Føj til favoritter Del Send
Byliv | 08/05/18

Emilia van Hauen: »Jeg er træt af, at bilister er så uvelkomne i København«

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Niels Ahlmann Olesen Foto: Niels Ahlmann Olesen
København er hyggelig, smuk og grøn. Til gengæld er vejarbejdet irriterende, mener kultursociolog og debattør Emilia van Hauen, som her fortæller om sit forhold til byen.

Hvad laver du for tiden?
»Jeg holder mange foredrag for unge og er netop i gang med en ny bog om den unge generation.«

Hvad er dit forhold til København?
»Jeg bliver glad af at gå rundt i byen, og her er en fantastisk blanding af hygge og masser af liv. I modsætning til mange andre storbyer, jeg har besøgt, er København nem at bevæge sig rundt i. Samtidig med, at der sker en masse ting, bliver man aldrig fortabt. Jeg var i Tokyo i sommers, og den er jo sindssyg – jeg var nærmest lettet, da jeg vendte hjem. København er en hyggelig og ikke mindst en smuk by med masser af historie. Til gengæld har den ikke den der storhed, som Tokyo har, men det synes jeg egentlig også er meget rart.«

Hvad er det bedste ved København?
»Blandingen af det gamle og det nye, både når det kommer til kultur, bygninger og parker. Selv om København faktisk er en lille bitte by, er her masser af cafeer, liv og forskellige områder. Der er jo kæmpe forskel på de forskellige dele af byen. Man kan sige, at der er mange forskellige udgaver af København inden for et overskueligt område, og det giver noget liv og spændvidde, som er supercool. Der er heller ikke meget forurening – det er en ren by med vand og grønne områder.«

Bopa Plads på Østerbro. Foto: Brian Berg

Hvad er det værste ved København?
»Der er en ting, som er megairriterende, og det er vejarbejdet. Det, at de er i gang med at lave metroen, er næsten ikke til at holde ud. Det bliver selvfølgelig superdejligt, når den er færdig, men alt det kaos indtil da fylder meget i bybilledet. Jeg er også træt af, at bilister er så uvelkomne i København. Og sidst savner jeg noget mere multikulturelt. Det ville ikke genere mig med flere kulturelle forskelle.«

Hvor kan du lide at spise i København?
»Jeg går ofte ud de samme steder. Hvis jeg ved, at noget er godt og hyggeligt, så holder jeg fast i det. Jeg går for eksempel tit på Bistro Royal, hvor maden er rigtig god til prisen, og der er nogle hyggelige båse, hvor man kan sidde lidt isoleret og spise. Der er også en fin udsigt ud over Kongens Nytorv. Jeg sad der blandt andet, da dronning Margrethe kom kørende forbi i guldkareten i januar, og kunne se det hele. Det var jo et perfekt spot«.

Læs mere: Mit København: Morten Breum

Hvor drikker du fredagsdrinks?
»Bistro Central, da det ligger tæt på mit arbejde. Ellers er jeg også ret glad for Café Victor, Brønnum og Cantina i Borgergade, der er altid gang i den. Men jeg har verden dårligste smag i drinks. Jeg elsker pina colada, sød rosé og vodka med æblejuice.«

Hvor hænger du ud med vennerne?
»Nordhavn, hvor jeg selv bor. Der går jeg ofte tur med gode venner langs vandet. Der er smukt, masser af frisk luft og hyggelige cafeer, der ligger blandt andet en pizza cocktailbar.«

Hvad ville du vise en turist?
»Jeg ville starte i Nordhavn og så Østerbro - det er meget mit område, og jeg har et helt særlig forhold til den bydel. Jeg er eksempelvis rigtig glad for Bopa Plads. Efter Østerbro vil jeg tage vedkommende med ind til byen til Kongens Nytorv, Strøget og så videre til Nørrebro, hvor man skal opleve den hyggelige stemning ved Sankt Hans Torv og Blågårds Plads. Derefter videre til Vesterbro og til sidst slutte af på Christianshavn.«

Godt og skidt om København

Det mindst charmerende ved københavnere er…. »alt det vejarbejde«.

Jeg glæder mig til sommer, hvor jeg skal… »cykle rundt og opdage alle de steder, jeg ikke har tid til at opleve i en travl hverdag. Denne sommer vil jeg udforske en ny bydel hver weekend og dyrke København endnu mere«.

Politikerne i København er… »alt for sure på bilisterne - alt det der bilhad, det er jeg træt af«.

Jeg føler mig som en ægte københavner, når… »jeg cykler rundt i byen. København er en fantastisk cykelby, og når jeg cykler rundt, føler jeg mig tryg og hjemme. Det er mit hood, jeg kender gaderne og ved, hvad byen rummer«.

Hvis jeg var borgmester i København, ville jeg… »skabe mere fællesskab for de unge. Flere steder, hvor de gad at komme og kunne føle sig trygge og ikke have præstationsangst. Der er alt for mange unge, der er stressede og har depressioner. Vi har skabt et samfund, som er decideret menneskefjendsk. Når man er ung, skal man slet ikke være så bekymret og presset, der skal man være mere ligeglad og glad«.

Hvor hører du musik i København?
»Der rammer du et ømt punkt, for jeg hører faktisk ikke så meget musik. Men jeg var på La Fontaine, som er en gammel jazzklub, for ikke så længe siden, og selv om jeg ikke er til jazz, var det virkelig godt.«

Parkeringshuset Lüders i Norfdhavn med motionsanlæg på toppen. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Hvad dyrker du af kultur i København?
»Det er meget forskelligt. Nogle af mine venner og jeg har en gruppe, som vi kalder Kultur Kræmmerne. Den går ud på at dyrke lidt kultur sammen løbende. Jeg skal faktisk ind og se Alphonse Mucha på Arken som det næste.«

Hvor i København føler du mest ro?
»Det er faktisk ikke så meget i selve København, jeg finder ro. Det er mere, når jeg bevæger mig uden for byen. Jeg går ofte tur i Dyrehaven eller ved Kastellet. Men der, hvor jeg egentlig finder mest ro, er, når jeg mediterer om morgenen. Det er der, jeg finder mig selv. Når jeg går tur i eksempelvis Dyrehaven, er det mest for at få noget natur, højt til himlen, frisk luft og mulighed for at bevæge mig. Jeg elsker at gå, og det er en fed måde at være sammen med andre på, da man både er social og får motion.«

Læs mere: Mit København: Anne-Grethe Bjarup Riis

Hvilket sted i København bringer flest følelser frem i dig?
»Når jeg er i nærheden af Willemoesgade, hvor jeg boede en del af min ungdom, da jeg var mellem 20 og 30, bliver jeg rørt over alt det, der skete i den tid, både hvad angår arbejde, venskaber og kærester. Det var der, jeg var i gang med at blive voksen. Når jeg går forbi der, tænker jeg på alle dem, der var i mit liv på den tid. De der 10 år glider forbi mig som en historie af udvikling. Der dukker altid forskellige minder op, når jeg går i gaden, og så tænker jeg på, hvor ung og sårbar og fucked, man var. Jeg bliver rørt – ikke bare over mig selv, men over hvordan det er at være ung, hvor kompliceret det kan være. Man er godt nok sprød.«