Føj til favoritter Del Send
Byliv | 18/06/18

Din weekend i København: Roséfestival, brunch og loppemarked

  • Loppemarkedet på Bryggen. Foto: PR

    Loppemarkedet på Bryggen.

    Foto: PR
  • Foto: NIELS AHLMANN OLESEN Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
  • ccc Foto: Camilla Stahlschmidt

    ccc

    Foto: Camilla Stahlschmidt
  • Foto: Asger Ladefoged Foto: Asger Ladefoged
  • Foto: Iris Foto: Iris
  • Foto: Ole Akhøj Foto: Ole Akhøj
Weekenden byder på roséfestival, brunch, loppemarked og et møde med multikunstneren Martin Bigum.

Loppemarked på bryggen

Hvis vejret ellers holder, er loppemarkedet på Islands Brygge et af byens oplagte steder at finde gode sager i de ikke færre end 150 stande, som er opstillet langs vandet på kajen ved kulturhuset.

Markedet, som er et af Københavns største udendørs, er blandt andet kendt for at have et godt udvalg af bøger, interiør, keramik, legetøj, børne- og voksentøj.

Hvor: Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, København S
Hvornår: Søndag 24. juni kl. 10-17

Foto: Iris

Københavns største roséfest indtager Østerbro

På Copenhagen Rosé festival, som finder sted i weekenden, er der mulighed for at smage 100 slags roséer. Du kan også blive klogere på, hvordan vinen bliver fremstillet.

Arrangementet foregår på Dampfærgevej på Østerbro og starter med en kort introduktion til roséens historie. Det vil desuden være muligt at kombinere roséen med en række retter, som passer til netop den vintype - og her er langt fra kun tale om desserter, melder arrangørerne.

Læs mere her.

Hvad: Copenhagen Rosé Festival
Hvor: Dampfærgevej 10, København ø
Hvornår: Lørdag og søndag
Hvor meget: 250 kr.

Foto: Asger Ladefoged

Mød multikunstner Martin Bigum

På fredag 22. juni kan du møde kunstneren Martin Bigum i Posterland på Gothersgade i København. Han er især kendt for sine malerier med den kutteklædte skikkelse ART, som findes i mange af hans malerier fra perioden 1992-1999.

Ved køb af hans plakater fra den nyeste udstilling og hans kunstbog, vil der være mulighed for at få dem signeret af ham.

Hvor: Posterland, Gothersgade 45, København K
Hvornår: Fredag 22 juni 2018 fra kl.16

ccc Foto: Camilla Stahlschmidt

Byen Bedste vindere inviterer til brunch

Der er god grund til at krydse fingre for solskinsvejr søndag 24. juni. Den populære morgenmadspusher Far's Dreng inviterer til brunch under åben himmel midt i København.

Far's Dreng er netop blevet kåret til Byens Bedste Brunch/Morgenmad ved AOKs årlige prisuddeling, og det fejrer de med et stort brunchgilde. Det sker på Ofelia Plads, hvor langborde sættes op på stribe, så mere end 400 madglade københavnere kan spise sammen.

Menuen er sammensat af økologiske og lokale råvarer. Det koster 210 kroner at spise med, og drikkevarer kan købes i Luftkastellets boder på pladsen.

Far's Dreng holder løbende øje med vejrudsigten, og i tilfælde af regn aflyses arrangementet med tre dages varsel, og pengene gives retur.

Hvad: Sommerbrunch
Hvor: Ofelia Plads, København K
Hvornår: Søndag 24. juni kl. 10-16
Hvor meget: 210 kr. Køb billet her.

Foto: Ole Akhøj

Egyptiske trendsættere

I Danmark bryster vi os af vores stolte designtradition, men vil man for alvor beskæftige sig med frontløberne inden for møbeldesign, er der grund til at vende blikket mod Egypten. Galleriet A. Petersen Collection & Craft, som holder til på Amager, viser netop nu udstillingen »First Movers in the Age of the Pharaohs«, der i korte træk går ud på at vise oldegyptiske møbler fundet i faraoernes grave - eller i hvert fald modeller af de møbler, der var i højsædet på den tid. Arkitekt og snedker Dan Svarths, som i flere end 20 år har forsket i egyptisk kunst, har kortlagt de op til 5000 år gamle møbler og genskabt flere end 100 modeller i størrelsen 1:5.
Indehaver af galleriet Anders Petersen, som har kurateret udstillingen, siger:
»Når vi ser på møbeldesign, er vi meget opmærksomme på trends og originalitet. Men i virkeligheden er mange af de egyptiske møbler kommet os i forkøbet.«
Han understreger desuden egypterne som »progressive trendsættere«.

Hvad: »First Movers in the Age of the Pharaohs«
Hvor: A. Petersen Collection & Craft, Kløvermarksvej 70, 2300 Kbh. S
Hvornår: Onsdag-fredag kl. 12-18, lør-søn kl. 10-16. Mandag-tirsdag lukket.
Hvor meget: 60 kr. Børn under 16 år er gratis.

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Ugens spot

Det lugter lidt af julefrokost og skyhøje promiller, når man tænker på Akvavit, men det vil Frederick-Sebastian Krause, der netop har åbnet baren Rastløs på Ravnsborg Tværgade på Nørrebro, lave om på. Her bydes der på nøje udvalgte akvavitter, som ikke bare skal kastes ned i halsen.

På Rastløs skal man nyde sin akvavit i små slurke eller drikke den som en cocktails. Hvilket vil sige at udover rene akvavitter byder baren også på et udvalg af forskellige drinks, som skulle sætte akvavitten i et ganske andet lys.

Ugens spot ligger i denne uge dermed på Nørrebro i. Den præsenterer sig desuden som verdens første akvavitbar.

Hvad: Rastløs
Hvor: Ravnsborg Tværgade 7, København N

Foto: Ikke oplyst

Oplev en samtidig og relevant udstilling på Nivaagaards Malerisamling: "Hvad der kan tænkes, kan tegnes. Karikaturtegneren Jens Hage"