Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 28/08/14

Fredagstale ved Lykke Friis

Tidspunkt

Fredag 5. sep. 2014, kl 14:30

Carlsberg Akademi

Olivia Hansens gade 2
1799 København V
 

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:

Fredagstale ved Lykke Friis

Brugeromtale
Oprettet af: Studenterforeningen 28. aug 2014

Prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis, gæster fredag d. 5. september Carlsberg Akademi som Fredagstaler i Studenterforeningens traditionsrige talerrække. Lykke taler under overskriften;

Tyskland i Europa 25 år efter Murens fald

Den tyske ”genforeningsudenrigsminister” Hans-Dietrich Genscher, gjorde i 1990’erne, forfatteren Thomas Manns ord om et europæisk Tyskland fremfor et tysk Europa til sine. Hvordan er det gået, og hvad er Tysklands rolle i Europa i 25 året for Berlin-Murens fald? Svaret er, at vi måske har fået et ”normalt” Tyskland i rollen som EU’s interne sværvægter, men samtidig også et ”unormalt” Tyskland, som ikke vil deltage i militære missioner uden for Europa. Lykke Friis giver sit bud på Tyskland i og uden for Europa, og trækker perspektiver til nogle af de aktuelle udfordringer og konflikter Tyskland og dets partnere står over for.

Om Fredagstaler i Carlsberg Akademi:

Studenterforeningens præsenterer Fredagstaler fra ’Verdens frieste talerstol’ i Carlsberg Akademi.
Studenterforeningen, stiftet i 1820 i Regensens have som opposition til professorvældet, har store traditioner for at skabe og opildne til en åben debat. Fra foreningens talerstol, der også er kendt som ’Verdens frieste talerstol’, har markante personligheder fra universiteter, erhvervs- og kulturlivet og politik givet deres synspunkter. Blandt tidligere talere kan nævnes; Kaj Munk, Niels Bohr, Winston Churchill, Jurij Gagarin, Thorvald Stauning, A.P. Møller, Nikita Khrustjov, Dwight D. Eisenhower og David Ben Gurion.
I 2010 blev foreningens historiske talerstol restaureret, med hjælp fra Carlsbergs Mindelegat, efter den i mange år havde levet en omtumlet tilværelse, der havde sat sine tydelige spor. Studenterforeningen genopliver talertraditionen, da vi ønsker at fremme den frie og uhildede debat. Takket være Carlsbergs Mindelegat afholdes Studenterforeningens ’Fredagstaler’ i de smukke lokaler i Carlsbergs Æresbolig.
Efter talen byder Studenterforeningen og Carlsberg på gratis øl og vand.

Praktisk:

Dørene åbner klokken 14.30 og bliver lukket klokken 15.01, hvor talen begynder. Arrangementet ender klokken 17.01. Talen er berammet til at vare 30 minutter og efterfølges af uformel debat med taleren i tilstødende lokaler.

Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.
Fredagstalen bliver givet på Carlsberg Akademi, indgang via Olivia Hansens Gade 2.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester