Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 11/05/16

Clockedin

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Mangler du en sjov og nervepirrende oplevelse for folk i alle aldre, så er et mystery room en genial ide.

Du står i et lillebitte lukket rum. Dørene er låst. Du har klamme håndflader. Uret tæller ned og du er under maks pres.

Nej, det er ikke en eksamen vi taler om, men en tur i et af de hemmelig oplevelsesrum hos Clockedin. Det er følelsen af at skulle præstere og komme ud i ordentlig tid, der fremkalder de klamme håndflader.

Clockedin er en ny udbyder af de såkaldte live escape rooms eller mystery rooms, hvor du skal løse gåder for at komme ud af et lukket rum.

Startede på computeren

Trenden med Live escape rooms startede med gådespil på coputeren, hvor man skal løse gåder for at komme videre til et nyt rum. Nu findes mystery rooms også i virkeligheden, hvor du skal løse gåder for igen at komme ud i virkeligheden.

Det er ganske simpelt. Løs alle gåderne inden uret på 60 minutter tikker ud.

Et stort rum indrettet med ledetråde, nøgler og rekvisitter der alle skal bruges i jagten på at løse en gåde. Rummet er fyldt med rekvisitter, som man ikke ved om skal bruges eller ej. Nøgler og hængelåse man ikke kan hitte ud af. Men midt i al forvirringen er det sjovt. Virkelig sjovt. Den barnlige glæde der opstår, når man en efter en løser gåderne og endelig slipper ud af rummet, den er virkelig guld værd.

To forskellige rum

Hos Clockedin i Brolæggerstræde kan du opleve to forskellige rum. AOK testede rummet 'Jack Travis & de hemmelige lagerrum'

Vi kan af gode grunde ikke oplyse, hvad der sker i rummet, men Clockedin beskriver det selv således:

»Rygtet siger, at inden den berømte eventyrer og arkæolog Jack Travis på mystisk vis forsvandt, opsporede han uvurderlige arkæologiske genstande og gemte dem i sine hemmelige lagerrum. Heriblandt de berømte og mytiske runesten. Målet er at finde de fem sten, som ifølge legenden giver ejeren sand visdom og evigt liv. I har 60 minutter til finde dem, knække koden til sikkerhedssystemet og undslippe inden lageret selvdestruerer.«

Spillet er ideelt til fx. polterabend, teambuilding og ellers er det bare virkelig underholdende.

Det koster fra 548 Kr til 1195 kr. at opleve et af rummene. Der er to at vælge imellem hos Clockedin.

Hvad: Clockedin - Live Escape Game
Hvor: Brolæggerstræde 6, 1211 København K.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester