Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 14/07/14

Cykelslangen

  • Den nye cykelbro kommer ikke kun til at gavne cyklisterne. Københavns Kommune håber på, at det kan skabe et bedre byrum omkring Fisketorvet.  Foto: Ursula BachDen nye cykelbro kommer ikke kun til at gavne cyklisterne. Københavns Kommune håber på, at det kan skabe et bedre byrum omkring Fisketorvet.  Foto: Ursula Bach
Nu kan københavnerne omsider cykle på den nye svævende cykelbro »cykelslangen« ved Fisketorvet, der lørdag bliver indviet.

Som en anden Tivoli-forlystelse snor Københavns nye cykelbro kaldet »cykelslangen« sig gennem landskabet fra Dybbølsbro til Havneholmen. Og nu kan folk endelige få lov til at træde i pedalerne og cykle på broens orange underlag.

En længe ventet melding, der kommer til at gavne de 10.000 cyklister, man regner med vil bruge den nye bro dagligt.

Kommunen har regnet på, at den nye forbindelse samlet vil spare cyklisterne for en transporttid på 170 timer dagligt. Indtil nu har cyklister skulle trække deres cykel op ad trappen til Dybbølsbro.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell (EL), er glad for, at der bliver skabt bedre forhold for cyklisterne med en ordentlig forbindelse og ser frem til at indvie broen lørdag eftermiddag.

Cykelbroen kommer ikke kun til at have betydning for cyklisterne i København. Det vil også skabe bedre vilkår for bylivet omkring Fisketorvet.

»Den nye cykelforbindelse vil skabe et helt nyt byrum ved kajen foran Fisketorvet. Når cyklisterne kommer op i højden, bliver der plads til at bænke, borde og udeliv til glæde for beboerne på Vesterbro og Islands Brygge,« siger Morten Kabell i en pressemeddelelse.

Cykelbroen skulle være åbnet tilbage i 2013, men en række problemer med blandt andet leverance af stål og beton har forsinket processen. Det er ikke den eneste cykelbro, der har været ramt af forsinkelser. Også andre cykel- og gangbroer rundt omkring i København bliver ikke klar til tiden. Enten på grund af leveranceproblemer som med »cykelslangen« eller som konsekvens af entreprenørkoncernen E. Pihl & Søns konkurs i august sidste år.

Ifølge Københavns Kommune vil broerne stå klar i slutningen af 2014 og begyndelsen af 2015. Inderhavnsbroen, også kaldet »Den kyssende bro«, der skal forbinde Nyhavn med Christianshavn, ventes klar i begyndelsen af 2015. Lidt bedre ser det ud for kanalbroerne, Tanggraven og Proviantgraven, der kan tages i brug i november 2014, som planen ser ud nu.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.