Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 08/01/10

Cykelchip har hjembragt nul cykler

  • Foto: Scanpix Foto: Scanpix
Københavns Kommune, der i sommer uddelte 5.000 elektroniske chips til byens cyklister, har ikke forenet en eneste stjålen cykel med rette ejer. Men millionprojektet fortsætter med støtte fra staten.

Der var et mylder på Rådhuspladsen, da Københavns Kommune i sommer inviterede byens cyklister til at få en gratis chip monteret. Formålet varat skabe kommunikation mellem cyklen og kommunens p-vagters apparater. Opfangede apparaterne et signal fra en stjålen cykel, ville der blive sendt en e-mail til cyklens rette ejermand om, hvor den befandt sig. Det meldte 5.000 cyklister sig til.

Men i dag, et halvt år senere, er ikke en eneste stjålen cykel blevet genforenet med sin ejer.

- Vi troede, vi havde genforenet én cykel med dens ejer, men det var en fejl i systemet, desværre. Så ingen er blevet genforenet, siger projektansvarlig Anne-Mette Felby Madsen.

Læs også:
Vi vil ha' en lile chip på

Kun et pilotprojekt

Det tager hun dog med knusende ro. Det er nemlig ikke i første omgang meningen at genforene stjålne cykler med deres ejere, siger hun. Fra maj 2009 til maj i år er ordningen et pilotprojekt – som udelukkende skal indsamle information om muligheden for at iværksætte et egentligt cykelchipprojekt.

- Genforeningstallet er ikke det interessante. Det interessante er, at vores p-vagter har fundet ca. 125 cykelchips ud af de deltagende 5.000 cykler. Det er en imponerende procentdel, da der findes op mod en million cykler i København. Med så få deltagere ville det være som at finde en nål i en høstak, siger hun og oplyser, at projektet på baggrund af årets arbejde fortsætter, selv om ingen cykler har fundet vej hjem endnu.

1,7 millioner kroner er bevilget af kommunebudgettet for 2010. Dertil kommer 30 procents medfinansiering fra staten. I 2008 og 2009 kostede projektet tilsammen 1,5 millioner kroner.

Tilstrækkelig information
I sommer var det ellers med spørgsmål som ”Skal vi finde din cykel igen, hvis den bliver stjålet?”, at projektet skabte lange køer tværs over Rådhuspladsen. Københavnerne skulle inviteres med i indsatsen mod de18.000 cykler, der årligt bliver stjålet i København. Det svarer ifølge kommunen til to cykeltyverer i timeni hovedstaden - døgnet rundt.En del af invitationen til den første event lød: ”… det er gratis og tager kun få minutter. Derefter kan vi finde cyklen igen, hvis den bliver stjålet og vi kan sende dig en mail om, hvor cyklen befinder sig.”

Men Anne-Mette Felby fastholder, at kommunen har oplyst om, at projektet i sin nuværende fase er et forsøg, og at det vigtigste i det første år ikke er at få stjålne cykler hjem, men at indsamleerfaring, som den fremtidige, permanente ordning skal bygge på:

- Der stod i vores flyer og på vores hjemmeside, at folk deltog i et forsøg. Så det mener vi, at vi oplyste fint om.

Inden maj, når pilotprojektet nedlægges og en permanent løsning skal overtage, vurderes det, hvordan det rigtige chipprojekt skal udformes. Det skal blandt andet ske med evaluering fra de 5.000 deltagere i forsøgsordningen.

Det ligger dog fast, at den permanente løsning ikke skal baseres på de påsatte strips, men en integreret chip, der måske skal installeres i stellet allerede i produktionsfasen.

Læs også:
Vi vil ha' en lile chip på

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media