Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 15/10/07

Else Bjørns noter og nyt fra januar 2007

Else Bjørns noter og nyt fra januar 2007

 

 

 

 

Byen forandrer sig hele tiden. Steder lukker og nye åbner. Kokke skifter køkkener, og restauranter får nye ejere. Vil du være først med det sidste, så følg med her på siden, hvor AOKs restaurantredaktør hver hverdag skriver kort nyt om stort og småt.
Her er et pluk af noter fra Else Bjørn blok fra januar 2007.

OBS: Du kan klikke på navnene i teksten, som står med fed skrift, og se adresser og åbningstider og læse mere.

Rasmus Kofoed vandt sølv ved kokkenes VM
Kokken Rasmus Kofoed vandt onsdag sølv ved kokkenes svar på et verdensmesterskab, som hedder Bocuse D'or opkaldt efter den berømte, franske kok Paul Bocuse. Dermed er Rasmus Kofoed den eneste kok, som har hentet hele to medaljer hjem fra kokkekonkurrencen, som den 32-årige kok har har trænet til i to år, siden han vandt bronze i 2005.
Rasmus Kofoed måtte se sig slået på point af franskmanden Fabrice Desvignes, som siden 1999 har været assisterende køkkenchef på Présidence du Sénat i Paris, som løb med guldstatuen og prisen på 20.000 Euro, mens Rasmus Kofoed, måtte nøjes med statuen af sølv og 10.000 Euro (74.528 d.kr.). Selv har Rasmus Kofoed senest arbejdet i køkkenet på Restaurant Gastronomique ved Frederiksberg Have, men åbner sammen med sin kokkemakker Søren Ledet til april sin første egen restaurant i Kongens Have under det botaniske navn Geranium, som skal serverer gourmetmad af biodynamiske råvarer.
Læs interviewet med Rasmus Kofoed fra 2005, hvor han netop havde vundet bronze.

Tilbud i Tea Time i januar og februar
Tesalonerne Tea Time i Birkegade på Nørrebro og Skydebanegade på Vesterbro forsøger at lokke sine gæster lidt tidligere ud af vinterhiet ved at lokke med morgenmad i form af f.eks. pandekager eller scones med lemon curd til 40 kroner, hvilket er ti kroner billigere end normalprisen. Bestiller du en pæresalat med gorgonzola eller en kartoffelporresuppe til 95 kroner til aftensmad, får du et gratis glas dessertvin og smagsprøver på Tea Times skønne kager.

(Næsten) Ny thai take away på Peter Bangs Vej
Efter devisen, at når man i forvejen sælger alle råvarerne og har opskrifterne kan man jo lige så godt lave maden og sælge den også, åbnede Asia Shop på Peter Bangs Vej i august en take away med thaimad ved navn Asian Takeaway. De fleste retter koster 65 kroner, og er du til stærke sager, så kig efter numrene på menukortet med en, to eller tre røde chilier ud for.

Champagnens svar på Bjørn Borg
Da den nye Nestlé-ejede kaffebutikken og -cafe Nespresso torsdag 18. januar markerede sin åbning med en reception, var det bl.a. med fornemt besøg af champagnens svar på Bjørn Borg, den verdenskendte, svenske connaisseur Richard Juhlin, som talte om smag. Sammen med kokken Rasmus Kjær (Årets Kok 2002 og tidl. Extra) har han været konsulent på cafeens menukort, som rummer lidt men godt. Den københavnske afdeling er den eneste af det schweitziske firmas filialer, der som et pilotprojekt serverer mad og vin. Den danske filials leder mener nemlig, at god kaffe smager allerbedst efter et måltid. AOKs Else Bjørn fik en lang snak med Richard Juhlin om at smage champagne.
Klik her for at læse interviewet med Richard Juhlin.

Café Den Blå Hund for rød kusine på Nørrebrogade
Her er godt nyt til Nørrebro-beboere, som savner et hyggeligt sted at spise en god brunch: Den Blå Hund, hvis brunch AOKs læsere i 2006 kårede som Byens Bedste, har købt cafeen Gokken & Kokken på overfor Assistens Kirkegård, og serverer nu deres super-brunch til både vegetarer og kødspisere hver dag fra kl. 10-14 på Nørrebrogade 114. Den kæmpestore cafe i to etager er under renovering, men ejeren håber ikke, at det bliver nødvendigt at lukke cafeen under ombygningen, der skal skabe hul mellem etagerne og som både har fjernet scenen og bragt en pejs i væggen frem i lyset. Navnet bliver Den Røde Hund.

Kommandanten er lukket
Alt tyder på, at Restaurant Kommandanten i Ny Adelgade har serveret sit sidste måltid. Gourmetrestauranten, som var den første danske restaurant, der opnåede to stjerner i Michelins spiseguide, mistede den ene stjerne i 2005, og nu er bygningen i Adelgade overtaget af en ejendomsinvestor, og bliver ikke til restaurant igen. Manden, der har kommanderet i det gamle byhus i 18 år, Lars Nielsen, købte i efteråret Josty i Frederiksberg Have, hvor han vil udvide det lille hotel med en á la carte-restaurant. Han håber, at kunne åbne restauranten til marts.

Ny sushibar på Vesterbrogade
En fyr, som arbejdet som sushikok på Sushitarian, Sticks'n'Sushi og Letz Sushi, og hans makker har åbnet en lille sushibar på den yderste del af Vesterbrogade, hvor der lå før en delikatesseforretning, som hed Lomo.
Sushibaren hedder Omakase, som er det man i Japan siger til kokken, når man lægger valget af, hvad man skal spise (og sin tegnebog) i hænderne på kokken og beder ham give én, det allerbedste han formår. På trods af den lille biks, som kun har to pladser ved baren og to i vinduet, har Omakase selvfølgelig en omakasemenu til 450 kroner for to personer, som du enten kan spise på stedet eller tage med hjem. Stilen er califonisk, altså en kreativ, fusionsagtig nytænkning af de japanske traditioner.
Omakase har ikke alkoholbevilling, så husk at købe drikkevarer ind på forhånd, hvis du ikke er på grøn te, smoothies eller misosuppe. Er du vild med god champagne, ligger Gl. Kongevej Vin, som har et lille men super godt udvalg til rimelige priser, kun en lille kilometer langt derfra.

Brunch før bio i Empire
Du skal komme i god tid, hvis du vil være sikker på at komme til fadet, når Empire Bio fra søndag 28. januar dækker op til brunchbuffet i biografens lounge, for det er ikke muligt at reserverer bord på forhånd. Brunchen fås mellem klokken 10.30 og indtil den første film ruller over lærredet klokken 12.30. Den bliver leveret af den nørrebroske cafe Cup Cake, og består af røræg, bacon, smørstegte pølser, pandekager, hashbrowns, pålæg, brie ost, yoghurt, frugt og brød og smør til den nette pris af 110 kroner. Vil du også i biografen kl. 12.30 er den samlede pris 155 kroner. Empires bruncharrangement fortsætter hver søndag vinteren ud.

Løgismose åbner i Willemoesgade
Snart behøver beboerne i den brostensbelagte Willemoesgade på Østerbro end ikke svinge op til Østerbrogade for at købe vin, franske oste og italienske pølser, salater, brød og syden fødevarer, som bonden aldrig ser. Om håndværkerne vil, åbner gourmet-supermarkedet Løgismose på Nordre Toldbod til februar en deli-filial i kælderen og på førstesalen i nummer ni.
Du kan læse mere om nye steder med mad og drikke i artiklen God appetit på 2007.

Olsen-drengene rykker ind i Dalle Valle
Grundet håndværkermangel dukker martssolen nok frem, før dørene til Olsen-drengenes nye cafe åbner på hjørnet af Krystalgade og Fiolstræde i det tidligere Daells Varehus med plads til 100 mennesker inde og 100 mennesker udenfor.
Et godt bud på navnet kunne være Konrads Garage, for inspirationen til stedet kommer både fra deres tidligere spise- og dansested Konrad, som lukkede i forbindelse med etableringen af shoppingkomplekset Galleri K, men især fra Victors Garage, som for godt 20 år siden lå, hvor Club 8 ligger i dag i Hovedvagtsgade.
"Victors Garage havde en meget afslappet stemning, som var rigtig god. Jeg kom der meget, da jeg begyndte at gå meget i byen", fortæller Kristian Willumsen, der også er inspireret af Costes-brødrenes Café Ruc i Paris.
Olsen-drengene Kristian Willumsen og Jacob Blom står også bag Grill Bar, Sult og Café À Porta.
Du kan læse mere om nye steder med mad og drikke i artiklen God appetit på 2007.

Quizaften i Studenterhuset fra januar
Trænger du til at motionere de små grå efter juleferien, tager Studenterhuset i Købmagergade sin quiztradition op igen mandag 8. januar kl. 20.00. Herefter vil Studenterhuset have qui

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Få Berlingske fre-, lør- og søndag i 3 måneder for 199 kr. pr. md. Samlet engangspris 597 kr. Abonnementet fortsætter til normalpris, indtil det opsiges.

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester