Fodbold blev i 1950’erne Danmarks mest populære sportsgren, og efter en bronzemedalje ved OL i 1948 voksede fodbold sig større end gymnastikken. Det betød også, at der kom penge på bordet, navnlig på det professionelle plan, men også i de lokale klubber. Den nye velfærd skulle også indebære sport til alle.
Du kan komme til frokostplatte og erindringssamtaler om dansk fodbold i KB’s Pejsesal, det eneste sted, der ikke blev ødelagt under branden for nylig. Her møder du Joakim Jacobsen, journalist og forfatter til en række fodboldbøger, KB’s bestyrelsesformand og tidligere fodboldspiller Niels-Christian Holmstrøm, 1950’ernes store fodbold-ikon Harald Nielsen og forfatter Jørgen Leth.
Hvad: Fodbolderindringer på Frederiksberg
Hvor: Pejsesalen, KB Hallen, Frederiksberg
Hvornår: Lørdag den 15. september kl. 11.00 - 13.00
Hvordan: 120 kr. inkl. frokost. Billetter købes på Billetlugen.dk