Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 26/08/15

Den Blå Planet - Danmarks Akvarium

  • Foto: PR, Adam Mørk Foto: PR, Adam Mørk
  • Den Blå Planet, Danmarks Akvarium. Hammerhajer blive lukket ud af karantænebassinet og indtage deres nye omgivelser. Foto: Linda KastrupDen Blå Planet, Danmarks Akvarium. Hammerhajer blive lukket ud af karantænebassinet og indtage deres nye omgivelser. Foto: Linda Kastrup
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
I marts 2013 åbnede Den Blå Planet dørene til 20.000 fisk og havdyr fordelt på 53 akvarier med i alt syv millioner liter vand.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Her kan børn og voksne komme tæt på tusindvis af fisk og havdyr fordelt på 53 akvarier med i alt syv millioner liter vand. Størst er den enorme Oceantank, hvor hammerhajer svømmer side om side med elegante rokker og mystiske muræner i 4,1 mio. liter azurblåt saltvand.

Den Blå Planet ligger ned til Øresund i Kastrup Havn. Bygningen er inspireret af naturens hvirvelformer - fra fiskestimernes og vandets bevægelser til tornadoer og stjernegalakser. Inde i akvariet kan man se det fascinerende dyreliv fra nordenskolde søer og have, de tropiske oceaner og Amazonas’ regnskov.

I spisestedet Øst byder Meyers Køkken på en menu, hvor fiskene også indtager tallerknerne. Der er plads til 200 gæster indendørs og 100 gæster udendørs, og det er muligt at nyde sin medbragte madpakke i et særligt område.

Vandlegeplads
I 2015 udvidede Den Blå Planet med en stor udendørs vandlegeplads, hvor alle på en sjov måde kan få større forståelse for vand gennem fysisk aktivitet og samarbejde.

Her kan man for eksempel prøve en arkimedesskrue, som er en maskine, der siden det 3. århundrede f.Kr. er blevet benyttet til at pumpe vand op fra lavereliggende niveauer. Der ud over er der masser af sluser, vandkar og møllehjul, hvor hvinende børn (og en del ligeså glade voksne) leger dæmning og pumpemestre.

Man kan slippe sin indre vandhund løs og giv den fuld gas med pumperne og sluserne, men behøver ikke medbringe skiftetøj, da legen ikke ligger op til, at du bliver (rigtig) våd.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Det er let at komme til Den Blå Planet med bil, metro eller tog, da akvariet er nabo til Kastrup Lufthavn. Er man i bil, kan man benytte Den Blå Planets parkeringspladser for 10 kr. i timen.

Rabat på billetter ved køb på Den Blå Planets hjemmeside.

Hvad: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
Hvor: Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup
Hvornår: Tir-søn 10.00-18.00 og man 10.00-21.00. Åbent alle dage, året rundt.

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester