
På 93 stadepladser (48 store og 45 små) sælger de nydelige frederiksbergborgere ud af deres husgeråd og møbler, og tingene er ofte i lige så pæn stand som deres ejermænd. Der bliver solgt meget mere tøj på Frederiksberg Loppemarked end på noget andet loppemarked i byen, og det er ofte velduftende nyvasket. Så skulle man være ved at gå bagover på grund af himmelråbende priser på børnetøj, er det en god ide at kigge her.
Der er længere mellem de antikke rariteter, hvis man altså ikke kan kalde en gammel brandslukningspumpe i nypoleret messing og med brugsanvisningen indgraveret for en sjældenhed. Men man kan selvfølgelig nemt finde sig et ryatæppe eller et korstingsbroderi af danske slotte som Fredensborg og Graasten i glas og ramme.
Frederiksberg loppemarked er bare skønt! Jeg har efterhånden fundet rigtig mange ting til mit hjem derinde -alt fra tallerkner til vinterfrakke! :)
For det meste er tingene i rigtig god stand og jeg er derinde næsten hver lørdag.
Jeg vil også anbefale at komme tidligt,for at finde de bedste køb,inden andre får fingrene i dem ;)
Frederiksberg loppemarked er bare det helt rigtige sted hvis man ønsker at finde gode og pæne loppefund alt er for det meste rengjort og i fin stand
og hyggen finder man også ved pølsevognen eller ved øl boden.
Frederiksberg loppemarked er et af de bedrer steder i københavns området
Dette er et fantastisk loppemarked med sager til enhver smag. Det er smadderhyggeligt at gå rundt her, men kom først på dagen, for der er mindst hektisk, og desuden er de bedste ting stadig til rådighed der. Har haft held til at finde en fantastisk smuk og kostbar lampe der for et par år siden. De handlende er erfarne og mange kan faktisk "handles" med. En varm sommerlørdag med hang til lidt miljøforandring eller en lille ny ting til hjemmet kan nemt findes her.