Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 24/03/11

Det neoliberale Europa

  • Foto: Ikke oplyst
Brugeromtale
Oprettet af: Oplysningsforbundet DEO 24. mar 2011

Debatmøde med Rasmus Willig og Anders Ejrnæs

Den danske velfærdsmodel er under pres fra EU. Hvad betyder EU konkret for velfærdspolitikken? Hvilken betydning har det, at EU's grundlag er baseret på en markedsliberal tænkning?

Hvordan påvirker EU familie- og beskæftigelsespolitikken?

Oplæg ved Anders Ejrnæs, Lektor ved Roskilde Universitet

I de senere år har der været en stigende tendens til at social og familie politikken i EU bliver underlagt beskæftigelsespolitiske hensyn. Spørgsmålet er om EU's politik på familie og beskæftigelsesområdet udgør en trussel mod den danske model. Eller om EU landene bør tage ved lære af de danske erfaringer.

Anders Ejrnæs belyser, hvordan familie og beskæftigelsespolitikken i EU landene påvirker EU's målsætning om at øge kvinders beskæftigelse samtidig med at sikre en god balance mellem familie og arbejdsliv og øge fødselsraten.

Når markedet bestemmer

Oplæg ved Rasmus Willig, Lektor ved Roskilde Universitet

Der tales i flere kredse om en stigende neoliberalisering af offentligheden og af traditionelle velfærdsinstitutioner, men hvad er neoliberalisme egentlig for en størrelse og kan den forbindes med nogle af EU's politikker.

Foredraget vil prøve at få hold om, hvad der forstås ved neoliberalisme og trække linjer fra den overordnede problemstilling og ned til konkrete effekter i vuggestuer og børnehaver.

Herefter debat og spørgsmål.

Pris: 50 kr. inkl. juice og vand, studerende 20 kr., medlemmer gratis.

Tilmeld dig på www.deo.dk

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort