Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 02/12/11

Find Københavns skjulte skatte

Oprettet af Journalist FAJ@berlingske.dk

 

 

 

  • Foto: Linda Henriksen Foto: Linda Henriksen
Skattejagt med GPS er rykket fra naturen ind på stenbroen. København er fyldt med udlagte skatte, som kan findes med en GPS i hånden – og som hver især fortæller en historie om byen.


Geocaching
Skattejagt med GPS, kendes af nogle som et børnevenligt orienteringsløb med digital hjælp. Men fra at være en sjovere måde at få frisk luft og motion på, er der sket noget. Geocaching er i stigende grad rykket ind på stenbroen. Der, hvor de udlagte skatte – såkaldte cacher – kan fortælle en ny historie om byen.

»Det sjoveste ved geocaching er at finde en skat og åbne æsken for at se, hvad der er i den. Men for mig er det en stor del af oplevelsen, at det foregår i min egen by. Det giver den et lag, som ingen andre kender. Man oplever sin by på en helt ny måde, når man er ude og lede,« siger Jonas Hjorth, der er fra København og nyklækket entusiast inden for storby-geo-caching.

Læs også: Julede overraskelser fra Streetheart

Der er omkring 20.000 cacher i Danmark, heraf et par tusind i København, og ifølge det altdominerende samlesite Geocaching.com finder man næppe en by uden cacher. At klikke sig rundt i hovedstadens cacher er som at tage på virtuel byvandring med vidt forskellige guides af vildt varierende historisk eller kulturel interesse og mange stemmer at fortælle dem med, og der er for eksempel lagt en serie af cacher i alle de gader, som er til salg i det klassiske Matador-spil.

En anden serie følger den nedlagte linie 3, der er også en cache, der udpeger det sted, som blev beskadiget under englændernes bombardement af byen, og der er én, der opsummerer historien om Nyhavn. Generelt skal cacher bidrage til at fortælle noget om det sted, de er lagt ud. En gammel storby som København har mange historier at fortælle. Og mange borgere til at gøre det.

Læs også: Skal vi lege cykelrøvere og GPS-soldater

Jonas Hjorth kom i gang med geocaching, da han fik en smartphone med indbygget GPS. »Jeg er nok et friluftsmenneske, men jeg havde kun læst om geocaching og så for år tilbage diskuteret i arbejdssammenhæng, hvordan vi kunne bruge den trend,« siger han. Bare for at prøve det, fandt han sine første cacher i umiddelbart nærhed af hjemmet på Amager. Og så var han hooked. Skatten består oftest af en bøtte eller æske med småting i til at bytte, hvor man tager en ting, når man finder cachen, og selv lægger en ting til de næste.

Læs også: København får Attraktivt nyt hjørne

»Man kan enten bytte tingen videre eller beholde den. Jeg lægger som regel et lille plastikdyr, og det er tit et dyr, jeg har fundet tidligere. Jeg kan godt lide at finde mønter, og dem beholder jeg som regel, hvis de fortæller en historie. Jeg har blandt andet fået en islandsk enkrone, hvor kunne man ellers få sådan en,« siger Jonas Hjort. I skattekisten ligger også en logbog, som man skriver i, når man har fundet cachen, ligesom man noterer på hjemmesiden, at man har fundet skatten.

Skattene kan få kommentarer med på vejen, og man kan få særlig ros for at have gemt skatten på en god måde. Eller for at fortælle en interessant historie med den. Der ligger en cache for enden af Strøget i København, ud mod Kongens Nytorv, hvor tusindvis af københavnere hver dag passerer forbi uden at ane noget. Geocacherne kalder de ikke-indviede for »mugglere«, ligesom ikke-troldmændene i Harry Potter-bøgerne.

Mugglerne skal helst ikke opdage skattene, så geocachere gør meget for at opføre sig upåfaldende. »Der går lidt for meget rollespil i det efter min smag, når forbipasserende kaldes for mugglere. Men det er en sjov udfordring at undgå opmærksomhed. Jeg har haft min mor med ude at lede, og hun har meget praktisk en hund. En cykel er også en god undskyldning for at stå stille.

Læs også: De fem hemmelige museer

Men i det hele taget er det forbløffende, så lidt folk i byen lægger mærke til, at man opfører sig underligt,« siger Jonas Hjort, der til gengæld for sin begejstrede snak om den nye hobby har indkasseret kælenavnet Indiana Jonas. Der er da heller ingen, der løfter et øjenbryn over den høje mand, der en grå formiddag står krumbøjet med armen langt oppe bag en redningsstander et sted i Nyhavn.

Ikke alle geocachere lægger selv skatte ud. Der er over fem millioner registrerede geocachere, mens der er kun omkring halvanden million aktive cacher verden over. Men alle kontinenter er dækket ind, også Antarktis. Det er i øvrigt ikke god tone at lægge en skat ud fjernt fra sit eget hjem, for man skal holde øje med, at den ikke bliver fjernet, skifte loggen ud med en frisk, når den er fuld, og sørge for at supplere byttegenstandene.

»Jeg har selv lagt fire cacher ud, som jeg vedligeholder, og jeg har én i samarbejde med en medarbejder. Den kan vi holde øje med ud af vinduet fra vores arbejde på Gl. Kongevej,« siger Jonas Hjorth, Man kan læse af logbøgerne for de københavnske cacher, at de foruden af en meget aktiv gruppe af lokale geocachere ofte findes af forretningsmænd, som bruger pauser i konferencer til skattejagt.

Læs også: Guide til billige tricks til byen

»Den generelle tendens til, at vi søger information via digitale platforme, gælder også for turister,« siger Anéh Hajdu, der er kommunikationschef hos Wonderful Copenhagen, Derfor har Wonderful Copenhagen bl.a. lavet en mobil-app, hvor besøgende i København kan hente relevant information i forhold til deres placering i byen. Wonderful Copenhagen har dog ikke planer om at bruge geocaching. Men man glæder man sig, ifølge Anéh Hadju, over de nye måder at opleve byen på, som geocaching er udtryk for.

Er der mange uskrevne regler for geocaching? Ja, men absolut ingen måde at håndhæve dem på. Eller stemme om dem på. Alligevel er det over 10-11 år lykkedes at skabe en udendørssport med et sæt ret veldefinerede regler for at gemme og finde skattene, og reglerne brydes sjældent. Cacher kan dog godt forsvinde uden at blive stjålet eller ødelagt, og i byen er der lidt højere risiko end ude i en skov.

Madkasse-cacherne kan for eksempel ligne affald og bliver fejet op og smidt ud, eller cacher kan blive fjernet af husejere - som nu af den italienske ambassade, hvor man efter sigende blev utrygge, ikke alene på grund af en mærkelig genstand oppe i et nedløbsrør, men også på grund af alle de mennesker, der pludselig færdedes i området. Med tilstræbt diskretion.

Hvad: Geocaching
Hvor
:Rund i byen
Hvordan
: Få mere information her

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media