af Christina Majcher, christina@aok.dk og Nynne Hein Møller, nyml@berlingskemedia.dk
Sidste års Skandia Adventure Race
Foto: PR, Scandia
Foråret bugner af sportsbegivenheder, der kombinerer fysisk udfoldelse med fest og farver - eller sender deltagerne ud i anderledes omgivelser i byrummet. AOK har fundet fem.
Selvfølgelig er det ikke kun bordfodbold, der spilles i det københavnske natteliv. I hvert fald ikke på fredag, hvor ejerne af natklubben Simons – Simon Lennet og Simon Frank - har arrangeret en fodboldturnering med hele 32 deltagende hold. Løjerne finder sted på Fodboldfabrikken i Kødbyen, som er omdannet til en blanding mellem en fodboldbane og en natklub – med både bar og dj’s. »Simons Cup 2012 er måske ikke en milepæl på den danske sportsscene, men er til gengæld klart den sværeste turnering at komme med til,« lyder det fra arrangørerne. Det er dog lykkedes for adskillige københavnske modelbureauer at få lov til at stille med hold, ligesom bl.a. musikmagasinet Soundvenue, P3 og Universal Music også deltager. Der er shows undervejs, og finalerne spilles kl. 22. Herefter kan det heftigt heppende publikum hoppe direkte ud i gratis busser, der kører dem direkte ind til natklubben Simons i Store Strandstræde i indre by, hvor der er gratis entré for fodboldpublikummet og fest hele natten.
Hvad: Simons Cup 2012 Hvor:Fodboldfabrikken, .Skelbækgade 1, 1717 Kbh. V Hvornår: Fre. 18 maj fra kl. 18. Turneringen starter 18.30. Hvordan:Mail til jv@simonscopenhagen.com med navne og antal.
Når man har sagt Nørrebro, vil mange straks sige ballade, bandekriminalitet og bilbrande. Det image vil 11 lokale, unge drenge med familiebaggrund i blandt andet Somalia og Tyrkiet lave om på. Derfor har de været med til at arrangere Nørrebroløbet i forbindelse med Dansk Flygtningehjælps projekt “Mind Your Own Business”. Løbet starter klokken 11, 2. pinsedag, og start- og slutdestination er Blågårds Plads. Ruten strækker sig over fem kilometer, og løberne kommer blandt andet forbi Folkets Park, Hans Tavsens Park, Sankt Hans Torv og Peblinge Sø. Drengene bag løbet er mellem 11-14 år, men trods deres unge alder mangler de ikke ambitioner. De har arrangeret Nørrebroløbet for at vise, at deres kvarter er andet end ballade, og at Nørrebro kan være både mangfoldig og rummelig. Så find løbeskoene frem og støt de 11 knægte i kampen for et bedre Nørrebro.
Hvad: Nørrebroløbet Hvor: Blågårds Plads er start- og slutdestination Hvornår: Mandag 28. maj kl. 11 Hvordan: Tilmelding på www.norrebrolobet.dk
Kolde fadøl, festlige fodboldfans og topopgør mellem engelske Chelsea og tyske Bayern München. At du står i Tivoli og ikke på Fußball Arena München, hvor finalebraget i Champions Leage bliver afholdt, vil du knapt nok bemærke. For der vil helt sikkert være ægte stadionstemning på Plænen i Tivoli med fodboldtribuner og storskærme. Klokken 20.45 er der kick-off i kampen, hvor Bayern München kan vinde Champions Leage-trofæet for femte gang, mens det for Chelsea vil være første sejr i de europæiske klubbers topopgør. Inden kampen skydes i gang bliver der vist højdepunkter fra de indledende kampe i dette års Champions League, og crooneren Michael Carøe - der også er stor fodboldfan - er vært for showet. Udover finalekampen kan man også deltage i fodboldquiz med store præmier på højkant.
Hvad: Champions Leage-finale på storskærm Hvor: Tivoli, Plænen Hvornår: Lørdag 19. maj kl. 17 til 22.30 Hvordan: Kampen er gratis, når entreen til Tivoli er betalt.
Forestil dig at rappelle ned af Langebro med københavnerne som tilskuere. Det kan du måske komme til, hvis du kaster dig ud i Skandia Adventure Race, som er en slags mini-ironmand for de eventyrlystne.
Forestil dig at rappelle ned af Langebro med københavnerne som tilskuere. Så virker spinning-timen eller løbeturen rundt om søerne pludselig ret kedeligt, ikke? Nu har du muligheden for at prøve kræfter med ekstremsporten adventure race midt i København - i et miniformat på tre timer. Et adventure-løb er en slags mini-ironman med orienterings-løb-udfordringer og et ukendt adventure-element - f. eks. luftmadras-svømning, reb-klatring over havnevandet eller rappelling. Det kan lyde vildt, men alle med en rimelig grundform kan sagten være med, lover arrangørerne. Deltagerne skal også huske deres cykel og et ur, som tåler vand. Og så er der ellers dømt eventyrlig konkurrence-sport for deltagerne, der kæmper mod hinanden på hold à to eller tre personer og dermed får fornemmelsen af ægte team-spirit. Får man blod på tanden, findes der masser af ekstreme adventure-løb på flere dages varighed rundt omkring i verden.
Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
Det mener brugerne..