Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 11/10/11

De fem rosenhaver

  • Rosenhaven ved Bernstorff Slot. Foto: Torben Christensen Foto: Ikke oplystRosenhaven ved Bernstorff Slot. Foto: Torben Christensen
Mange roser blomstrer stadig her i oktober måned, så der er stadig mulighed for at besøge fem københavnske rosenhaver til de smukke efterårsdage med godt vejr.

Rosenhaven ved Bernstorffs Slot

Bernstorff Slot  Foto: Torben Christensen

Kong Frederik V ønskede, at hans udenrigsminister, der også var hans gode ven, Johan Hartvig Ernst Bernstorff, skulle have en passende sommerbolig og kongen lod derfor i 1752 sin franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin tegne et passende slot med omgivende have til et betragteligt stykke af krongodsets jorder nord for København i det, der i dag er Hellerup.

Det vides ikke, om Jardins haveplan blev realiseret fuldt ud, men med planen blev en ny stil indført i dansk havekunst, nemlig den romantiske landskabshave, som var kendt fra England og Tyskland. Slotshaven har siden 1945 været åben for offentligheden og i gartneriområdet findes Rosenhaven og det fine gamle Tehus.

Tehuset blev på Bernstorffs tid brugt som gæstebolig og senere, i slutningen af 1800-tallet, lod Christian 9.’s hustru Dronning Louise en rosenhave anlægge ud for det lille hus. I år 2000 blev rosenhaven genskabt med en plan fra Dronning Louises tid, et foto fra haven i 1880’erne og dagbogsnotater fra dronningens slotsgartner, så nu kan man nyde synet og duften af nogle af de historiske rosensorter, der også prydede stedet på Christian 9.’s tid.

Over et halvt hundrede rosenarter foruden lavandel, afrikansk skærmlilje og Forglemmigej. Tehuset bruges i dag til udstillinger af forskellig slags.

Hvad: Rosenhaven
Hvor: Bernstorff Slot, Jægersborg Allé 93, Gentofte
Hvornår: Slotshaven er altid åben

Enghaven (Enghave Parken)

Enghavevej -
1674 København V

Rosenhaven i Enghaven

enghaveparken Foto: Benita Marcussen

Fra starten var Rosenhaven tænkt som rammen om den afslappende benyttelse af parken. Den blev omlagt i 1935 og rosensamlingen blev udvidet. Roserne er gennem tiden blevet udskiftet, men ved genplantningerne er den oprindelige plan fulgt.

Engang havde roserne til formål at hindre adgang plælnerne, men i dag må man ger tage solbage, lege og spise medbragt mad på plænerne. Haven ligger, hvor der oprindeligt lå kolonihaver. I 1800’tallet havde Det Københavnske Haveselskab anlagt 478 kolonihaver i »Dronningens Enghave« - dér hvor Enghaven ligger i dag. Kolonihaverne blev flyttet i 1920erne og den lille folkepark Enghaven blev anlagt i 1928-29.

Enghaven ligger gemt lige ved Enghavevej, bag Enghave Plads. Det er langt fra alle, der kender til den lille fine park i hjertet af Vesterbro. Her er seks rum, vandhave, staudehave, rosenhave, boldbaner, legeareal og en mødeplads med tribune. Ved indgangen ligger Kai Nielsens skulptur, som forestiller Venus med Æblet. Der er mulighed for at spille fodbold, basket, og skaterhockey. En park med nyklassicistisk symmetri og harmoni, bygget på det mørke, fattige Vesterbro i 1929 af Københavns Kommune.

Hvad: Enghaven/Enghave Parken
Hvor: Enghavevej, Vesterbro
Hvornår: Haven er altid åben

Rosenhaven ved Hellerup Strandpark

Foto: Scanpix Foto: Ikke oplyst

I Hellerup Strandparks Rosenhave er der en imponerende samling roser. Man må hverken tage hund eller cykel med ind i Rosenhaven og heller ikke opholde sig på græsset. Tilgengæld kan man gå omkring og studere roserne eller nyde synet fra en af parkens fire bænke og betragte de to skulpturer. Rosenhaven ligger lige ned til Hellerup Strand. Har man trang til udfoldelse er der Staudehaven, hvor der er fri adgang til at opholde sig på græsset.

Hellerup Strandpark er udformet af G.N. Brandt i 1912-18 og er formentligt Danmarks første park, som bevidst er anlagt ud fra funktionalismens ideer. Hellerup Strandparks internationale anseelse beror netop på, at mange fritidsfunktioner er samlet i et anlæg, og at parkens udformning stimulerer til samspil mellem anlæggets dele. Rosenhaven og Staudehaven udgør de egentlige haveelementer i Hellerup Strandpark.

De to haver indbyder til fred og ro og til afslapning. Desuden henter mange haveejere ny inspiration blandt de mange forskellige planter i de to haver. I anlægget findes også en sandstrand, som benyttes intensivt til solbadning og ophold i sommermånederne samt ikke mindst Hellerup Lystbådehavn.

Hvad: Rosenhaven, Hellerup Strandpark
Hvor: Ved Hellerup lystbådehavn. Hellerup
Hvornår: Haven er altid åben

Landbohøjskolen

Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C

Landbohøjskolens rosenhave

Foto: Keld Navntoft Foto: Ikke oplyst

Vi må ikke glemme, at Landbohøjskolen i dag hedder Det biovidenskabelige Fakultet, det gør man ellers let, når tanken falder på Rosenhaven fra 1929. Den øvrige have er anlagt så tidligt som i 1858 og tidligere havde man på det sted, hvor rosenhaven ligger den daværende landbohøjskoles botaniske samling. Rosenhaven er tegnet af Georg Georgsen, der var lektor i havebrug ved Landbohøjskolen fra 1921 til 1961 og senere professor, indtil han gik på pension som 70-årig.

Georgsen satte også sit præg bl.a. på Akademihaven ved Sorø Akademi, men hans mest kendte haver, er dem han anlagde ved Københavns Universitet og netop ved Landbohøjskolen. Med tiden forfaldt Rosenhaven, så i 1994 blev den genskabt efter de originale tegninger. På de dem kunne man se, at der i hjørnerne af de centrale bede havde stået to rækker af klippet buksbom, så de kom tilbage.

Georgsens rosenhave er med kvadratiske felter vekslende med græs i de centrale bede, og her står 24 forskellige rosensorter plantet i farvespektret hvid-gul-orange-rød-rosa-hvid. Kantbedene er plantet til med historiske, duftende buskroser i et farvevalg, der komplementerer farverne i de centrale bede. Ligesom resten af den fredede have bliver også Rosenhaven drevet økologisk, så der bliver ikke sprøjtet mod ukrudt, svampe eller skadedyr og kun gødet med organisk gødning.

Hvad: Rosenhaven ved Det Biovidenskabelige Fakultet
Hvor: Det Biovidenskabelige Fakultet/Landbohøjskolen, Frederiksberg
Hvornår: Haven er altid åben

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media