Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 24/01/18

Det nye sort: Kom med på lakridsfestival

Tidspunkt

Lørdag 24. mar. 2018, kl 10:00
Søndag 25. mar. 2018, kl 10:00

Grilleriet

Dampfærgevej 10
2100 København Ø

Åbningstider

Åben for events efter aftale

Kontakt

99 36 30 60
 

 

  • Foto: Ikke oplyst
  • Billeder fra Lakridsfestival 2017. Foto: Jens Nørgaard Larsen

    Billeder fra Lakridsfestival 2017.

    Foto: Jens Nørgaard Larsen
  • Foto: Ikke oplyst
Alle fans af lakrids skal sigte efter Østerbro, når årets lakridsfestival løber af stablen.

Da den første lakridsfestival blev søsat tilbage i 2012 håbede arrangørene, at der ville dukke nogen op. Det må man sige, at der gjorde. Faktisk strømmede folk til, således at de nu for syvende gang kan holde den sorte festival.

Danmark er bare et lakridselskende land - hvad enten det drejer sig om den autentiske lakridsrod eller en af de moderne gourmetlakrids.

Læs også: Endnu mere G&T: Københavns gin-festival udvider

Lakrids har også spredt sig, så den både kan bruges i det søde og salte køkken. På Lakridsfestivalen kan du få tips og tricks til mad med lakrids fra lakridsentusiaster, nyde smagsprøverne på de færdige retter og prøve opskrifterne af.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Igen i år er landets bedste lakridsprodukter samlet under et tag, og der er rig mulighed for at hengive sig fuldkommen til det sorte univers, når de forskellige lakridsaktører giver smagsprøver på de sorte lækkerier. Man kan også hoppe indenfor i køkkenværkstæderne og selv prøve.

Læs også: Mums: Nu kan du gå amok i chokolade på københavnsk festival

Gæster bliver lukket ind i sessioner af to timers varighed og en voksenbillet koster 250 kr. Man kan dog få den til 200 kr. hvis man vælger de tidlige sessioner fra kl. 10-12 begge dage.

Hvad: Lakridsfestival 2018
Hvor: Grill Academy København, Dampfærgevej 10 [Pakhus 12], 2100 København Ø
Hvornår: Lørdag 24. og søndag 25. marts kl. 10-16.30 i sessioner af to timers varighed
Hvor meget: 200-250 kr.
Hvordan: Læs mere her

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort