Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 15/11/07

Folkets Park

Folkets Park

Stengade 50
2200 København N
 

 

 

 

  • Foto: Lars Møller Foto: Lars Møller
Folkets Park var udgangspunkt for mange af urolighederne på Nørrebro i foråret 2007, og asfalten, der omgiver parken, fortæller med sin krakelerende, lavalignende boblen stadig historien om de værste gadeoptøjer i København i nyere tid.

12. september 2008 blev den renoverede Folkets Park indviet. Læs om den her.

Bålene brænder stadig, graffitien er spoken word for en generation, der blev overhørt og gamle sofaer lige spredt ud over den lille park med det store navn. Folkets park. Men folket er fraværende. Det er ikke mange, der en solbeskinnet forårsdag har fundet vej til parken i Nørrebros brændende socialisthjerte.
Placeret mellem Griffenfeldsgade og Stengade og tæt på ungdomstempler som spillestedet Stengade 30, Folkets Hus og Blågårds Plads, er Folkets Park så meget Nørrebro, som det kan blive.
Men pointen, og det der forklarer "folkets" fravær, er så netop, at det ikke altid er i dagstimerne at "folket" besøger parken. Det er der også en god grund til. Parken er hverken specielt tiltalende eller grøn og skateboardrampen er ikke længere at finde. Det er derimod om aftenen, der er gang i Folkets Park.

Hvis du alligevel kigger forbi parken i dagtimerne, er der flere gode steder i nærheden af proviantere. Solejma i Rantzausgade leverer lækre sandwiches til rimelige priser, pizzariaet Steak House, der ligeledes ligger i Rantzausgade sælger inden kl. 16 tre gode pizzaer for 100 kroner og endelig kan G-feld, der ligger i Griffenfeldtsgade også anbefales.

Der afholdes jævnligt arrangementer i parken, som til hverdag ellers hovedsageligt fungerer som legeplads og hang out for skatere og andet godtfolk. Tag nogle dåseøl med i en Nettopose, en engangsgrill på skulderen, en ghettoblaster med noget punk på rotation i hånden og eventuelt den lille røde under armen - så går du ikke helt galt i byen.

I sommeren 2007 starter en gennemgribende renovation af Folkets Park, og legepladsen opdateres med spændende skulpturelle løsninger af kunstneren Charlotte Prang fra Århus-virksomheden Playscapes. Arbejdet forventes at være færdigt i september 2007.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Få Berlingske fre-, lør- og søndag i 3 måneder for 199 kr. pr. md. Samlet engangspris 597 kr. Abonnementet fortsætter til normalpris, indtil det opsiges.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester