Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 03/11/10

De 5 bedste juleøl

  • Foto: Jens Nørgaard Larsen Foto: Jens Nørgaard Larsen




Læs alt om julen i København på AOK.dk/jul

Info om begivenhed

Fredag 5. nov. 2010, kl 19:59
Se alle datoer

Blikfang

Skyttehusene 32
2620 Albertslund

J-dagen falder i november i år

Foto: Thorkild Amdi
J-dagen er i år tilbage på sin faste plads første fredag i november, hvor Tuborgs ølnisser sætter byen på den anden ende.

Info om begivenhed

Fredag 4. nov. 2011, kl 19:00
Se alle datoer

Blikfang

Skyttehusene 32
2620 Albertslund

Her kan du møde Tuborgs nissepiger på J-dagen

Foto: Søren Bidstrup
For mange begynder den søde juletid, når Tuborgs ølbiler ruller ind ad Østerbrogade. Se her hvilke barer julebryg-festen kommer - og hvordan du kommer gratis hjem.

Ølbar Mikkeller

Viktoriagade 8
1655 København V

Som ris a la mande

Foto: Mikkeler.dk
Livet er mærkeligt: En juleøl brygget på de samme ingredienser som ris a la mande.

Mikkel Borg Bjergsø har lavet noget, der ligner verdens underligste juleøl brygget på ris, laktose (da mælk og fløde ikke rigtig fungerer i en øl), vanilje, mandelekstrakt, sukker, salt og kirsebær plus selvfølgelig vand, malt, humle og gær. Navnet er Ris a la M’ale.

Øllen har verdenspremiere i år og holder, som bartenderen siger, »8 procents kærlighed«. På flaske koster den 80 kr. på fad 30 og 55 kr. Mikkeller kan divertere med 12 andre juleøl.

Hvad: »Ris a la M’ale«
Hvor: Ølbar Mikkeller, Viktoriagade 8, Kbh. V
Hvornår: Søn.-ons. kl. 15-24, tor.-fre. kl. 14-02, lør. kl. 12-02
Hvordan: Mikkeller.dk, tlf. 33 31 04 15

Charlie's Bar

Pilestræde 33
1112 København K

British skal det være

charlies bar ian russel Foto: Mogens Ladegaard </br> Ian Russel
Hvis man holder af stemningen af stamsted og »folk house« – et sted hvor alle kan komme og sludre med bartenderen eller spørge klogt eller dumt om øllet i de 18 haner, så er Charlie’s stedet.

I år anbefaler man Young’s Winter Warmer. En mørk og herlig kaminhygge-fætter, der holder 5 pct. til 48 kr. for et pint.

Den er brygget i Bedford i det sydlige England og er en af bryggeriet Wells and Young’s mest populære ales, der har vundet guldmedalje ved Brewing Industry International Awards.

Hvad: »Young’s Winter Warmer«
Hvor: Charlie’s Bar, Pilestræde 33, Kbh. K
Hvornår: Man. kl. 14-24, tir. -ons. kl. 12-01, tor.-lør.kl. 12-02 og søn. kl. 14-23
Hvordan: Tlf. 33 32 22 89
 

Flere steder med sjove øl

Byen byder på flere steder hvor du kan nyde god øl. Her er fem bud på gode barer, hvor du er sikker på at få særligt sjove øl.

Ølbaren

Elmegade 2
2200 København N

Den rolige

Foto: Ikke oplyst
En af byens ældste ølbarer, der poppede op først i det nye årtusinde, hvor alle skulle drikke gourmetøl, ligger i Elmegade, der efter omlægningen af trafikken på Nørrebrogade er blevet noget mindre trafikeret og ret meget mere hyggelig.

Baren er middelstor og med så mange siddepladser, at det selv på en julefrokostfredag tit er muligt at finde en. Barens udvalg er stort og tjenerne vidende og flinke. Mød både de lokale, der svinger ind forbi for at diskutere verdenssituationen, drengegrupper af slagsen med vielsesring og midlertidig udgangstilladelse og ølnørder på udflugt bevæbnet med smageglas og notesbog.

Og har man så fået øl nok og trænger til en knivskarp drink, ligger cocktailbaren Oak Room lige om hjørnet i Egegade, og her kan man få en dry martini til lige at rense ganen.

Hvad: Ølbaren
Hvor: Elmegade 2, 2200 København N
Hvornår: Man: 21.00-01.00, tir-lør: 16.00-01.00

Nørrebro Bryghus

Ryesgade 3
2200 København N

Den hjemmebryggede

Foto: Kristian Juul Pedersen, Scanpix
Nørrebro Bryghus har netop fejret sin seksårsfødselsdag, men fortsætter i fin stil i lokalerne i Ryesgade, hvor øllet brygges og serveres.

Vælg at gå på første sal og spise eller hæng ud i underetagen og smag på de hjemmebryggede øl i baren og loungeområdet. Nørrebros bryghus tilbyder f.eks. en CO2-neutral øl, den såkaldte Globe Ale til dem, der gerne vil drikke sig i hegnet med god samvittighed.

Når der er talt nok om bryggemetoder og malt og jeg skal gi' dig skal jeg, ligger værtshuset Funkes lige om hjørnet, og her er der billige øl, billiardborde og musik, dans og flirt i luften hele natten.

Hvad: Nørrebro Bryghus
Hvor: Ryesgade 3, 2200 København N
Hvornår: Man-tor: 11.00-24.00, fre-lør: 11.00-02.00, søn: lukket

Den Tatoverede Enke

Gothersgade 8 C
1123 København K

Den belgiske

Selvom de forenede bryggerier arbejder hårdt på at bilde os andet ind, er øl meget meget meget mere end letdrikkelige pilsnere, og tager man øl alvorligt, går man da på belgisk ølbar og smager, hvordan øl kan smage, når det brygges i et land med stolte øltraditioner.

Den Tatoverede enke ligger i Boltens Gård, men det må man ikke lade sig skræmme af, det er ganske hyggeligt sted med mulighed for solid mad og gode øl, og når man er færdig, kan man slange sig forbi køen til NASA og afslutte aftenen på et af byens klassiske værtshuse, hvor der er garanti for at lugte af røg og drikke øl af flasken.

Prøv f.eks. Bobi Bar i Klareboderne, der tilbyder rødt plysindre, storbytyper af enhver slags og et hårdkogt æg til at styrke sig på.

Hvad: Den Tatoverede Enke
Hvor: Gothersgade 8D,1123 København K
Hvornår: Man 16.00-24.00, tir-ons 12.00-01.00, tors 12.00-01.30

Plan B

Frederiksborggade 48
1360 København K

Den entusiatiske

Foto: Nanna Kreutzsmann
Plan B er navnet til trods i den grad et førstevalg, når det gælder. Den lille ølbar på Frederiksborg Gade har et imponerende udvalg i flaskeøl og gode velvalgte øl på fad.

Og hvad vigtigere er vidende og venlige bartendere bag disken, som gerne guider gennem både Pale Ale og Stout. Nogle gange så grundigt, at man bare har lyst til at sige ’stik mig bare en bajer altså.’ Maden er ganske udmærket, usvære sandwich og en omgang tapas ledsager fint øllene.

Til gengæld ligger Plan B i en temmelig nævenyttig andelsforening og lukker derfor allerede klokken 22 hele ugen, så hvis festen skal fortsætte er Barbarellah lige om hjørnet en ide, hvis man skal danse og drikke drinks, mens Funchs vinstue er et klassisk værtshus med billige øl, håndmadder og rigeligt med raflebægre.

Hvad: Plan B
Hvor: Frederiksborggade 48, 1360 København K
Hvornår: Man-fre: 11.00-22.00, lør: 10.00-22.00, søn: 10.00-20.00

Ørsted ølbar og cafe

Nørre Farimagsgade 13
1364 København K

Den hyggelige

Foto: Ikke oplyst
På et stille hjørne af Turressens gade og Nørre Farimagsgade ligger en hyggelig ølbar, der nærmest minder om en britisk pub, på den gode lidt hjemmeagtige måde. Her er solide borde og gamle chesterfieldsofaer, man kan synke ned i.

Stort udvalg af alverdens flaske øl og danske øl fra f.eks. Skands og Ørsted egne øl, dog brygget af Amager Bryghus, på fad. Bartenderne er søde og rare og byder gerne på smagsprøver, også selvom man ikke ved hvad IPA og Lager egentligt er, men bare gerne vil have noget, der er bittert eller friskt.

Vær dog klar over, at spilles der fodbold , vises det på storskærme i baren, som så fyldes med grupper af fodboldinteresserede mænd. De er såmænd flinke nok, men de fylder jo en del, så det kan være svært at finde plads.

Hvad: Ørsted ølbar og café
Hvor: Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K
Hvornår: Man: 16.00-24.00, tir-tor 15.00-01.00, fre-lør 15.00-03.00, søn 14.00-22.00


 

Skriv en kommentar

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media