18. marts er familiecirkuset Arena tilbage på landevejen med sit store, seks-mastede cirkustelt. I karavanen er som altid både akrobater, heste, elefanter, søløver, klovner og trapezkunstnere. Eftersom Arena går ind for, at der både er tradition og fornyelse på plakaten giver årets forestillingen plads til et kærligt tankestrejf tilbage til Arenas oprindelse på de danske markedspladser med bl.a. Diorios kugledrom. De Brasilianske dødskørere er i år tilbage med endnu et nervepirrende rekordforsøg. Denne gang er der ikke mindre end 5 motorcykler i kuglen samtidig.
Fra det legendariske Shaolin kloster i Kina kommer 11 munke og giver en forrygende Kung Fu opvisning i den tusindårige asiatiske kampsport.
I den mere familievenlige afdeling venter både 6 hvide araber hingste, søløver, elefanter, samt klovne-forsamlingen bestående af Arenas egen husklovn Bonbon, dem italienske idemager Jimmy Folco og den ungarske ballademager Ditmar. Selvfølgelig dukker Arenas unge generation også op under titlen Arena Kids.
Cirkus Arena starter årets turne op på pladsen på Bellahøj 18. marts - 13. april, hvorefter turen går til udvalgte byer i provinsen gennem hele sommeren.
Billetter kan bestilles på www.arena.dk, hvor også den detaljerede turneplan vises - OBS. Der er rift om billetterne, så det er godt at bestille i forvejen, så man ikke må gå hjem med skuffede børn.