Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 21/03/15

De 5 i Nordre Frihavnsgade

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Østerbros kulinariske hovedpulsåre, Nordre Frihavnsgade, blomstrer som aldrig før. AOK guider til 5 nye, fantastiske forretninger.

La Fromagerie

Nordre Frihavnsgade 16
2100 København Ø

Ost ost ost

Foto: Rasmus Kramer Schou

Der er nogle butikker, som man bare håber af hele hjertet overlever. Sådan en slags er ostebutikken La Fromagerie i nr. 16. Noget tyder heldigvis også på, at den kommer til at være en del af Østerbros historie i mange år. Den er ejet af Christophe Ganthier, oprindeligt fra Champagne i Frankrig og i 15 år ejer af Coq & Ko i Hellerup.

Med sin udtalte charme har han hevet en stor del af stampublikummet med ind til sin osteforretning, som åbnede ultimo 2013. Han er om nogen en ægte ostemand, og hans øjne brænder, når han på flydende dansk og en ligetil facon forklarer om lagringstider og specielle urter på eksotiske bjergskråninger.

Her er 200-300 oste fra otte lande at vælge imellem, og de sælger ca. et ton ost om ugen. Helt unikt er ca. 90 procent af deres oste lavet på råmælk – og man kan få Comté lagret i 28 mdr. Mums.

Hver fredag og lørdag er der næsten ostefest i kælderen. Det vrimler med folk, og snakken går lystigt, når Christophe sætter et stort udbud af smagsprøver frem. Bienvenue.

Hvad: La Fromagerie
Hvor: Nordre Frihavnsgade 16, kælderen tv

Grab 'n' Cook

Nordre Frihavnsgade 22
2100 København Ø

Moderne madlavning

Foto: Rasmus Kramer Schou

I disse travle stress-tider med børnehentning, terminsbetaling og jeg ved ikke hvad, kan det være en logistisk labyrint både at finde på, købe ind og lave maden, inden den moderne børnefamilie brænder sammen kl. lidt i spisetid og ender med endnu en tam købepizza.

Sådan tænkte Steffen Ulisse og Hemme også, da de lancerede den smarte redning - Grab’n’Cook.

De pakker en pose med økologiske råvarer til dig - lige parat til at lave, når du kommer hjem. De har simpelthen fundet på, købt ind og skrevet instruktion, så man kun skal lave det hyggelige - nemlig maden.

Der er masser af forskellige retter at vælge imellem i prislejet fra 50-70 kr. pr. person.

Konceptet startede egentlig på en ladcykel ved Dronning Louises Bro, men de indså hurtigt behovet for at få en fysisk butik – og naturligvis faldt valget på Østerbros mest travle gade. De sælger også helt færdige retter samt supper fra butikken.

Hvad: Grab’n’Cook
Hvor: Nordre Frihavnsgade 22

Spis min gris

Nordre Frihavnsgade 31
2100 København Ø

Seriøs idealist

Foto: Rasmus Kramer Schou

I september 2013 fik Nordre Frihavnsgade en af landets mest ekstreme slagtere. På den gode måde forstås. Mikkel Hesselager er uddannet kok og har blandt andet været forbi Orangeriet og Restaurant Jacobsen, inden han så lyset og gik all-in på dyrevelfærd og slagtergerningen. Det blev til butikken »Spis min gris«, og på trods af navnet, så sælger de altså alt muligt kød, og ikke kun fra gris, selvom nogle kunder bliver helt overraskede.

Flere gange om ugen får de også forvildede kunder ind, der kigger i montren og ’skal have lidt røget laks’, og som Mikkel må sende ind til naboen - fiskehandleren.

’Spis min gris’ samarbejder tæt med ni udvalgte producenter og alle dyr bliver slagtet på gården, så transporten ikke stresser dem. Alt er økologisk, snart også Demeter-mærket, altså biodynamisk, og butikken får kun hele dyr, de arbejder med.

Deres tilgang er forskningsbaseret og über-videnskabelig, og man kan ligeledes være sikker på, at intet her er tilfældigt. Der er tanke bag hver eneste handling.

Hvad: Spis min gris
Hvor: Nordre Frihavnsgade 31

Trøffelsvin

Nordre Frihavnsgade 36
2100 København Ø

Vin vin vin

Foto: Rasmus Kramer Schou

Katrine Ekman arbejdede egentlig i bogbranchen, men i slutningen af maj 2014 åbnede hun og hendes mand pludselig en vinbutik på Nordre Frihavnsgade nr. 36, hvor der tidligere lå et kedeligt kontorlager. De strippede hele butikken ned og byggede den op fra grunden med deres eget design.

Det er lykkedes dem at skabe en stramt indrettet, næsten nordisk-udseende vinbutik, hvor detaljerne langsomt træder frem. De startede forsigtigt, og en hylde kunne godt være fyldt med kun én vin. Nu er de langsomt vokset og er nået op på omkring 80 forskellige vine at vælge imellem.

Hovedfokus er lagt på amerikanske og spanske vine og ca. en tredjedel er egenimport. Stort set hver fredag kører de deres ’Fredagsglasset’ koncept, hvor de fokuserer på én vin, samt giver smagsprøver og rabat i en afslappet minglende stemning.

Trøffelsvin sælger også en lille smule øl, dessertvin samt diverse spiritus.

Hvad: Trøffelsvin
Hvor: Nordre Frihavnsgade nr. 36

Cappuccino

Nordre Frihavnsgade 55
2100 København Ø

Flotteste sandwichbar

Foto: Rasmus Kramer Schou

»Det er en sandwichbar, intet andet,« siger Danielle Aminuff.

Man kan ellers godt blive helt i tvivl, når man sidder på Nordre Frihavnsgades nyeste skud på stammen - Cappuccino. Her er nemlig helt afsindigt hyggeligt - her et par trin ned fra gadeplan. Fyldt med masser af nipsgenstande, rå murstensvægge, gamle træborde, stearinlys og plads til 40 gæster indenfor samt tre små borde udenfor.

Danielle og hans partner Mario Brezzo er begge fra Genova og overtog lokalerne i slutningen af 2014, hvorefter de brugte et halvt år på at gøre dem præsentable.

»Her lå tidligere en spillehal, og den var plumrådden, så vi har skiftet alt ud,« fortæller Danielle, som altså nu er hoppet ud som restauratør, undskyld, sandwichbar-ejer.
Menukortet har ni sandwiches at vælge imellem, men også tapas, pastaretter og salater.

Stilen er ultra-italiensk og utrolig afslappet.

Hvad: Cappuccino
Hvor: Nordre Frihavnsgade 55

 

Det mener brugerne..

 
 

http://www.fabrikasikonstruksi.com/

bengkel las konstruksi baja jakarta jasa konstruksi gedung i biaya konstruksi baja lapangan futsal
jasa konstruksi baja semarang jasa konstruksi baja wf i konstruksi bangunan lapangan futsal

 

http://www.fabrikasikonstruksi.com/

Daftar Harga Besi Pipa Baja Schedule 40 Dari Distributor Pabrik sentra besi baja Daftar Harga Besi Pipa Baja Schedule 40 Dari Distributor Pabrik n_n http://goo.gl/zhFEpe http://bit.ly/2bF0zgB Daftar Harga Besi Pipa Baja Schedule 40 Dari Distributor Pabrik

 

undangan pernikahan

http://bit.ly/1P41Awa https://goo.gl/L1t3uj undangan pernikahan artis undangan pernikahan elegan dan murah >< undangan pernikahan elegan dan murah undangan pernikahan artis
s

 

LOLU

Nice :) Its very interesting thanks for nice post here.
العاب مصارعه
العاب مصارعه

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register
Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester