Nej, han har ikke svenskerhår. Faktisk har han stort set intet hår. Men han har de dér gode, lidt trekantede øjne, som minder lidt om Bjørn Borgs. Skjorten står åben i halsen. Jakkesættet sidder, som var det smurt på som nutella. Det er gråt. Kun en sportstrænet svensker kan slippe af sted med at tage et gråt jakkesæt på, selvom grå er the new black.
Han taler svensk, og jeg må spidse ører, for snakken går lystigt i den store, fancy kaffebutik- og cafe ved navn Nespresso, som champagneeksperten Richard Juhlin er inviteret til at åbne.

Har champagnens image af luksus skadet eller gavnet champagnen?
"Champagnens image som noget luksuriøst har skadet champagnens. Den har gjort, at folk betragtede champagne som en festmarkør og ikke som en vinoplevelse, eller som noget dekadent. Da jeg begyndte at holde foredrag om champagne, gjorde jeg et stort nummer ud af, altid at have jeans på og pointere, at jeg blot var en almindelig idrætslærer, der var så lidenskabelig interesseret i champagne, at jeg brugte de fleste af mine penge på af købe flasker, jeg kunne smage.
Det er 20 år siden, at jeg blev virkelig interesseret i champagne, og det er 10 år siden, at jeg kvittede mit job som idrætslærer for at hellige mig champagnen, men jeg forsøger stadig at leve et så normalt liv som muligt, når jeg er hjemme, hvor jeg bor i et stille område omgivet af natur ti minutters transport fra Stockholm, fortæller Richard Juhlin.

Barndommens dufte
"Min mor gjorde mig tidligt bevidst om duft og smag. Hun var en sansende og kræsen kvinde, som var meget følsom overfor dufte, og som ofte kunne udbryde: Hmmm... her lugter af noget. Kan du lugte det? Det lugter af kød. Som den pædagogiske lærer hun var, lod mig dufte til en kaprifolieblomst og lærte mig, at denne duft hedder kaprifolie. Hun lærte mig at forbinde oplevelsen med ord, så jeg fik meget tidligt en stor bank af dufte i min hukommelse.
Da jeg var dreng, oplevede jeg ikke mine smagsløg som en fordel, jeg oplevede var, at verden synes, at jeg var kræsen. Jeg kunne f.eks. ikke lide at spise smør hos min kammerat, hvor det altid stor ude på bordet og fik en kedelig smag, husker Richard Juhlin.

Det første glas
"Den første gang, jeg smagte vin, var på ferie med mine forældre i Mosel. De tyske vinfolk bød mig med til smagningen, selvom mine forældre synes, at jeg var for lille. Det viste sig, at jeg var i stand til at gruppere vinene efter, om de var af samme årgang eller samme druesort.
Da jeg som ung begyndte at drikke sammen med mine venner, opdagede jeg, at jeg var anderledes. Mens de købte det billigste, de kunne få, med flest procenter, nærmest holdt sig for næsen, mens de drak, og bandede, når de havde taget en slurk, købte jeg altid en lidt dyrere vin og nød at dufte til den og smage på den", fortæller Richard Juhlin.

Den boblende åbenbaring
"Den helt store champagnerevolution i mit liv skete, da jeg var 18 år. Mine venner og jeg havde drukket en del billig mousserende vin, men en dag vi skulle til fest, var der én, som havde revet sig og købt en flaske ægte, god champagne. Det var en helt ny verden, som åbnede sig for mig. Jeg smagte ikke bare syrlighed og bobler, men et kæmpe maleri af et smagsbillede med mangfoldige nuancer. Det var fantastisk og nærmest erotisk. Og en lille smule skræmmende, fordi det var dragende i sin farlighed. Man fik lyst til at smage igen og igen. Vi skulle have været til fest, men kom ingen vegne, fordi vi blev siddende og talte om, hvor stort, det vi havde smagt, var. Dengang læste jeg til idrætslærer, og så snart jeg var færdig, tog jeg til Paris, og så var jeg solgt. Siden har jeg været gal med champagne.
Jeg havde en medfødt næsten fotografisk hukommelse af dufte, jeg tilegnede mig al den viden, jeg kunne komme i nærheden af, og som årene gik, fik jeg en stor erfaring. Da jeg begyndte at smage champagne systematisk, var der ingen, der havde fået den ide at smage champagner op i mod hinanden og sammenligne dem, som man f.eks. gør med rødvin. Det begyndte jeg at gøre. Først for at fortælle mine venner om det, og siden for at berette om champagne for hele Sverige, ja hele verden, siger Richard Juhlin.

Kunsten at smage
"I dag smager jeg seks dage om ugen, hvor jeg kun smager for at notere og derefter spytter ud. Kun en gang om ugen, drikker jeg for at nyde, altså hvor jeg synker vinen. Hvis jeg har en meget vigtig smagning, rører jeg ikke alkohol i op til ti dage inden, for at skærpe mine sanser og gøre dem sultne.
Men lige så vigtigt, det er at glæde sig til at smage, lige afgørende er det, at man ikke har en alt for tom mave, når man skal smage, for det vil dominere oplevelsen og få alkoholen til at gå én til hovedet og lamme ens smagsløg.
Et par dage før en stor smagning er der ting, som jeg ikke spiser. Det gælder f.eks. rå løg, og andre stærke smagsstoffer, som kan sætte sig på tungen og påvirke smagssansen. Jeg drikker aldrig andet end vand den dag, jeg skal smage. Heller ikke kaffe.
Mine smagsløg er meget følsomme og ret sarte. F.eks. brænder jeg let tungen, hvis jeg drikker noget, som er for varmt, og når det sker, for jeg blistre på tunge i flere dage.
Jeg sørger altid for at være i god form og at have fået masser af frisk luft i dagene op til, og inden smagningen forsøger jeg altid for at komme udefra i stedet for fra et andet indendørs lokale. Det betyder meget. Det er f.eks. sværere at smage i London, hvor luften er ret forurenet, end i Stockholm eller København.
Under smagningen drikker jeg ikke vand, fordi det ændrer PH-værdien i munden, men jeg spiser måske lidt, og jeg smager altid flere champagner sammen, for når man har duftet til én, er man nødt til at dufte til en anden, for at kunne dufte en gang til, så man ikke bliver immun overfor duften", forklarer Richard Juhlin.

Næsen og hjernen er vigtigst
"Hele 60 til 70 procent af vores evne til at smage, henter vi i duftindtrykket. Evnen til at dufte bruger vi til at skelne mellem flere indtyk. Vi smager først rigtigt, når luft bevæger sig fra munden og op gennem svælget til næsen – altså når vi puster ud gennem næsen. Men den allervigtigste evne til at smage sidder i hjernen, for det er dér, vi drager konklusionen af vores smagsindtryk. Hvad angår vores smagsløg, har man fundet ud af, at de, som har flest smagsløg, og hvis smagsløg sidder tættest, har den mest forfinede smagssans.
Jeg synker aldrig, når jeg smager, og jeg kan sagtens bedømme en champagnens tone, længde og smag på den måde, men nydelsen indfinder sig først, når jeg synker.
Når man skal smage, er det vigtigt, at man koncentrerer sig. Det behøver ikke være længe, men at man giver sig tid til at samle sig en lille stund og være helt stille. Det lyder måske højtideligt, men man kan sammenligne det med en højdespringer, der gør sig parat til sit spring. Han koncentrerer sig fuldt ud om at mærke det rigtige øjeblik at springe i.
Det er vigtigt, at man er stille, især for mænd. Mænd er som regel ikke så gode til at multitaske, dvs. at lave flere ting på samme tid, hvorimod kvinder har nemmere ved at tale og smage samtidig, mener Richard Juhlin.

Mænd og kvinders smagsløg
"Vi fødes alle lige og lige gode til at smage. Men evnen til at dufte og smage udvikles bedre hos kvinder end hos mænd. Det er sjældent at mænd bliver opfordret til at bruge deres sanser, og til at sætte ord på de indtryk, oplevelser og følelser, de har.
Når jeg holder smagninger for begyndere, er kvinderne næsten altid bedre til at smage og til at sætte ord på deres oplevelser og sansninger. Men de gange, at jeg ser et begynderhold anden gang, er det næsten aldrig de eller den kvinde, som klarede sig bedst første gang, der har været ude at købe en bog og er gået videre med at arbejde med sine smagsløg og smage champagne. Det er er som regel en af de mænd, som klarede sig middelmådigt, der kaster sin interesse, entusiasme og energi over emnet, og går systematisk til værks for at blive bedre. Og så lykkes det. En god smager er en kombination af et medfødt evne til at sanse, viden/erfaring og evne til systematik, siger Richard Juhlin.

Læs også Richard Juhlins ord om

• Om champagnerus
  "Fysiologisk beruser champagne og andre mousserende vine hurtigere end vin uden bobler, fordi kulsyren i drikken betyder, at alkoholen hurtigere går i blodet, fordi den praktisk talt bliver presset gennem blodets membranerne på grund af boblerne. Psykologisk betyder det, at vi blot efter et par enkelte slurke oplever en eksplosiv lykkerus, og det giver en lethed i rusen, hvor imod en beruselse i rødvin kommer langsommere, og man derfor kan blive træt. Jeg kan godt drikke en hel flaske champagne uden større besvær eller beruselse, men hvis jeg går ud og drikker øl en hel aften sammen med mine gamle fodboldkammerater, bliver jeg fuld".
• Årgangschampagne
  "De champagner, som findes på markedet, er alt for unge til at blive drukket. Den bedste champagne-årgang at drikke nu er 1988. 1990 og 1996 og 1998 er også rigtig gode årgange, men de har slet ikke nået deres potentiale endnu, så de flasker bør man købe og gemme".
• Den bedste champagne
  "Der findes kun ganske få flasker Pol Roger Graves Blanc de Blanc fra 1928. Da jeg smagte den, begyndte jeg for første gang i mange år at græde lidt. Så overvældet var jeg af skønheden og smagens storhed".
• Det bedste champagnehus
  "Hvis jeg skal fremhæve et champagnehus, må det være Krugs og deres Clos de Mesnil og Krugs Vintage".
• Om små champagneproducenter
  "For ti år siden kendte ingen de små champagnehuse, men ofte er de rigtig fin value for money og oftere har deres vine mere personlighed end de store huses non-vintage cuvéer. Ironisk nok er min egen smag med tiden gået i retning af at foretrække de store huses vintage-champagner og luksuscuvéer. Deres bredde, balance og harmonien tiltaler mig".

Har du fået lyst til at forsøge dig som champagnesmager? Læs introduktionen til, hvordan du selv laver en proff champagnesmagning for dinne venner.

Tørstig efter mere champagne og viden? AOKs guide Champagne for Begyndere fortæller dig alt, du har brug for at vide for at købe og nyde de ædle bobler.