I Mielcke & Hurtigkarls nyåbnede gourmetrestaurant i Haveselskabets Have kan du kombinere den basale trang til at træde af på naturens vegne med et bevis på civilisationens overskud: et pissoir og tre toiletter indrettet af hver sin kunstner og til hvert sit temperament. Anika Lori har været assisten for Tal-R og hendes surrealistiske pissoir er det vildeste visuelle rush, og mangen gæst vil nok spørge sig selv om, hvilken slags svampe han egentlig fik serveret, eller hvad tjeneren havde puttet i kaffen, når han træder ind og kigger op i stjernen af farver, der stråler ud fra midten af loften og de sort/hvide flisemønstre på væggene, som næsten skaber synsforstyrrelser. Er man i kønnets eller ærindets natur ikke til pissoirer, står valget mellem et mørkt, maskulint indrettet toilet på den ene side med et sort tyrehovede på væggen, eller et toilet i nostalgisk, romantisk stil eller et med vægmosaik i havblå og hvidt.

Brasseriet i Nimbs gastronomiske tempel ved Tivoli er tiltænkt såvel store og små, der gerne vil spise gode, danske retter og råvarer til priser, som er mere overkommelige end i gourmetrestauranten Herman ved siden af. Ud over at have et særligt menukort til børn, har Nimb også tænkt på de mindste, da de indrettede toiletterne, som befinder sig i den bagerste ende af restauranten ned af trappen. En af dametoilettets båse er større end de andre. Nimb har nemlig taget konsekvensen af, at de mindste skal have mor med på toilettet og har i en dobbeltboks monteret to toiletter: et almindeligt i voksenstørrelse og et lille i barnestørrelse.

Man kan ikke skrive om toiletter i København uden at nævne toiletterne midt på Amagertorv og klos op af Vilhelm Bissens Storkespringvand fra 1894. Københavns måske nok mest elegante og eksklusive toiletter. Og så er de tilmed offentlige. Toiletterne er fra 1902, og når du tager trappen ned under jorden, vil du med det samme opdage, at lugten af offentligt toilet, som sædvanligvis kan få selv den mest trængende til at udskyde sit ærinde på ubestemt tid, ikke er til stede. Du vil også lægge mærke til, hvor velpudset og rent, det hele er. For eksempel det lille skinnende tal på den mørke trædør eller det blanke gelænder. Når man tænker på, at det er et af Københavns mest benyttede toiletter med omkring 1.000 besøgende om dagen, alene i juli måned var der 50.000 besøgende, er det i sig selv en præstation, der bør få dig til at rose toilettets venlige personale og med et smil aflevere de to kroner, det ¬koster at træde af i så god stil.

På Karrierebar er der to muligheder for lidt privatliv. Toiletterne til venstre for baren og dem til højre. Første gang, du træder ind ad den hvide dør til højre for baren, vil du forvildes ind i et utal af hvide døre, hvor der måske, måske ikke, er et toilet inde bag. Det er garanteret altid muntert for Karrierebarens lidt fastere kunder, som kan more sig med at gå direkte til et af toiletterne, mens de kan grine lidt af dig. Lige før du finder det hele komplet tåbeligt, er der dog ikke flere døre, end du når at finde et toilet, og så er det din tur til at grine overbærende på vejen ud. Toiletterne til venstre for baren byder blandt andet på noget så venindevenligt som et dobbelttoilet, så piger, der har en uforklarlig lyst til at dele deres hemmeligheder og sladder med deres bedste bedsteveninde, mens de er på toilettet, nu kan tisse samtidig.

Lige ved starten af Nyhavn og på hver sin side af kanalen ligger Nyhavns toiletter til henholdsvis herrer og damer. Nyhavns toiletter er, ligesom toiletterne på Amagertorv, også fra starten af 1900-tallet. Dog et par år yngre. I juli måned er det Københavns absolut mest benyttede toilet med omkring 65.000 tissetrængende, og målt på hele året burde der blive lagt 750 to-kroner om dagen. Og det er klart, det er velbesøgt, stedet er nemlig skinnende rent og uden den velkendte sure urinlugt. Din to-krone putter du i en lille boks, hvorefter en lampe lyser ud for det toilet, du må bruge. De markante brune trædøre og det guldfarvede dørgreb får dig til at føle hensat til en anden tid, når du går under jorden for en kort stund. Toiletterne er bemandet, og personalet er igen ualmindeligt venligt og byder dig gerne velkommen en anden god gang, du måtte have behov for at se lampen lyse.

I et gammelt og fredet hus i den kære Sværtegade ligger The Moose. Foruden horribelt billigt øl og god musik kan stedet meget let være indehaver af det mest overtegnede og graffiti¬malede toilet i København. Der er to unisex-toiletter i The Moose, som i øvrigt også er overmalet med diverse graffiti, tags og slogans. Men intet slår dog toilettet overfor baren, for selv om du virkelig gerne ville skrive den ene sætning, som falder dig allermest for hjertet, er der ikke plads. Selv gulvet er blevet inkluderet i tegnestuen, og det ser måske ikke sådan ud, og det er måske heller ikke er sådan, du ville have indrettet dit toilet derhjemme, men toilettet er alligevel pænt rent over det hele. Dit hoved er godt nok kun 30 centimeter fra pissoiret, når du har sat dig, men til gengæld kan du læse forskellige anonyme bekendelser, som når en kvinde for eksempel skriver: »Når jeg bruger lingeri, føler jeg mig tyk, tyk, tyk...«

Der ligger en lille perle i Oehlenschlægersgade. Nemlig kulturforeningen Art and Colour, som driver den kunstneriske arv efter den fransk-algierske kunstner Manuel Tafat. Det er hans palads, du træder ind i, og det er en betagende verden af mosaik, som fylder hele rummet. Der er nærmest ikke en plet på væggen eller gulvet, hvor den afdøde kunstner ikke har været i gang. Og selvfølgelig er toilettet ikke nogen undtagelse, hvor de mange farverige figurer, mønstre og royale henvisninger bryder væggen. Stedet holder åbent i forbindelse med kulturelle arrangementer fire gange om måneden, og du skal være medlem af foreningen for at få indbydelser til disse. Arrangementerne tilstræber interkulturel dialog, og blandt andet har den kendte færøske musiker Teitur spillet til et arrangement. Det koster kun en 50er om året, og så har du også mulighed for at benytte stedet til kunstneriske aktiviteter. Stedet er enestående både i Danmark og i verden, og foreningen forsøger i disse år at få huset fredet. På deres hjemmeside er der en underskriftsindsamning til støtte for dette.