Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 15/10/07

DSB Hovedbanegården

  • Foto: Jørgen Jessen Foto: Jørgen Jessen
På en almindelig hverdag passerer cirka 100.000 personer under de gamle træhvælvinger. Til at servicere dem findes billetsalg, cafeer, restauranter, kiosker, bagere, supermarked og rejsebureau samt hittegodskontor.
Hovedbanegården er ikke overraskende byens mest benyttede trafikknudepunkt. Man regner med at cirka 100.000 personer passerer gennem træhvælvingerne på en normal hverdag.

På Hovedbanen krydser næsten alle internationale tog, intercity-tog, reginal-tog og S-tog i Danmark hinanden i en skøn forvirring. I alt bli'r det til cirka 1000 togafgange dagligt, når man tæller S-togene med. Derfor har Hovedbanegården også en lang række specielle servicefaciliteter til de rejsende, foruden billetsalg, cafeer, restauranter, kiosker, bagere, supermarked, butikker og rejsebureau.

Hittegodskontor
DSBs eneste hittegodskontor i Danmark ligger f.eks. på Hovedbanen. Her kan du finde alt, lige fra det kunstige ben, du tabte forrige fredag på vej til moster i Skjern, til den rullestol din bedstefar glemte at hente i bagageboksen, sidst han var i byen.

Hittegodskontoret har åbent alle hverdag fra kl. 10.00 til kl. 15.00.

Bagage og garderobe
DSBs bagage- og garderobeservice ved udgangen til Reventlowsgade holder dagligt åbent fra kl. 05.30 til kl. 01.00, søndag dog først fra klokken 06.00). Her kan du leje en bagageboks eller indlevere din bagage i garderoben. Prisen ligger på mellem 25-40 kr pr. boks eller enhed for 24 timers opbevaring.

Posthus
Posthuset på Hovedbanen har som det eneste posthus i Danmark åbent udenfor normal åbningstid. Mod betaling af et ekstragebyr er det muligt at betale girokort og indlevere pakker helt frem til kl. 22.00 på hverdage og kl. 16.00 på lørdage. Om søndagen er der åbent mellem kl. 10.00 og kl. 16.00.

Politi
Har du brug for ordensmagten, er nærpolitistationen på Hovedbanen bemandet man.-fre. kl. 8.00-23.30 og lør.-søn. 10.00-17.00.

Pengeveksling
Skal du veksle penge, har kan det lade sig gøre hos Forex valutaveksling, der har åbent alle dage fra kl. 8.00 til kl. 21.00. Forex er efter sigende byens billigste sted at veksle penge - du slipper ihvertfald for at betale gebyr.

Rejsecenter
DSBs rejsecenter til venstre for hovedindgangen har åbent man.-fre. 9.00-18-00 samt lør.-søn.10.00-17.00, og udenfor dette tidsrum kan man købe billetter i de små billetluger til højre for hovedindgangen. Kvicksalget åbner kl. 05.45-23.30. Billetter kan også købes i billetautomaterne, der kan benyttes man.-lør. 04.30-02.00 og søndag 05.30-02.00

Historie
Endelig hører det retfærdigvis med til historien, at Hovedbanegården blev indviet den 1. december 1911, og den blev gennemrenoveret i 1993-94. Bygningen er tegnet af arkitekten Henrich Wench, der også har tegnet Østerport Station.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

@Kristian Høy

Det har sikkert været en koncert i forbindelse med Spil Dansk Dagen torsdag 28. oktober. Jeg vil foreslå dig, at skrive til dem på: spildansk@koda.dk
Vh Lars Rix/AOK

 

Hvad hed bandet eller pigen spillede musik på hovedbanegården

hvad hed pigen eller bandet som spillede live musik på hovedbanegården, torsdag d. 28.10.2010 eller fredag den 29.10.2010. Hun var af svensk afstamning, spillede på akustisk guitar og sang himmelsk, mindende lidt om Tina Dickow, har hun eller de udgivet noget, hvad hedder bandet, eller er hun solo artist. Der var en anden som spillede sammen med hende. Der var en optræden med tre bands, hun var det miderste indslag ?

 

Kære Posthuset-Hovedbanegården

Mit navn er Olga P. Berthlsen. Den 7. okt. 2010, sendte jeg en pakke fra jer til Grønland. Navn og Adr. som jeg sendte til er: Nukappiaaluk Poulsen
Box 516
3920 Qaqortoq.
Ham som skulle have modtaget pakken, har stadigvæk ikke modtaget den. Kan I undersøge, hvad der kan være grund til det??
På forhånd tak for hjælpen

mvh. Olga P. Berthelsen. Grønland

 

POSTHUS - HOVEDBANEGÅRDEN Åbningstider

POSTHUS - HOVEDBANEGÅRDEN
Navn: HOVEDBANEGÅRDEN
Adresse: KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD
Postnr. / by: 1570 KØBENHAVN V
Telefon: 80207030

Åbningstider Fra Til
Mandag - Fredag 08:00 21:00
Lørdag - Søndag 10:00 16:00
BEMÆRK
Indlevering af forsendelser skal ske senest kl. 19 hverdage, for at blive omdelt dagen efter.

 

Forex TAGER gebyr

Forex tager bestemt gebyr. 35 kroner skal du punge ud med, udover at kursen også giver dem en gevinst. Du betaler ikke, hvis du bringer penge tilbage fra din ferie og har gemt bonnen. Men ellers er der bestemt gebyr!

 

jeg elsker at stige på et tog fra hovedbanegården..den emmer af stemning og fordums tid

..dog skal man være opmærksom på, hvor man har sine værdigenstande!

 

Knudepunktet styres fornuftigt og godt af DSB, men hvem pokker gav Mc'donalds lov til at være der??? Det er en skamplet og kræftknude i ellers flotte rammer. Ud med den og ind med kvalitet, så vi kan være stolte af særegen kvalitet, inviter Meyer eller andre... Så må vi be om en ny fartplan, tak.

 

Københavns Hovedbanegård er en af byens flotte bygninger - både ind- og udvendigt. Inde i banegårdshalen er der en fantastisk trækonstruktion af et loft. Det dækker en kæmpestor ventesal, hvor de rejsende konstant myldrer i alle retninger.
Her er der næsten altid liv og bevægelse.

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media