...

Gamle fastelavnslege
I gamle dage havde man masser af fastelavnsløjer. En af legene var fastelavnsvæddeløb, der gik ud på, at pigerne og karlene på gårdene løb om kap ud over markerne. Det lyder både sportsligt og uskyldigt, men det faktum at pigerne kun var iført særk (datidens underkjole) og havde udslået hår, fik en præst ved navn Pontoppidan til at betegne legene som syndens lokkemad, som djævlen brugte til at kildre den smagløse almues (bøndernes) gane. I 1683 satte Christian d. Femte en stopper for munterheden og forbød fastelavnsløb.

Fastelavnsris
Fastelavnsriset er omtalt i en østrigsk bog fra 1715, som beskriver, hvordan ungkarle og jomfruer sagde godmorgen til hinanden ved at rise hinanden op, der betød at slå på hinandens dyner med et ris af pyntede kviste. Fastelavnsriset af grene i knop er blevet tolket som et symbol på frugtbarhed.

Katten i tønden
Katten symboliserede det onde, og for at jage ondskab og ulykke på flugt, slog man katten af tønden. Skikken kom til Danmark med hollændere, som boede ude på Amager. De gjorde et så stort nummer ud af fastelavnsfesten, at de kongelige og andre fornemme folk klædte sig ud i folkedragter og drog ud for at se på festlighederne. Således lå både Christian d. Syvende, Caroline Matilde, Struensee og hele hoffet i halm og tæpper og betragtede de folkelige løjer i 1771. Og der var nok at se på.

Hev hovedet af kræet
En af legene gik ud på, at man til hest red under en levende gås eller hane, der var hængt op i benene, som det gjaldt om at rykke hovedet af. For at legen ikke skulle slutte, så snart turen kom til den første stærke mand, blev dyret smurt ind i fedt, så kræet var sværere at holde fast på.

Det betyder ordet fastelavn
Ordet fastelavn er en fordanskning af det tyske ord fastelabend, altså fasteaften. Sydpå kaldte man festen for carnival (efter carne vale, som let fortolket betyder farvel til kødet).

Mere fastelavn
Få opskriften på fastelavnsboller som du selv kan bage.