Føj til favoritter Del Send
Byliv | 04/01/18

Denne weekend i København: Vintermad, nytårskur og ny bar

  • I denne weekend kan du bl.a. komme til nytårskur. Foto: Ikke oplyst

    I denne weekend kan du bl.a. komme til nytårskur.

  • Nanna Fabricius Øland og Eske Kath har skabt udstillingen »Skibet«. Foto: Anne Bæk

    Nanna Fabricius Øland og Eske Kath har skabt udstillingen »Skibet«.

    Foto: Anne Bæk
  12  
Ugen byder på bl.a. vintermad, kunst, bobler og banko. Her er AOKs tips til, hvad du skal lave i København.

Varm vintermad popper op hos Mikkeller

Det sociale madkoncept Hot Pot Republic Copenhagen popper op på Mikkellers restaurant Hyggestund. Her kan man spise dampende varm hot pot-suppe og tilberede sin egen mad ved bordet. Der er selvfølgelig Mikkeller-øl til måltidet. Se mere på mikkeller.dk.

Hvad: Hot Pot Republic Copenhagen
Hvor: Hyggestund, Viktoriagade 6, København V
Hvornår: 2.-31. januar

 

Foto: PR

Dybdegravende komedie på Nørrebro

To mænd skal grave et hul, og det kan ikke blive dybt nok. Det er udgangspunktet i komedien »Hullet«, som kan opleves på Teater Grob fra 4. til 16. januar. Undervejs kommer forestillingen omkring alt fra biler og kærlighed til imploderende planeter og walkie-talkier. Billetter fra 40 kr. Se mere her.

Hvad: »Hullet«
Hvor: Teater Grob, Nørrebrogade 37, København N
Hvornår: 4.-16. januar

 

Ny hiphop-bar åbner i Indre By

Nu får København en helt ny hiphop-bar inspireret af USA. Den hedder Atlanta og åbner på hjørnet af Store Regnegade og Gothersgade fredag 5. januar. Her er billige øl og hiphop, urban og trap i lange baner. Læs mere her.

Hvad: Atlanta
Hvor: Gothersgade 33, København K
Hvornår: Åbner 5. januar kl. 21

 

Foto: Ikke oplyst

Sidste chance for at opleve »Skibet«

I denne uge er det sidste chance for at opleve »Skibet« i Nikolaj Kunsthal midt i København. Det er musiker Nanna Fabricius Øland (også kendt som Oh Land) og billedkunstner Eske Kath, der har skabt udstillingen sammen, og den er for både børn og voksne. Læs mere her.

Hvad: »Skibet«
Hvor: Nikolaj Kunsthal, København K
Hvornår: 23. august til 7. januar 2018
Hvor meget: 70 kr. for voksne og 30 kr. for børn 30 kr.  inkl. workshop-kit.

 

Udstilling stiller skarpt på Olsen-banden

Nu kan du opleve hele Olsen-banden-universet på en ny stor særudstilling på Nordisk Film i Valby. En udstilling, der er fire gange så stor som den, der åbnede sidste år i september. Udstillingen rummer mere end 100 udstillingsgenstande og er bygget op som en labyrint, der tager besøgende med på en rejse gennem Olsen-bandens velkendte univers. Læs mere om udstillingen her.

Hvad: Særudstilling om Olsen-banden
Hvor: Nordisk Film, Studio 4, Mosedalvej 14, Valby
Hvornår: Fra 6. januar

 

Nytårskur med kunst og musik

Den Hirschsprungske Samling takker for året, der gik, og inviterer til nytårskur. Her kan du se eller gense udstillingen »Fra den bedste side - portræt og følsomhed i guldalderen«, som har sidste åbningsdag, og museets direktør holder tale. Der er bobler til alle, og bandet Sherzandum sørger for musikken. Entréprisen er 85 kr. Læs mere her.

Hvad: Nytårskur
Hvor: Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, København Ø
Hvornår: Søndag 7. januar kl. 15-17

 

Foto: Ikke oplyst

Disney-klassiker i Cinemateket

Søndag 7. januar kan du se 1978-versionen af »Pinocchio« i Cinemateket. Efter filmen fortæller Daimi og Gert Fredholm om, hvordan det var at lægge stemmer til Disney-klassikeren. Prisen er 95 kr. per billet på dfi.dk.

Hvad: »Pinocchio« - med besøg af Daimi og Gert Fredholm
Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Hvornår: Søndag 7. januar kl. 14