Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 11/12/08

De 5 Sportsbarer

  • Olearys sportsbar Foto: Uffe WengOlearys sportsbar Foto: Uffe Weng

O'Learys Sportsbar & Restaurant

Bernstorffsgade 14
1570 København V

Mad og mange kampe

Olearys sportsbar Foto: Uffe Weng
Altså, O’Learys er nok mere indrettet med huskeliste fra en konceptbog end med hjertet, men sportsbaren på hovedbanegården kan flere ting. Dels kan der spises, hvilket altså er god ide, hvis man planlægger stort indtag af fadøl, og dels er der seriøst mange kampe på programmet, for O’Learys viser både fodbold, håndbold og amerikansk fodbold, og af og til flere kampe på en gang, så der er chance for at følge favoritterne. En lørdag i december betyder det f.eks. , at man i løbet af dagen kan se fem Premier League-kampe, en Serie A kamp, en Primera Division kamp og en enkelt kamp fra EM i kvindehåndbold. Og bliver man mild og mæt og lidt træt af alt for meget sport og endnu flere øl, er det nemt at tage toget hjem. Der findes i øvrigt også en O’Learys i Københavns lufthavn, så hvis dit yndlingshold spiller efter checkinn men før takeoff, kan du lige nå en halvleg eller to. Læs mere O'Learys her

The Globe

Nørregade 43-45
1165 København K

Irish Stew og golf

Irere er bedre til at feste end til at kokkere, og man skal nok næppe gå på The Globe for at få en gastronomisk oplevelse, selvom pubben i Nørregade har Irish Stew på menuen. Her er maser af old, irske, engelske, amerikanske og hollandske. Her er 24 slags whiskey, tre barer, de to indrettet med dele af en gammel kirke – hvilket også er ganske autentisk, irerne laver gerne barer i gamle protestantiske kirker i Irland – og her er masser af mulighed for sport, både fodbold fra England, Spanien og Italien, amerikansk fodbold – og hvis man er til den slag live golf. Har man lyst til at hænge mere ud, er der også mulighed almindelig gedigen fest og hver anden torsdag quizaften på engelsk på The Globe. Læs om The Globe her

Pub & Sport

Vester Voldgade 7-9
1552 København V

Til legebørn

Foto: PR
Lyst til selv at lege lidt før kampen? Så er Pub og Sport et godt valg. Her er mulighed for at spille airhockey, bordfodbol, pool eller backgammon, inden kamphanerne slutter fred og mødes foran fadølshanerne, før de sammen sætter sig tilrette foran skærmen og ser en kam p og drikker en fadøl. Der vises kampe fra Superliga, Premier League, Bundesligaen, Serie A, Primera Division, Champions League, UEFA cup og landskampe . Ugens kampe offentliggøres på stedets hjemmeside, så der kan foretages prioriteringer, inden ugeprogrammet lægges. Læs mere om Pub og Sport her

Cafe Osborne

Elmegade 23
2200 København N

En stampub

Foto: Minerva Studio, Scanpix
I et område, hvor hovedpladsen i folkemunde lyder tilnavnet Thomas Helmig Plads (på skiltene står der Skt. Hans Torv), og i en gade, som klart var smartere for fem år siden, er Osborne et lille åndehul. Ikke et værtshus, så brunt og nikotinbelagt, at man nærmest klistrer fast til væggen eller risikerer at blive inddraget i stamgæsternes diskussioner, men heller ikke jyde-cafe-smart med optryk af gamle cafeplakater og med alt for meget lys. Et hyggeligt værtshus, der – den engelske ejer ikke overraskende – minder om en pub. Her er der engelske kampe på skærmen og Guinness i hanerne og mulighed for at råbe på Agger eller Bendtner, hvis man er til den slags. Læs mere om Osborne her

Ørsted ølbar og cafe

Nørre Farimagsgade 13
1364 København K

For fædre og sønner

Foto: Ikke oplyst
Her går fædre og sønner hen og ser fodbold sammen. Der er fodbold på flimmeren, godt øl på fad og flaske, bordfodbold og pool. Et værtshus, der er hyggeligt nok til at ham i tyverne gider gå ud med storebror og ikke mere skummelt end at farmand fra forstæderne stadig føler sig hjemme. Stort udvalg af flaskeøl, godt med skærme i alle rum, så man kan se de fleste steder og røgforbud, så man ikke kommer hjem og stinker som om man har rullet sig i et askebæger. Kom tidligt, stedet er populært og rummet ved baren – i modsætning til det ved billiardbordet – er klart hyggeligst. Læs mere om Ørsted Ølbar

Tidspunkt:

Onsdag 20. okt. 2010, kl 20:00
Se alle datoer

CinemaxX Fisketorvet

Kalvebod Brygge 59
1560 København V

Se Champions League i Cinemaxx

FCK Foto: Carl Redhead
Det bliver næsten som at være der selv, lover Cinemaxx, når den store biograf på Fisketorvet via ViaSat lader sæsonens Champions League-kampe fylde det store lærred ud til lyden af feststemte, fadølsdrikkende fans - bortset fra at du slipper for at dine tæer er frosset til is, når kampen er slut. Se hvilke kampe Cinemaxx viser

 

Skriv en kommentar

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester