Føj til favoritter Del Send
Byliv | 11/02/13

Forårets International Forfatterscene spækket med forfatter-stjerner

  • Bax Lindhardt Foto: Ikke oplystBax Lindhardt Foto:
Fra syd til nord. Og fra Kofi Annan til norske Jo Nesbø. Dette års International Forfatterscene strækker sig på tværs af kontinenter, når flere anerkendte forfattere gæster Den Sorte Diamant.

Forhenværende FN-generalsekretær Kofi Annan har skrevet selvbiografien Krig og Fred, som udkom i USA i efteråret. Nu er bogen oversat til Dansk, og i samarbejde med sin danske medforfatter Nader Mousavizadeh besøger han Det Kongelige Bibliotek til en snak om rejsen fra Ghana til New York og sine ni år som FN generalsekretær.

Og fra en rejse til en anden. Når Michael Palin møder publikum for at tale om sin nyeste roman Sandheden, bliver det til en snak om den bogstavelige rejse gennem livet og rejsen mod sandheden. Den berømte britiske skuespiller og Monty Phyton-bagmand debuterede sit forfatterskab små 20 år tilbage. Siden er det blevet til utallige verdensbesøg som rejseforfatter og som populær BBC-vært. 

Når den prisbelønnede islandske forfatter Hallgrímur Helgason, der har vundet Nordisk Råds Litteraturpris, betræder Den Sorte Diamant, bliver det drøftelser om samtiden og stemplet som landets litterære provokatør med den danske litteraturkritiker og kommentator, Klaus Rothstein. Hallgrímur Helgason er særligt kendt for sine romaner 101 Reykjavik, Stormflod og Lejemorderens guide til et smukt hjem, hvor han på en og samme tid tegner et anderledes mere grusomt billede af Island - både før og efter landets tur ud over den finansielle kløft i 2008.

Fra Helgason til krimi-figuren Harry Hole. Det er den norske forfatter Jo Nesbø, der runder denne sæson af International Forfatterscene af med en præsentation af sin nye roman, POLITI. Romanen udkommer på dansk medio 2013 og er det seneste skud på stammen i Jo Nebøs ti udgaver lange krimiserie. På Det Kongelige Bibliotek kan man opleve hovedpersonen fortælle om historien bag den nu verdensberømte litterære hovedperson Harry Hole .

Hvad: International Forfatterscene
Hvor: Det Kongelige Biliotek
Hvornår: Kofi Annan 19. marts kl. 15. Michael Palin 22. marts kl. 19.
Hallgrimur Helgason 25. marts kl. 20. Jo Nesbø 10. juni kl. 20.
Hvordan: Læs mere her

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester