Dirch Passer begyndte i Sølvgades Skole. Den prægtige senklassicistiske bygning fra 1847 ligger der endnu og er tilmed en historisk bygning, den er simpelthen Danmarks ældste, fungerende folkeskole. Lille Dirch brød sig ikke meget om at gå i skole i 1930erne. »Der var altid fest og ballade omkring ham. Aldrig ondsindet, men sjov og lærerne kunne ikke gøre noget ved ham,« har en klassekammerat fortalt.

Fra starten havde Dirch svært ved at regne. I 3. klasse spurgte hans lærer: »Hvis jeg tager en kartoffel og deler den i to dele og derefter i fire dele og de fire i hver to dele, hvad får jeg så?« »Kartoffelsalat,« svarede Dirch desperat. Og når hans far spurgte: »Hvad er tre plus tre?« svarede han: »Det er vi ikke kommet til endnu.« Siden kom Dirch Passer på Bryggervangen Skole, der langt senere blev slået sammen med Vognmandsmarken Skole og begge kom til at hedde Kildevældsskolen, men det er en anden historie.

Hvad: Sølvgades Skole
Hvor: Sølvgade 16, Kbh. K.

Galathea Kroen var fast stop på dødsruten, når den unge succesombruste Dirch Passer sammen med kollegaen Kjeld Petersen forsvandt ind i alkoholens tåger i op til tre-fire dage i træk. I 1950erne havde de fejret en perlerække af lattertriumfer sammen på ABC-teatret og tog rundt og soldede og viste sig i al deres succes.

Selv om de begge drak tæt, finpudsede de under vejs deres numre, og det var bl.a. på Galathea Kroen, at mange af parrets anarkistiske og absurde numre fra den tid blev skabt: »Tømmerflåden«, »Solekammerater« og ikke mindst nummeret »Fremkaldelser«, hvor parret excellerede i, hvordan forskellige typer af skuespillere reagerer, når de bliver kaldt frem til publikums hyldest. Nummeret var med i revyen »Holder De af Brahms, Passer og Petersen«. De begyndte ude på det daværende Café Royal på hjørnet af Frederiksberg Allé og Allégade og fortsatte ind til byen til stamstederne der også bl.a. talte natklubben Adlon, der lå i Nørregade.

Hvad: Galathea Kroen
Hvor: Rådhusstræde 9, Kbh. K.

Drop Inn var sidste stop på Kellerdirk Bros.’ dødsrute. Her spiste de roastbeef og kartoffelsalat, før de dinglede det sidste stykke hjem. Dirch Passer boede dengang i en lejlighed på Vodroffsvej med sin første kone, skuespilleren Sigrid Horne Rasmussen kaldet Sitter. Engang havde de lagt deres usikre gang omkring grønttorvet og havde købt i hundredvis af tulipaner, som de ved hjemkomsten strøede ud over den sovende ægtefælle, en anden gang kom de buldrende op ad trapperne til lejligheden med et stort, hvidt koncertflygel fra Hornung & Møller.

Sitter fandt aldrig ud af, hvor det stammede fra eller hvordan de havde fået det op i lejligheden, men de to komikere vurderede hikstende og svajende, at flygelet passede glimrende til de øvrige møbler, og det stod også i lejligheden i de følgende mange år. Selv efter Dirch var flyttet sammen med Judy Gringer i en lejlighed på Gråbrødre Torv.

Hvad: Drop Inn
Hvor: Kompanistræde 34, Kbh. K.

»I kalder det Bakken. Jeg kalder det Mount Everest,« sagde Dirch Passer om årene i Cirkusrevyen fra 1967 til 1974. Var det hårdt arbejde, var det også her han kulminerede. »Har man sagt C, må man også sige D. Har man sagt Cirkusrevyen, må man også sige Dirch Passer,« skrev Berlingske anmelder henrykt. I de år var revyen simpelthen Cirkus Dirch.

Han var hovedkraften, det var ham, der ene mand kunne lægge teltet ned af grin og som igen kunne få det til at løfte sig i et brøl af latter. Her fejrede han succeser som russisk klovn og med monologer som »Mudderkliren« og »Kulmulen« og som kæmpebaby i hoppegynge.

»Nu er han nået så vidt, at det næsten er umuligt at beskrive ham. Aldrig har han været så overdådig frodig, helt ud i det absurde lysende af genialitet. En verdenskomiker,« skrev Politiken. Dirch Passers garderobe står stadig urørt ude bagved i teltet på Bakken. Ingen af de skuespillere, der har medvirket i cirkusrevyerne siden, har benyttet den. Respekt.

Hvad: Cirkusrevyen
Hvor: Bakken

Onsdag 3. september 1980 blev Dirch Passers sidste. »Mig, syg? Næh, jeg har det da glimrende,« havde Dirch Passer sagt til pressen dagen inden. Han havde haft et ildebefindende dagen før. I revyen havde Kim Larsen skrevet et nummer til Dirch Passer, som ingen af dem brød sig ret meget om. Larsen, fordi han ikke syntes, teksten var lykkedes, og Passer, fordi nummeret havde udviklet sig til en parodi på Larsen. Berlingskes anmelder morede sig: »Det er som at se Eiffeltårnet spille Rådhustårnet.«

Nummeret hed »Pjækkeland« – og var et skarpt portræt af Danmark som et selvmorderisk slaraffenland. Før aftenens forestilling i Tivolirevyen klokken 19.30 ville han lige stikke hovedet indenfor og berolige publikum. Han bad om mere lys, men der var allerede fuldt blus på scenelyset og i næste øjeblik sank han livløs om i Lily Brobergs arme. Danmarks store komiske geni var ikke længere.

Hvad: Glassalen
Hvor: Tivoli