gamle og nye sorter, for eksempel lilla og gule, prikkede kartofler, som haven kunne fremvise for nyligt.
“Man kan se, hvordan det bringer minderne frem hos dem, der går her. Og de lærer noget nyt om maden. Det er en fantastisk oplevelse, som er blevet bragt ind til os i byen,” siger han.