Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 15/11/07

Det Kongelige Bibliotek - Den Sorte Diamant

Det Kongelige Bibliotek - Den Sorte Diamant

Søren Kierkegaards Plads 1
1016 København K

Åbningstider

Biblioteksinformation og udlån, Man-fre 10.00-17.00, Lør 10.00-14.00

Kontakt

33 47 47 47
 

 

 

 

  • Den sorte diamant
 Foto: Brian BergmannDen sorte diamant Foto: Brian Bergmann
Den Sorte Diamant er det officielle kælenavn for Det Kongelige Biblioteks tilbygning. Det skæve hus er beklædt med højglanspoleret sort granit fra Zimbabwe, og materialerne indendørs er silkebeton, glas, stål, lys ahorn og "blue oyster" sandsten.
Den Sorte Diamant, eller blot Diamanten, er det officielle kælenavn for Det Kongelige Biblioteks tilbygning.

Brat som en bjergvæg, og skinnende sort som en magisk sten, ligger bygningen pludselig der på havnefronten, og reflekterer lyset fra solen og vandet som en kæmpe diamant. Et lokkende og komplekst ydre, der både virker bastant nok til at være en fæstning over århundreders danske kulturhistorie på skrift, og samtidig har denne fantastiske og flimrende overflade og modtagelighed for lyset, det ældgamle symbol på generationernes jagt efter mere viden og nye sandheder.

Arkitektur, materialer og Per Kirkeby
Tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen og blev indviet i 1999. Byggeriet tog fire år, og Diamanten har vakt opsigt som et stykke dansk arkitektur i international klasse. Det skæve hus er beklædt med højglanspoleret sort granit fra Zimbabwe, og materialerne indendørs er silkebeton, glas, stål, lys ahorn og "blue oyster" sandsten fra Portugal. Over indgangen til læsesal og udlån ses kunstneren Per Kirkebys enorme loftsmaleri på mere end 200 kvadratmeter, en god organisk kontrast til den imponerende udsigt gennem "Skåret" i stål og glas, der med sine 24 meters frit fald og udsigt op gennem glasloftet tager pusten fra de fleste.

Koncertsal, cafe og restaurant
Pladsen foran Diamanten er døbt Søren Kierkegaards Plads, og det var også på tide, at Danmarks eneste verdensberømte filosof kom til at lægge navn til en offentlig plads, når man tænker på alle de ligegyldige borgmestre, der har fået opkaldt pladser og alleer efter sig.

Ved Søren Kierkegaards Plads findes hovedindgangen til Det Kongelige Bibliotek, og her ligger billetkontoret, toiletterne, garderoben og en boghandel, som ud over almindelig litteratur, også sælger et udvalg af bibliotekets egne publikationer. Til højre for hovedindgangen ligger Cafe Øieblikket.

I modsatte ende ligger Dronningesalen, som udlejes til arrangementer med rytmisk og klassisk musik, samt foredrag og konferencer. Salen har op til 600 siddepladser.

Fra forhallen er der også adgang til restauranten Søren K, som er forpagtet af folkene bag Rust på Nørrebro.

Et rullende fortov fører op gennem atriet til selve biblioteket, hvor læsesale, udlån og information står klar til at betjene bibliotekets 250.000 årlige lånere.

Læsesalene
Læsesalene har 486 pladser med mulighed for at tilkoble en pc'er ved hvert bord. Udsigten ned gennem atriet, hvor vandet fra havnen spejles og reflekteres i de store glaspartier, er i sig selv nok til at aflede koncentrationen fra ethvert studie, men forhåbentlig virker den også åndeligt inspirerende.

Via trappen i forhallen er der adgang til Rotunden i kælderetagen, og her findes:

  • Søjlehallen: Her vises skiftende udstillinger med kulturhistoriske temaer, ofte på grundlag af bibliotekets egne samlinger. Nogle af disse udstillinger bliver også sendt rundt i landet som plancheudstillinger.

     

  • Det Nationale Fotomuseum: Museet blev stiftet i 1996, og rummer cirka 25.000 fotografiske kunstværker fra 1839 og frem til i dag. Der er tale om et bredt udsnit af såvel dansk som international fotohistorie. Der vises særudstillinger og skiftende ophængninger fra museets permanente samling.
første sal findes mødelokaler, booking og Galleriet med skiftende udstillinger og Museet for Dansk Bladtegning.

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Spar 20% hos vinderen af Byens Bedste billige spisested 'Mon Amour' med AOK kupon

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester