Christians Kirken er en almindelig dansk folkekirke, bortset fra at Flemming Pless ikke er bleg for at kalde gudstjenesterne for byens bedste. Christians kirken har desuden et program med aktiviteter som rækker udover, hvad man normalt forbinder med en dansk folkekirke. De sidste år har programmet blandt andet stået på rock, revy og ballet i Christians kirken, som med sit teatralsk udformede kirkerum er velegnet til formålet.

Anne Marie Helger, Helsingørrevyen, Bubber og Den kongelige Ballet var nogle af de nogle af de navne du kunne møde i Christians kirken. Kravet til et arrangement er, at det skal passe til, at der måske 5 minutter efter kan være et bryllup eller en begravelse i kirken. Arrangementerne må heller ikke ligge for langt fra det kristne budskab om kærlighed og fordragelighed.

Rent arkitektonisk er Christians kirken speciel ved gravkrypten med de 48 kapeller. De er delt af nogle meget smukke smedejernsgitre, som er lavet af klejnsmede, der virkelig kunne deres kram. I 1700-tallet blev kirkens drift finansieret af menigheden. Folk købte retten til en loge inde i kirken, og senere i livet betalte de igen for at blive begravet i et kapel.

Christians kirken blev bygget i 1755-59 på initiativ af den tyske menighed i på Christianshavn. Tyskerne i det indre København havde Sankt Petri Kirke, og nu ville tyskerne på Christianshavn også være med. De var trætte af at dele kirke med den danske menighed i Vor Frelser Kirke. Frederik 5. gav dem byggegrunden, som dengang lå omgivet af krudtlaboratorier, sukkerraffinaderier, skibsbyggerier, og oversøiske handelskompagnier.

Det var hofbygmester Nicolai Eigtved som tegnede kirken, og i udformningen kan den minde om Det kongelige Teater, som Eigtved tegnede i 1748. Kongelogen blev anbragt lige overfor alteret, og den tyske garnison blev henvist til soldaterbænkene øverst oppe. Det var en teatralsk placering som på et amfiteater.