Føj til favoritter Del Send
Byliv | 14/05/18

Cider i Torvehallerne og stort designmarked: Her er din uge i København

  • Omegn & Venner åbner torsdag i Torvehallerne. Foto: PR

    Omegn & Venner åbner torsdag i Torvehallerne.

    Foto: PR

Det gamle København

Københavns nye bymuseum åbner først senere på året, men nu er der mulighed for at smugkigge inden for.  Foto: Ulrich Jakobsson

Det varer et stykke tid, før Københavns Museum genåbner i nyrenoverede lokaler i Stormgade 18. På onsdag er der imidlertid mulighed for at få en fornemmelse af, hvad musset kommer til at indeholde, men også for at blive klogere på bygningen, der er tegnet af Hans Jørgen Holm i 1894, og som har haft et ganske spændende og broget liv. Blandt andet fra 1965-1995, hvor bygningen fungerede som anvisningssted til kommunale boliger. Til arrangementet, som er en del af Copenhagen Architecture Festival, fortæller museumsinspektør Kirsten Egholk netop om københavnske boliger gennem tiden.

16. maj kl. 17-19. Mødested: Københavns Museum, Stormgade 18. Pris: 100 kr. inkl. en sodavand.

Forfatterne læser højt

Journalist og forfatter Maise Njor og datteren Asta-Maja Njor Boisen. Sammen har de skrevet bogen »Alle veje fører til moR«. Foto: Sofie Mathiassen

Et er selv at læse. Noget andet er at høre forfattere læse op fra egne bøger. Sidstnævnte er der mulighed for, når Enigma Kantina, som ligger på Muesum for Post, Tele og Kommunikation onsdag inviterer til højtlæsning med Maise Njor, Asta-Maja Njor Boisen, Kasper Hesseldal og Julie Mendel. Værkerne hedder henholdsvis »Alle veje fører til moR« (Maise Njor, Asta-Maja Njor Boisen), »Østerdage. Breve fra Paris« (Kasper Hesseldal) og »Relikvie« (Julie Mendel).  Det er langt fra tilfældigt, at arrangementet forgår på Post og Telemuseet - alle bøgerne er bygget op om temaet breve. En med brevkorrespondance mellen en mor og en datter, en med breve til  Kurt Cobain og en med breve til en ukendt. Litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen står for at introducere de forskellige værker, og det er gratis at deltage. Pladser skal reserveres via Billetto.
Hvor: Øster Allé 1, 2100 København
Hvornår: 16. maj kl. 19.-20.30

Til verdens ende

Det er blevet populært at lægge vejen forbi Antarktis, hvis man er berejst og trænger til at opleve noget helt anderledes. Torsdag 17. maj  er der mulighed for at møde en person, som har taget netop den tur, når rejsecafeen Cafe Globen inviterer Jakob Linaa Jensen til at fortælle om sin tur, der starter i Valparaiso, Chile. Den fortsætter gennem Chiles fjorde og Magellanstrædet til Argentinas sydligste by, Ushuaia, (hvor man for øvrigt kan få stempler »Fin del Mundo« - verdens ende - i passet). Herfra går turen til Kap Horn over Drakestræde til Antarktis, der som bekendt er stedet, hvor pingviner og sæler boltrer sig, og på hjemturen runder han Falklandsøerne og Buenos Aires.
Hvor: Turesensgade 2B, 1368 København
Hvornår: 17. maj kl. 19:00
Pris: Fri entré

Mere øl til Torvehallerne

Omegn & Venner åbner torsdag i Torvehallerne. Foto: PR

Torsdag 17. maj åbner den kombinerede landhandel, spise- og ølbar Omegn & Venner  i Torvehallerne. Den kommer til at stå på produkter fra lokale producenter – eksempelvis mejeriet La Treccia i Rødovre, der producerer burrata og mozzarella efter egne opskrifter, The Bread Station i Charlottenlund, Klosterhedens Vildt og Bodebjerg Charcuteri, der står bag økologisk charcuteri, mens øllet bliver transporteret fra Bøgedal Bryghus, Herslev Bryghus og Møn Bryghus. Opstår sulten før øltid, kommer Omegn & Venner også til at servere morgenmad på hverdage fra kl. 10.
Åbningsreception i Torvehallerne 17. maj kl. 15-18.

Stort design- og madmarked

Når ugen går på hæld, er der chance for at gøre et godt køb på »FindersKeepers Designmarked København«, som afholder »Design & Food Weekend«. Konceptet er, at godt 200 designere og kunstnere sælger deres kreationer inden for kategorier som keramik, møbler, interiør, billedkunst, fotografi, tøj, smykker og planter, mens »Bybi«, »Syltet« og »Decideret Cider« er blandt madindslagene. »Mad About Copenhagen«, der har slået sig op på at guide foodies rundt i København, er også repræsenteret, og de fortælle om de bedste madsteder, oplevelser og nyeste madtendenser i byen, mens foodtrucks serverer diverse retter i solen.
Hvor: Lokomotivværkstedet, København
Hvornår: 19.-20. maj 10.45 - 17.00
Pris: Dagsbillet: 40 kr. i forsalg / 50 kr. i døren

Historen om »folkets møbler«

Til design-adicionados er der også historie at hente denne uge, hvor Ole Kiel fra FDB Møbler fortæller historien om FDB-møbler, som har sit ophav i 1940erne, hvor nogle unge møbelarkitekter fik til opgave at udvikle »smukke og funktionelle møbler til attraktive priser«. De skulle desuden skulle danne rammen om »det gode samvær, hvor nære familieværdier og et demokratisk fællesskab var i fokus«. Møblerne blev solgt i Brugsen, og i år er det 75 år siden, hvilket har fået Coop til at genopliver nogle af de gamle klassikere sideløbende med at nye kommer til.
Hvor: Slaghtehus 11/CPH Food Space, 1715 Kbh. V.
Hvornår 16. maj 19.-20.30
Pris: Gratris, men tilmelding påkrævet.