Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 02/08/10

Carlsberg for alle

  • Foto: Mikkel Møller Jørgensen Foto: Mikkel Møller Jørgensen
De gamle bygninger og de åbne pladser på Carlsberg har det hele, og det bliver kun bedre ifølge arkitekt Kristina Jordt Adsersen, der tog os med på rundtur.

Inde bag den sorte jerngitter-port, lige på skellet mellem Frederiksberg og Vesterbro, ligger en historisk del af København. I omkring 160 år har en af Danmarks stolte virksomheder holdt til herinde. Carlsberg. Men nu er malt-silo, tappehal og lagerbygninger i stedet omdannet til lejligheder, koncertsted og kontorer.

»Det er ikke som andre homogene boligområder. Der er alt muligt lige fra et fantastisk højhus på skyskraberniveau, butikker og både Søndermarken og Frederiksberg Have lige i nærheden,« siger Kristina Jordt Adsersen, arkitekt og medindehaver af Mutopia, der sætter en ære i at skabe overraskende og nyskabende arkitektur.

Vi står og kigger op på den 85,5 meter høje Carlsberg-silo, der i 1997 blev omdannet til lejligheder.
»Det er lejlighedstyper, vi ikke har så mange af. Der er en fantastisk udsigt over hele København. I lejlighederne er der ikke mange rette vinkler. De følger tårnets struktur, som næsten er blomsterformet i grundformen. Det står ret flot som et vartegn, du kan se hele vejen ned ad Vesterbrogade,« siger Kristina Jordt Adsersen.

Læs også:
København set med friske øjne

Lidt derfra i stærk kontrast til siloen ligger et lille, rødt hus i ét plan. Det er den gamle portnerbolig, der er blevet omdannet til et hjem for en lille familie. En tilbygning i, hvad der ser ud som rusten jern, matcher fint det gamle bindingsværk uden det bliver et forsøg på at efterligne stilen.

»Du har det her mega-tårn, du har Kongens Bryghus, og midt i det hele ligger et lille familiehus, der har fået lov til at leve på egne præmisser. Det er med til at gøre området attraktivt, at du har så mange boligformer samlet ét sted. Det tiltrækker både forskellige aldersgrupper, professioner og folk med forskellig social baggrund. Der er meget få steder, som er sådan, i København. Det giver mere liv og dynamik. Det er fremtidssikret,« siger Kristina Jordt Adsersen.

Selv om Mutopia-arkitekten går ind for at omdanne de eksisterende industribygninger til noget brugbart, så er det vigtigt, at det gøres på en visionær måde, hvor man tør tage historien med ind i fremtiden, og ikke er optaget af at bevare alt som i gamle dage.

»Man skal ikke bare bevare det eksisterende, men der skal noget nyt ind, så det ikke bliver et blegt billede af fortiden. Der kommer stadig til at ske en masse ting. Carlsberg-området følger med tiden, så det ikke bare er en museumsby, hvor alting var flottere for 100 år siden, da der kørte hestevogne omkring,« siger Kristina Jordt Adsersen.

Billedserie: Se billeder fra Carlsberg-området her

Samtidig er Kridttårnet, der ligner et gammelt borgtårn med et drivhus på toppen, og den velkendte elefantport nogle af de gamle klenodier, som gør det til et spændende sted at bo. Balancegangen mellem det nye og gamle.

I Carlsbergs nedlagte mineralvandsfabrik, Tap E, er Dansescenen, Københavns teater for moderne dans, rykket ind. Foran er der netop blevet lavet en legeplads med kæmpe bjælker og rustne jernplader på enorme fjedre. En rustik stil, der går igen overalt på det gamle fabriksområde. For enden er der en lille oase med hvide parasoller og store kasser med bambus på en nærmest skriggrøn træbund.

Læs mere
:
Assistens - oasen midt i byens larm

Byens hverdagsliv set fra cyklen
Det ukendte Holmen
Nordvest rykker

Når man kigger på et boligområde, der er særlig vellykket, så er de omkringliggende rum lige så vigtige. Og hvad Carlsberg-byen ikke kan byde på, ligger lige rundt om. Ned ad Rahbeks Allé ligger lysegule og lysegrønne ejendomme på højre hånd.


I dem er der lejligheder, hvor lyset kan strømme ind og beboerne kan nyde udsigten ind over Carlsberg. Gaden er grøn af træer og buske.

»Det er ren idyl, men hvis det hele var sådan, ville det også blive for meget,« siger Kristina Jordt Adsersen.

Med til at bryde glansbilledet er Vesterbrogade lige på den anden side med sine butikker og biler og busser, der suser af sted. Rahbeks Allé er heller ikke kun pastelfarvede huse og grøn beplantning.

Længere nede af gaden troner By Malene Birgers kæmpe hovedsæde, der er nyistandsat fra tag til sokkel. Alt er perfekt, selv ikke en blomst vejrer forkert i den lette sommerbrise. Lige ved siden af ligger en tolænget, gul gård, der anses for Frederiksbergs ældst bevarede. Det er i dag et museum.

Lidt derfra ligger rækkehuskvarteret Humlebyen, hvor den eneste iøjnefaldende forskel er stakittet rundt om de små forhaver. Med kig op på Carlsberg-siloen kan børnene lege på de stille veje blandt lyserøde rosenbuske og bænkeborde, der står langs siden til fri afbenyttelse.

»Alt det her giver ikke så meget til offentligheden, men det er den her blanding, der gør det vellykket,« siger Kristina Jordt Adsersen.

Hvad er et godt byrum?
Arkitekt Kristina Jordt Adsersen ser gode byrum som fantastisk vigtige for byen, for det er her, vi kan stoppe op og iagttage det hektiske byliv.
Vi byboere har en tendens til at klumpe os sammen med andre ligesom os selv, så i byrummet kan vi møde andre end dem, vi plejer. Et godt byrum er et mødested for mennesker, trends og kulturer – et slags urbant Facebook.

Der må godt være humor og leg i byrummet og minde os om skoven, havet eller om frikvarter i skolen.
Byrummet skal rumme skiftende brugere og aktiviteter, engang var hinkeruder populære, i dag er det parkour og i morgen...?
De bedste byrum har en stærk rumlig karakter og bevæger brugerne enten fysisk eller mentalt.

Egne projekter, der gør et byrum bedre
Mutopia står bag helhedsplanen for Kødbyen i København. Her handler det om at transformere det 50.000 kvm tidligere kødindustri-område, til en bydel, hvor produktion, erhvervsliv og kultur eksisterer side om side.

Den nye plan er en mega K-figur, der forbinder alle de vigtige bevægelser og indgange i området, og udgør en strategi, der gør Kødbyen til bydelen, hvor kødindustri, kultur og design bliver omdrejningspunktet for både besøgende og erhvervsdrivende. K-planen har tre forskellige arme med hver sin karakter: Strøget, Lyshaverne og Gågaden. Projektet er blevet udviklet i tæt dialog med bydelens beboere, erhvervsdrivende, og brugere.

Bevægelseshuset i Kalundborg, kaldet Spiralen, er under udarbejdelse. Det danner nye rammer for byens kampsportsklubber og danseforeninger. Huset skaber rammerne for en kompleks brug af både organiseret klubaktivitet og selvorganiseret bevægelses- og idrætsformer. Bygningens udformning som en mega-spiral med aktivitetsdæk på flere plateauer gør at danse- og kampsportsaktiviteterne kan se og blive inspireret af hinanden, men samtidig være sig selv.

På ydersiden er facader og tag sammenhængende med områdets smukke landskab, og bygningen skruer sig op mellem bakkerne og danner et trappelandskab, hvor man kan sidde og se på de omkringliggende aktiviteter eller udforske og lege.

Billedserie: Se billeder fra Carlsberg-området her

Læs også:
Assistens - oasen midt i byens larm
Nordvest rykker

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media