...
16 fartglade og frygtløse vovehalse iført hjelme og knæbeskyttere fræser fire af gangen ned ad den længste bakke i byen i hæsblæsende højt tempo, mens de prøver at skuldre hinanden af banen og på andre måder indtage føringen, så de kan trille i mål som den første.
De to hurtigste fra hvert ræs ryger videre i turneringen, indtil den ultimative kontorstol-fræser er fundet.
Læs om flere af de skøre ting, du kan lave i weekenden: De 5 gakkede
Bakken er naturligvis spærret for trafik i de to timer, danmarksmesterskaberne varer, og for hvert ræs fyldes banen med yderligere forhindringer (såsom 300 halmballer), så det bliver sværere og sværere at gennemføre.
Udover den vilde og hæsblæsende underholdning på asfalten er der øl, vand, pølseboder samt chillout-område med RedBull og letpåklædte speedway-paraplypiger (af begge køn) til publikum, der også kan få lov til at prøve DM-ruten selv (på en udlånt kontorstol), hvis de tør.
Flemming Toft er løbskommentator, og Sebastian Dorset er målreporter. Og 15 af de 35 kontorstole, som bruges i ræset, bortauktionerespå dagen. Pengene triller direkte til Verdens Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp.
Hvad: DM i stoleræs
Hvor: Frederiksberg Bakke. Start-område ved Zoologisk Have.
Hvornår: Søndag 23. sept. kl. 14 til 16
Hvordan: Gratis