Beslutningen om at lukke Nørrebrogade for al gennemkørende biltrafik har bragt sindene i kog hos nogen, mens andre omvendt har svært ved at få armene ned.
AOK tog på gaden for at finde ud af, hvad syv beboere på Nørrebro mener om trafikforsøget, der løber fra onsdag d. 1. oktober og tre måneder frem.
- Hvad synes du om, at der bliver spærret for gennemkørende biltrafik på Nørrebrogade?
Monika Jensen, 69 år, pensionist.
- Det er jo pragtfuldt, hvis det betyder, at vi kan leve i fred og ro her på Nørrebro uden al trafikken på Nørrebrogade. Men jeg tror, at det vil komme til at gå ud over de forretningsdrivende, og så vil det desuden være et irritationsmoment for dem, der bor her, når de ikke kan parkere deres biler i nærheden af deres bopæl.
Ask Tonsgaard, 25 år, studerende.
- Det er en rigtig god ide, da det vil blive lettere at komme ind til byen på cykel, og desuden kører busserne kører jo stadig. Det er jo også det, der er hele pointen ved forsøget, at folk skal bruge den kollektive trafik mere. Jeg tror, at det bliver tryggere og mere sikkert at køre på cykel, da biltrafikken mindskes og cykelstierne gjort bredere. Og så vil en stor del at larmen fra biltrafikken forsvinde og gøre stemningen omkring Nørrebrogade mere hyggelig.
Mohsen Elzayat Darwich, 46 år, taxachauffør.
Jeg tror, at det vil komme til at gå ud over kunderne her på Nørrebro, fordi vi ikke kan køre ned ad Nørrebrogade og hente dem. Vi bliver nødt til at køre ad omveje, og vi kan heller ikke sætte dem af i nærheden af, hvor de bor. Men det positive er, at luften på Nørrebrogade bliver renere, og flere vil sikkert vælge at tage cyklen eller bussen. Jeg er lidt spændt på at se, hvordan det kommer til at gå.
Jimmi Lonsdale, 25 år, blikkenslager.
Det bliver et problem, da vi har meget arbejde her på Nørrebro. Vi får sværere ved at komme ned til gaderne og finde parkeringspladser, der i forvejen ikke er for mange af. Vi arbejder i øjeblikket i tre børneinstitutioner her på Nørrebro, og det arbejde bliver vi måske nødt til at opgive. Alternativet er, at vi må cykle rundt, men jeg tror ikke, at man får en svend til at hoppe op på en cykel for at udføre sit arbejde.
Marc Brandt, 21 år, studerende.
Det er bestemt en god ide, da det vil hjælpe på lokalmiljøet og gøre Nørrebro endnu mere hyggelig, end der er i forvejen. Der er ekstremt meget pres på Nørrebrogade om morgenen, så det vil helt sikkert hjælpe på luftforureningen og stressniveauet, når der bliver skåret ned på biltrafikken. Det positive er også, at flere vil vælge at tage bussen eller cyklen, men jeg kan godt se, at det kan blive generende for de beboere, der har biler og må køre omveje for at komme hen til deres lejligheder. Men det må de bare lære at leve med.
Michael Thøgersen, 36 år, blikkenslager.
Jeg handler tit på Nørrebrogade og kører ned ad den hver dag, så jeg synes, at det er noget værre lort, at den bliver spærret. Jeg betaler min vægtafgift og min skat, så jeg betaler også for de veje, jeg kører på. Jeg vil have mine penge tilbage, når de nu vælger at lukke Nørrebrogade! Dem, der har fundet på trafikforsøget, må helt klart være nogen, der ikke selv har bil. Det er tydeligt, at sigtet med løsningen er, at de vil have folk til at tage den kollektive trafik, men jeg synes simpelthen, at 20 kroner for en bustur er alt for dyrt.
Charlotte Koudal, 27 år, ekspedient i Trumph.
Vi har studset en del over det her i butikken og tænkt, at det nok kommer til at gå ud over vores omsætning. Men jeg tror kun, at vi kommer til at miste kunder i starten, da folk hurtigt vænner sig til at køre ad en lidt anden rute for at komme frem til vores butik. Men det er da rigtig lækkert, at der bliver skåret ned på larmen fra biltrafikken. Jeg synes, at det er vigtigt at få de biler væk fra Nørrebrogade, der bare bruger den til gennemkørsel, og i stedet få dem til at tage bussen eller cyklen i stedet for.
Hvad synes du om lukningen for biltrafikken på Nørrebrogade?
Skriv din mening nederst i kommentarfeltet af denne artikel (lige under annoncen).
Er du endnu ikke bruger på AOK.dk, kan du gøre det her.
Læs mere om fordelene ved at oprette dig som bruger på AOK.dk her.
Af Pontus Eriksson30/06/11, 00:55
Meget beklageligt
Som rimeligt frekvent besøger i den by jeg synes er også min hovedstad synes jeg det er dybt beklageligt at denne smukke gade lukkes. Der er plads nokk til både biler og cyklister. Jeg hved dog at overalt i verlden hvor man lukker gade på denne måde, så dør gaden ud på lang sigt, d.v.s langt de fleste forættninger langs Nørrebrogade kommer blive lukkede eller kommer skifte sted. Nørrebrogade kan ikke konkurrere med Strøget. Sakte - men absolut sikkert kommer en historisk del af brokvarteren overgå til tomhed. Og hvis man ikke kan lige en miljonbys puls, hvorfor så ikke skaffe ny bopæl langt ude på landet !? Det der er alrede mest beklagelig er at den slags idéer
kommer fra Sverige og Stockholm. Det samme land der sidden 350 år stadig okkuperer Skåne og det ovrige gamle Østdanmark.
Pontus Eriksson
Af Littlebigman21/11/08, 02:08
undskyld
jeg har kørt forkert i bil, 3 gange, ad Nørrebrogade, undskyld undskyld! men det er ikke nemt!! en bøde havde vist ikke hjulpet, skaden er sket - undskyld!
Jeg er født her og jeg elsker neonlys, gadelarm og at folk kører i prangende biler med terninger i forruden, derfor bor jeg her og ikke i Osted.
Jeg bor i socialt (belastet) boligbyggeri i Guldbergsgade, jeg fik lejligheden foran snuden på en anden familie fordi jeg og min kæreste kunne dokumentere at vi ikke lever af overførselsindkomster. Kommunen vil nemlig gerne tiltrække flere af min type - jo tak for det, men jeg er altså nødt til at køre i bil til min arbejdsplads og nu må jeg køre ad omveje (bl.a. forbi Skt Hans Torv som ellers var sådan et hyggeligt sted.
I som mener at der inden for Københavns bygrænse kun bør bo folk som ikke ejer biler - har I gennemtænk om dette er økonomisk muligt?
Må bilejere bo i København eller må de ikke?
Prøv lige at se på den type forretninger som præger Nørrebrogade, se på dens ejere - sammenhold så dette med Bondams vision om fortovscaféer med affekterede sushi-spisende lillefinger-strittende metrosex-familier ? Det kommer vist ikke til at ske.
Af Ivan Lund Pedersen13/10/08, 11:14
Dæmp trafikken med en betalingring
Ja - Sikken fred på Nørrebrogade.
Betalingsring, ja tak
Efter at der nu er gået nogle dage med projektet på Nørrebrogade kan man se at det stort set fungerer rigtig godt. Man skal lige vende sig til, at biltrafikken er reduceret og støjen er mindre. Det går nu fint med den tilvænning. Også luften føles renere.
Der er stadig nogle, der ikke respekterer at gaden nu skal sikre bedre miljø og forhold for de mange beboere, fodgængere, buspassagerer og cyklister. De drøner bare igennem. Det er ikke særlig hensynsfuldt. Mon ikke snart politiet kan komme på gaden og stimulere til mere hensynsfuldhed med bødeblokken.
Hele København kan trænge til en trafikkur, der kan reducere miljøbelastningen og forbedre forholdene for de mange trafikanter, der kun fylder og sviner lidt.
En miljøafgift for bilkørsel, som ønsket af Københavns Kommune og 14 andre kommuner, vil have en meget gavnlig effekt, idet den kunne give mindre trafikpres, bedre luft, bedre miljø, bedre bustrafik og mere plads til beboerne.
En analyse fra Københavns Kommune viser, at en beskeden betaling i form af 25 kr. i myldretiden og 10 kr. udenfor myldretiden kunne få en meget gavnlig effekt. En sådan afgift kunne reducere bilkørslen over kommunegrænsen med omkring 40 % samt den samlede bilkørsel i København med omkring 22 %. Det ville virkelig batte noget og de penge, der kom ind kunne bruges til at forbedre den kollektive trafik og nedsætte billetpriserne. Alene de færre biler kunne give bustrafikken langt bedre fremkommelighed og buspassagererne ville automatisk få bedre service.
Desværre vil et flertal i Folketinget ikke give kommunerne lov til at indføre en betalingsring. Det er særlig pinligt i lyset af, at Danmark som bekendt skal huse klimatopmødet i december næste år.
Med venlig hilsen
Ivan Lund Pedersen
Af claus olsen04/10/08, 10:21
Her er så stille nu
Jeg boer lige ved Nørrebrogade og Esromgade. Jeg oplever at trafikken er blivet meget mindre, næsten lige som en søndag. Jeg havde frygtet at der vil blive en masse gennem kørende trafik af Esromgade, men det er ikke sket, så her er dejlig stille!
Dog oplever jeg, at der er nogle der køre igennem ved bussluserne, men det vil der nok alt tid være når det er en mulighed, men måske skulle der skiltes bedere. Jeg syntes at overskriften på debatten, Nørrebrogade lukker, er en misforståelse, tanken har jo været at giv gaden mere liv, bare uden så mange biler, det var/er jo ikke tanken at der ikke skal være biler. Jeg syntes det er godt at man har delt gaden på i "rum" isteden for én lang gade. Der er kommet mere plads til butikkerns vare på gaden, flere cykestativer på udvalgte steder det syntes jeg fungere, jeg glæder mig ihverfald over stilheden. Dog kan jeg godt være lidt betænktlig ved at det er Elmegade man skal køre fra ved, det er en lille gade, men om det fungere ved jeg ikke. Men her på ydernørrebro ser det ud til at fungere, det virker som om at folk i bil finder andre veje ind til kbh inden de når nørrebro st.
Af Leif Kirchhoff ...02/10/08, 15:25
Flytter problemet ud i byen
Ved ikke helt hvad man har tænkt på ved dette forsøg? Måske kommer der færre biler, men dem, som kører kører lnængere = samme Co2! Det er ikke koordineret med trafiklys (2 biler ad gangen) ved krydset tagensvej/blegdamsvej. Eller med parkeringsvagter. Der holder STADIG parkerede biler på de veje, som er anvist til bilerne. F.eks. Nørre Søgade. Nå ja parkeringsvagterne er jo ved at skrive dem, som holder mindre end 10 m fra et kryds i den indre by;-( Til cyklisterne, dejligt for dem som bor ved Runddelen og arbejder i Elmegade. For de andre er situationen jo næsten den samme. Og butikkerne? De kan jo bare flytte ud til centrene i omegnen?
Af Shannon Bethel01/10/08, 19:42
Den første dag...hmmm
Var det ikke meningen gaden skulle lukkes for biler og der kun sku køre busser og cykler fra fælledvej og ud ? Der har kørt masser af biler igennem idag så jeg fatter ikke helt logikken ....?
Mvh Shannon Bethel
http://www.medieskab.dk
http://www.mediumship.dk
Af Ryan Lund01/10/08, 14:37
Luk alle Kbh's indfaldsveje for biler permanent!
Godt gået Klaus Bondam!
Nu mangler vi bare, at alle indfaldsvejene via brokvartererne samt middelalderbyen lukkes permanent af for biler.
Dette vil primært reducere luft- og støjforureningen (og dermed mindske sygdom og for tidlig død samt hæve livskvaliteten) i København markant, og sekundært få huspriserne i København til at stige.
Af Viggo G. Bremmer29/09/08, 21:10
Bondams "hood"
Det er jo ikke det første forrykte projekt den mand sætter i søen...
Det er sikkert heller ikke det sidste.
Hvor langt vil Bondam gå næste gang for at opnå omtale?
Lad os håbe han er ved at grave sin egen grav rent politisk - for magen til arrogance skal man da lede længe efter!
Af Spotlight2.dk28/09/08, 12:59
Helt forfærdeligt...
Jeg er selv 100% cykelist men syntes at nørrebro bilfri er helt forfærdeligt...
Shoppingstrøg på nørrebro - det er begrændet hvor mange shawarmaer man kan spise på en dag!
Bydelen ligner jo lort med affald og grafitti, ødelagte facader og smadrede markiser over resten af butikkene på nørrebro - altså grønthandlerne.
Der burde laves byplanlægning på nørrebro i stedet!
Af Per Cedervang28/09/08, 10:55
Nørrebrogade
Det er da noget af det tåbeligste jeg HR VÆRET UDE FOR !
lUKKE EN AF BYENS MEST TRAFIKALE KNUDEPUNKTER , SÅ BLIVER DER DA FØRST KAOS I BYEN.
tÆNKER MAN DA SLET IKKE.
Af Karsten Nielsen26/09/08, 15:59
Burhøns på Nørrebrogades cykelstier
Jeg synes det er rigtig godt, at der nu satses mindre på bilisme og mere på cyklisme på Nørrebrogade. Bilerne har også deres force, men set i lyset af at de kun udgør en meget lille del af transporten i Nørrebrogade er andelen af det dedikerede gaderum meget stort.
Cyklisternes transport åre er begrænset til ca. 1,5 meter som igen reduceres yderligere drastisk når grønthandleren læsser sine kasser af, eller et hegn af bildøre spærre den i forvejen meget begrænsede plads.
Derfor er det godt at pladsen i gaderummet nu forsøges fordelt mere efter antallet af trafikanter.
Jeg forstå godt, at flere mener dette ikke er en 100 % løsning, og at hvis vi bare brugte xxx mia.kr. så kunne vi anlægge nye kollektive transportformer, integrerer cyklisme bedre og lave andre tekniske løsninger som tilgodeser alle, optimeret ud fra den trafiksammensætning vi har i dag og hvad der er brug for fremover.
Mig bekendt er der desværre kun få midler til offentlige investeringer, derfor er lukning af Nørrebrogade et fint initiativ der tilgodeser flertallet på et omkostningsmæssigt lavt niveau.
Af Rex240026/09/08, 15:44
Nørrebrogade - gentagelse igen af ord.
Vil blot skrive at de negative indlæg vi ser nu, er næsten ordret de ord der blev brugt da man planlagde strøget, for rigtigt mange år siden og det vil, vel ingen havde ændret til en bilgade igen.
Og det er rigtigt at der nok kommer lidt mere trafik på sidegaderne. Men der er vel ingen der forstiller sig at en bil der kommer fra Husum, vil køre via Nørrebrogade og alle sidegaderne for at kommer til Israels Plads. Den vil sikkert tage Åboulevarden eller Tagensvej, som er meningen.
Og hvis den gør, må man håbe den kommer til at holde i kø rigtigt længe, så den kun gør det én gang og så er noget vel også opnået.
Af Emily Louise Salomon26/09/08, 11:03
Interessant, men svært at regne konsekvensen ud
Af Josefine Filipp...26/09/08, 10:42
Spændende tiltag...
Af claus olsen26/09/08, 01:18
trafikforsøg
Jeg syntes det er spændende at der bliver lavet forskellige forsøg, så der bliver plads til alle og at vi får en by der udvikler sig.
Jeg syntes det er godt der ikke bliver lukket helt af for biler, for de er med til at giv byen liv, men det skal være på cyklernes og forgængernes primisser. Jeg er dog noget betænktlige over al den trafik der bliver i de sidde gader hvor man kan køre til og fra Nørrebrogade, jeg boer selv i Esromgade, som er en af de gader hvor man skal drejre fra fordi Nørrebrogade nu bliver lukket ved cafe castro, alt den trafik glæder jeg mig ikke til! Men det er et forsøg/bud på nytænktning og det hilser jeg velkommen. For der skal gøres noget ved den bil trafik jeg tror ikke om så busserne blive gratis, så er der nogle der vil tage bilen, for det er fedt at køre bil. Vi skal alle være her
Af daskino25/09/08, 21:11
Bondams Rundt om en elme-bærbuks
Det vigigt at fortælle at Nørrebrogade ikke bliver lukket men at fok blot kan køre af alle sidevejene Elmegade, Fælledvej, Peter fabers gade gade, Guldbergsgade for så at ramme nørrebrogade igen.
Jeg vil nyde de 8000 biler der nu skal køre ned af stillegaden Elmegade hvor der ikke er cykelsti.
Jeg vil lyden af de mange lastbiler og busser som vil køre ned af Elmegade samtidig med at Nørrebrogade er dannet til Bondams vej cirkus
Jeg vil nyde det lille butiksdød i det ellers så blomstrende og kreative Elmegade som beboerne og forretningerne har opbygget over 10 år
Jeg vil hverdag kunne se hvordan at Krydset ved Elmegade og Guldbergsgade og fælledvej vil være blokeret af ventede biler, busser som ikke kan dreje om hjørnet. Samtidig med at gående og cykellister vil springe for livet ved skt hans torv.
Af Edvard Bæk25/09/08, 17:13
Helt hen i vejret...
Ideen er vel egentlig meget god og tanken sød, men det er da fuldstændig latterligt.. I stedet for at stoppe trafikken i KBH da det måske en ide at få truffet beslutning om at få investeret i mere og bedre off transport (=mere Metro) og en havnetunnel, så vi kan løse Kbh's mere langsigtede problemer.. Nej, i stedet prøver man at sende et statement, som bare er til gene for de fleste.. Prøv dog at tænke langsigtet for f.....
Af Torsten Tordahl25/09/08, 15:11
Bondams 'hood'.
Der er ingen tvivl om at projektet i sidste ende bliver en fiasko. Det er et hovedløst forslag, der kun er opfundet for at appellere til cykel-segmentet, der ikke forstår sammenhængen imellem transport og lokaløkonomi. Men den slags har aldrig generet Bondam.